Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuchâtel en Bray ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
New
439
New
(1,600 F.) Bjergmasse. Ø. s. Hudsou ligge
^e jern- og steenkulrige Taconuc B.
N. s. CatskillBj. stryge Trip p Hills og
langs Snsquehanuah GooseberryHills.
^Paa disse Bserge og Højdedrag (samt de la-
vere, der stryge især fra Ø. mod V.) nær, er det
øvrige Land lavt, nogle Steder med en sed, andre
med en sandet Jordbund. Bjer-gene bestaa deels af
Urbjerge, deels af se-euudære Dannelser. Long Island
er mod V. dannet ved Hudsonflodens Jordafsæt-ninger,
paa den østlige Side derimod be-staaer den af
Sandbakker, der dog for det
Meste have et frugtbart Jorddække. - Mod
N. Ø. gaaer den nævnte store St. Law-renceflod, der
bortfører Vandet fra On-tartosøen, der igjen gjennem
N i ag ara-saldet optager Vandet fra Eriesøen. Til
disse Vande løber en Deel mindre betyde-lige Floder,
som Genessee, Oswego,
Black og St. Regis. Til Atlanterhavet løber H udson
(c. 60 M. lang), der fra
Tripp Hills løber mod V. og især mod
S. til Long Island Sund; den opta-
aer Mohawk. Ogsaa have Susque^ hannah og Delaware
deres Kilder i
Nyyork. Mod N. Ø. ligger Champlain-
søen (1. S. 488), der ved en Kanal er forbunden
med Hudson; mindre Søer ere Oueida, Cayuga,
Seneca. Klimaet er meget afvexlende i de forskjellige
Dele; mod V. og N. er der Fastlandsklima og saa
strenge^ Vintre, at f. Ex. Buffalos Havn undertiden
er tilfrossen til ind i Maj. S. f. Bjergene er der
mildere Luft, dog ikke som i de under samme Bredde
liggende euro-pæiske Kyststrækninger. .^ Staden New
York er Middeltemperaturen 9°^. - Produkterne af
Planteriget frembyde intet Særegent; en stor Deel af
Landet er endnu bedækket med Skov, som især dannes af
Naaletræer, Eg, Sukkerahorn, Poppel, Sumak o.s.v. -
Der sindes de almindelig europæiske Husdyr,
hvis Antal i 1850 angives til 447,014 Heste, 931,324
Malkekøer, 178,909 Trækstude, 767,406 Stkr. andet
Hornkvæg, 3,453,241 Faar, l ,018,252 Svin. Af vilde
Pattedyr mær-
kes den sorte Bjørn, Joguaren, den vilde Kat, Ulven,
Bæveren o.s.v. Fuglenes Antal er be-
tydeligt. - Af Mineralier findes især Jern,
Bly og Salt, ogsaa vindes Steenkul, Zink,
Kobber, Sølv o .s. v. - Indbyggernes An-tal var i
1790 .^ 340,120, i 1850 deri-mod .^ 3,101,139 (deraf
49,069 frie Far-
vede og 3,745 Indianere), hvilket er en
Tilvæxt af 131/2 pCt. aarlig. ^ 1855 var Antallet
3,4^6,212. Dette skyldes især Ind-
vandring; af det ovennævnte Antal i 1850
vare 343,111 fødte i Irland, 118,398 i Tydskland,
84,820 i England, 23,418 i
Skotland, 12,515 i Frankrtg o.s.v. forudeu 288,100,
der vare indvandrede fra andre af Fristaterne. Der
levede saaledes i 1790
.^ 157 Mennesker, men i 1850 ^ 1431
paa [_]M. - Denne Befolkning var, for-saavidt
Mandspersoner over 15 Aar an-gaaer, saaledes
beskæftiget: 1^ Ved H and e-
len 312,697; 2) ved Age r b rug 313,980;
3) som Daglejere (udenfor Agerbruget)
196,613; 4) Hæren var kun 1,462 Md.; 5) Sømænd
23,243; 6) Inrister, Me-diciner og Theologer 14,258;
7) andre Studerende 11,104; 8) Embedsmænd 4,985; 9)
Tjenestefolk 6,324; 10) an-dre Beskæftigelser 3,628;
i det Hele ^ 888,294. - Det vil heraf sees, at Han-
del og Agerbrug beskæftige de fleste Hæn-der, og at
navnlig Handelen har en usæd-vanlig Betydning. Den
indenlandske Han-del fremmes ved fortræffelige Veje,
ved et Kanalanlæg, der (1857) havde en Længde af
over 150 M. (foruden over 40 M., som vare under
Arbejde; altsaa 1 Kanalmil paa c. 11 [_]M.) og ved
et Jernbanenet paa 591 M. (foruden 174, der vare
under Ar-bejde, altsaa i det Hele ikke engang 3
[_]M. for ^ver Mil Jernbane). Den vigtigste Ka-nal
er E riekanal en (fuldendt i 1825),
der gaaer fra Buffalo til Albany ved Hud-son, har
23 Vandledninger og 92 Sluser, og er 79 M. lang. -
Sammenligne vi
Befolkningen og Produktionen af de vigtigste
Agerdyrkningsgjenstande i New York med de tilsvarende
Størrelser i de samlede Fristater, da blive de i
Procenter af Totalbeløbet saaledes:
New York
f.^n.
.^vede
19,18
Altsaa ere Hvede og Uld Hovedprodukterne; hvad
det første angaaer viger New York kun for Ohio
og Pennsylvania, hvad det sidste angaaer kun for
Ohio. Der var i 1854
omtrent 171,000 Agerbrug med et Tillig-gende af
9,151,000 Tdr. opdyrket Land,
hvorpaa efter Sig end e avledes 13,121,500
Bushels Hvede, 4,148,200 Rug, 17,858,400 Majs,
26,552,800 Havre, 741,600 Bælg-frugter, 15,398,400
Kartofler, 3,585,000 Byg, 3,184,000 Boghvede, over
10 Mill. Pd. Uld, 79,766,700 Pd. Smør, 49,741,400
Pd. Ost, 940,600 Pd. Hamp, 10,357,500 Pd. Ahornsukker,
1,756,200 Pd. Hon..mg og Vox o. s. v. - Til samme
Tid skal der
efter de officielle Bekjendtgjørelser have væ-
ret over 23,800 industrielle Etablis-
s em ente r; deraf 86 Bomuldsspinderier,
249 Uldmannfakturer, over 400 Jernstø-
berier, 942 Garverier, store Bryggerier og Brænderier
o. s. v. - Handelen skal i 1852
have havt en Værdi af 421 ,300,000 Rdlr., hvoraf
253,600,000 faldt paa Indførselen og 167,700,000 paa
Udførselen. - ^ Eu-
ropa er der kun 3 Stater (Storbritannien, Frankrig
og Hamburg), fom have en større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
