Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navarra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Netolitz.
432
Neusch^tel.
Antal
Drægtig.. hed.
Bestuvn.
68 115
K. Lst. 1,897 3,961
K. Lst. 1,525 2,976
227 204
3,147 1,946
822 1,182
Tdr. Ærter og 896 Tdr. Raps og Hørfrø. Af det Hele gik
90,627 Tdr. til Udlandet. Toldindtægterne udgjorde 21,
152 Rdl. 34 S k.,
men det maa bemærkes, at betydelige Vare-mængder
føres landværts hertil, som ere sortoldede
andetsteds. Brænderiafgiften var
^2,530 Rdlr. 72 Sk. af en Produktion af ^474,840
Potter 8° Brændevin. Indtægt af Havneafgift 7,323
Rdlr. 30 Sk. Søfarten 1859:
Udenrigs Fart:
Indg. ......
Udg. .......
Indenrigs Fart:
Indg. ......
Udg. .......
Byens Handelsflaade udgjorde ved Aarets
Slutning 21 Fartøjer af 707 K. Lst. -
N. forekommer allerede fom By i det 12te Aarh., da
her stiftedes et Benediktiuerkloster, som efter en
Ildebrand i 1261 flyttedes til
Skoven, 1/4 M. N. f. Byen og senere kaldtes
Skovkloster. Dette inddroges ved Refor-mationen
1536 og mageskiftedes siden af Kronen til Herluf
Trolle, fom tilligemed hans Hustru Birgitte Gøye ved
Testamente
skænkede det til Stiftelsen af en lærd Skole,
det nuværende Herlnssbolm.
Neszwish, se Njeszwifh.
Netolitz, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 4
M. S. f. Pisek. 2,400 I.
Nettuno, Flk. i Kirkestaten, ved det Tyr-rheniske Hav,
7 M. S. S. Ø. f. Rom. 2,500 I.
Netze, Fl. i Preussen, i Prr. Preussen og Brandenburg,
h. Bfl. til Warthe, der
selv er h. Bfl. til Oder. Kanalforbindelse
med Weichsel.
Netzschkau, St. i Kgr.Sachsen, Rgbz. og ^
M. S. V. f. Zwickau. 3,000 I.
Neu, Navne, sammensatte med N en, fom ikke findes her,
søges under Hovednavnet. Neu Arad, Flk. i Østerrig,
Banatet, Kr.
og 51/2 M. N. t. Ø. f. Temesvar, ved Fl. Maros. 5,000
I.
Neubourg, Flk. i Frankrig, Dpt. Eure,
Arr. og 3 M. V. S. V. f. Louviers. 2,400 I.
Store Kvægmarkeder.
Neuburg an der Donau, St. i Bayern, Kr. Schwaben og
Neuburg^, 6 M. N. Ø. f.
Augsburg. 7,952 I. (1852), hvoraf 2,291
Militær. Slot, Tøjhus, Vajfenhus,
Gym-nasium. Porcelæufabrik, Ølbryggeri,
Bræn-devinsbrænderi. Neudamme, St. i Prensseu,
Pr. Bran-
denburg, Rgbz. og 6 M. N. t. Ø. f. Frauk-surt. 3,197
I. (1855). Klædefabrik.
Neudenau, St. i Baden, Kr. Nedre
Rhin, 8 M. Ø. S. Ø. f.Mannheim. 2,200 I.
Neudorf, magyartsk Iglo, St. i Øster-
rig, Ungarn, Gsp. Zips, 3 M. S. S. Ø^
f. Kesmark. 6,000 I. Kobber- og Jern-
værker. Linnedvæveri.
Neuenburg, 1) St. i Baden, Kr. Øvre Rhin, 4
M. S. V. f. Freiburg, ved Rhinen.
1,200 I. 2) St. i Preussen, Pr. Prens^ sen, Rgbz. og
2 M. S. V. s. Marienwe^ der, ved Oder. 3,365
I. (1855). 3) se
Neufchatel. Neuenburg, St. i Wiirttemberg , Kr.
Schwarzwald, 8 M. N. V. f. Rentlingen. 1,600 I.
Neuenhaus, Flk. i Hannover, Lddr. og
1 0 M. V. N. V. f. Osnabruck. 1,485 I. (1852).
Neuen Oetting, St. i Bayern, Kr. Øvre
Bayern, 11 M. Ø. t. N. f.Mnnchen. 1,800I.
Neuenrade, St. i Preussen, Pr. West-
phalen, Rgbz. og 4 M. S. V. f. Arnsberg. 1,353
I. (1855).
Neuenstadt, St. i Wurtlemberg, Kr.
Neckar, 7 M. N. t. Ø. f. Stuttgart. 1,500 I.
Neuenstein, St. i Wurttemberg, Kr. Jaxt,
7 M. N. V. f. Ellwaugeu. 1,500 I.
Nenf Brisach, fe Breifach. Neufah rw asser , Danzigs
Havn, ved Weichselmundingen.
Neufch^teau, 1) St. i Frankrig, Dpt. Vosges,
Hvst. i Arr., 71/2 M. V. N. V. s. Epinal. 3,609
I. (1856). 2) St. i Bel-gien, Pr. Luxemburg, 5
M. N. V. f. Ar-lon. 1,784 I. (1856).
Neufch^el, tydsk Neuenburg, 1) Kan-
ton i det vestlige Schweiz, omgivet af Frank-
rig, Knt. Bern, Neufchatel Søen og Knt. Waadt. 14,5
[_]M. med 70,753 I. (1850).
Landet hæver sig gradvis fra Søen op mod Jura
Bjergene, der gjennemføre det i 4 ^parallele Kjæder
med mellemliggende Længdedale. Størstedelen afKantonet
hører
til Rhinens Flodgebet. Rense og Seyon
falder i Neafch^tel Søen, der gjennem Zihl
har ^Afløb til Biel Søen og fra denne til
Aar i Knt. Bern. Langs N. V. Grændsen
flyder Doubs, v. Bfl. til Sa^ne. Neufchatel Søen er
5 M. lang, c. 1 M. bred og ind-
til 500 F. dyb. Jordbunden er ved om-
hyggelig Dyrkning bragt til et temmelig højt Trin
af Frngtbarhed; dog avles ikke tilstrækkeligt Korn
til Kantonets Forbrug. Vin og Frugt dyrkes i stor
Udstrækning.
Af Mineralprodukter forekommer Jern, Steenkul og
Asfalt. En vigtig Industri-green er Uhrfabrikationen;
man anflaaer
Antallet til 120,000 aarlig til en Værdi af c. 4
Mill. Rdlr. Ogsaa Forfærdigelse as Kniplinger
beskæftiger en ikke ringe Deel af
Befolkningen. N. deles i 6 Distrikter. As Befolkningen
ere 64,952 Reformeerte og 5,570 Katholiker. N. var
tidlig et Lehn
af det tydske Rige og tilfaldt som saadant
Greverne af Cb^lons, fra hvilke det i det 14de
Aarh. gik over til Hertugerne af Lon-gueville. Da
denne Families Mandsstamm.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
