Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuchâtel en Bray ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
New
Springs.
437
New Orleans.
findes flere mindre betydelige, Passaic, Hackensack,
Raritan og Great Egg Harbor River, der have Udløb mod
Ø., og Maurice, der falder i Delaware Bugten. Disse
Flo-der ere sejlbare for Kystsarere fra 2 til 4
M. fra deres Munding. Klimaet mildnes ved den lave
Beliggenhed i Havets Nærhed. Jordbunden er i det Hele
taget kun af middelmaadig Frugtbarhed, bedst i den
nord-
lige Deel, sandet og mager mod S.; dog
findes her rigelig Mergel, ved hvis .Hjælp man har
raadet Bod paa de naturlige Mangler. .^ 1850 angives
Produktionen
til 417,000 Tdr. Hvede , ^327,000 Tdr. Rug, 2,278,000
Tdr. Majs, 878,000 Tdr. Havre, 966,000 Tdr. Kartofler,
230,000 Tdr. Bog-hvede. Antallet af Husdyr udgjorde
s. A. 63,955 Heste,4,089 Æsler og Muldyr,213,261
Stkr. Hornkvæg, 160,488 Faar og 250,370
Svin. ^ Staten findes udstrakte Skove saavel af Løv-
som af Naaletræer, hvoraf brændes eu stor Mængde
Kul. Af indu-strielle Etablissementer vare de
vigtigste 21 Bomuldsmanufakturer med 1,712 Arbejdere,
41 Uldmanuf. med 898 Arbejdere, 108 Stø-
berier og Smelteovne med 1,996 Arbejdere,
133 Garverier og flere Bryggerier og
Bræn-derier. .^ Begyndelsen af 1859 havde
Sta-ten 105 M. Jernbane foruden udstrakte
Kanalforbindelser. Handelsomsætningen med
Udlandet drives over Philadelphia og New
York, og den direkte Handel er derfor ube-tydelig. Af
hele Befolkningen i 1850 vare
385,429 fødte i selve Staten, 45,012 i andre
Unionsstater, 11,377 i England, 31,092 i Irland,
2^429 i Skotland og Wales, 5^1 i Engelsk Amerika,
10,686 i Tydskland, 942
i Frankrig, 2,007 i andre Lande eller med
ubekjendt Fødested; 465,513 vare frie Hvide, 23,817
frie Farvede og 225 Slaver. Staten
deles i 20 Counties. Hvst. Trenton. Gu-vernøren
vælges paa 3 Aar ved almindelige Valg; Senatet
tæller et Medlem for hvert Cty., valgt paa 3 Aar,
Repræsentanthuset
60 Medlemmer, valgte aarlig. Valgberet-
tiget er enhver 21aarig hv^d Mand, der førend
Valget har boet et Aar i Staten og 5 Maaneder i sit
Cty. Statsudgifterne
i 1858 udgjorde c. 400,000 Rdlr. Staten
har ingen Gjæld. - N. I. blev først kolo^
uiseret af Hollænderne mellem 1614 og 1624.
New Lebanon Springs, Badested i de Forenede Stater
i N. Amerika, New York,
Cty. Colnmbia, 5 M. S. Ø. f. Albany.
New Li^bon, St. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Ohio, Hvst. i Cty. Colum-biana, 29
M. N. Ø. f. Columbus. 2,500 I.
(1853). Uldmanufakturer, Jernstøberier.
New Madrid, Flk. i de Forenede Sta-ter i N. Amerika,
Missouri, Hvst. i Cty.
af s. N., 43 M. S. Ø. f. Jefferson City, ved
Mississippi. Betydelig Udskibning af
Tømmer, Korn og Kvæg.^
New Mexico, et af Territorierne i de Forenede
Stater i N. Amerika, omgivet af Mexico, California,
Territorierne Utah, Kan-fas og Indianerdistliktet,
samt Staten Texas.
10,000 [_]M. med 61 ,547 I. (1850) forn-den
Indianere. Den sydlige Deel af dette
Dst. S. f. 34° n. Br. er det nn paatæntl at udskille
som et eget Territorium, Ari-zoua; her beskrives
imidlertid Territoriet i dets Heelhed. Det er for det
Meste et højt-liggende Plateauland, gjennemskaaret
af tal-rige Bjergkjæde og i høj Grad ufrugtbart.
.^ den østlige Deel flyder Rio Grande del
Norte fra N. mod S. i en Dal, der inde-fluttes as
Rocky Mountains Kjæder, In-manes og Sierra Blanco mod
Ø. og Sierra Madre mod V.; denne Dal ligger mellem
3,000 og 6,000 F. over Havet. Landet V. f. Sierra
Madre er kun lidet bekjendt; det er opfyldt med
talrige Bjergkæder og gjennemstrømmes af Rio Colorado,
der løber
til den Californiske Bugt og paa en Stræk-
ning danner Grændsen mod California; den optager fra
v. S. Rio Gila, som ind-til 1853 var Grændsesl. mod
Mexico. For-udeu de alt nævnte Floder skal endnu kun
omtales de talrige Tilløb til Arkansas, der
udspringe i Territoriets N. Ø. Deel, og Pecos,
v. Bfl. til Rio Grande, der gjen-nemløber Landet
i S. Ø. Naar Landet i Almindelighed er skildret
som højst ufrugt-bart, saa maa dog herfra gjøres
en Undta-gelse for flere af Floddalene, der give
en rig Høst af Majs, Hvede, andre Kornsorter og
fortræffelig Frugt; dog maa kunstig Van-ding overalt
anvendes. Den hvide Besolk-ning er fornemlig samlet
i Rio Grande Dalen. Territoriet bestyres af en af
Cen-tralregeringen udnævnt Guvernør. Det ud-
gjorde indtil 1848 en Deel af Mexico,
deles i 8 Couuties; Hvst. Sauta Fe i Rio Grande
Dalen.
New Milford, Flk. i de Forenede Sta-ter i N. Amerika,
Connecticut, Cty. Litch-
field, 3 M. V. S. V. f. Hartford. 1,500 I.
New Orleans, St. i de Forenede Sta-ter i N. Amerika,
Lonisiana, ved Missis-
sippi, 210 M. S. V f. Washington, 29° 58’ n. Br.,
82° 20’ v. L. 145,449 I. (1853).
St. ligger paa den venstre Flodbred paa en Grund,
der ved Højvande ligger indtil 5 Fod under Flodens
Niveau. Det har derfor været nødvendigt at beskytte
den ved Diger, som ere førte opad Floden i en
Længde af 25 M. og nedad 9 ^ 10 M. Gaderne ere i
Almindelighed brede og godt
brolagte, Husene lave undtagen i Handels-kvarteret,
hvor de ere 5 til 6 Etager høje. Blandt de offenlige
Bygninger udmærke sig
Toldhuset, en af de største og prægtigste
Bygninger i de Forenede Stater, Mynten,
Raadhuset, Børsen, flere Kirker, Theatrene og
Bankerne. Hotellerne i New Orleans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
