Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuchâtel en Bray ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
New
441
New
d, Statenland og Governors Island.
Omkreds voxer Aar sor Aar; 1856
var den over 2 Mil. Omgiven af store
Træplantninger, i hvilke der ligge spredte
en Mængde af pragtsnlde Villaer, fremby-der Staden,
seet fra Søen eller Højder i dens Nærhed, et særdeles
smukt Syn. Selv har den tidligere været en sletbygget,
ftund-sig Stad, der søgte sin Lige i Usundhed, men de
hyppige, forfærdelige Peste, som have hærjet Staden,
især den gule Fe-ber, have bragt Beooerne til at gjøre
sto-re Anstrængelser for at forbedre de fani-tære
Forhold. Gaderne ere gjorte bredere paa mange Steder,
man har asledet Van-det og opført Kloaker, men det
vigtigste Værk er dog den store Vandledning, et sandt
Kæmpeværk, der begynder omtrent 8 M. fra New York ved
Floden Croton, er 61/2 F. bred og 9 F. dyb, gaaer tolv
Gange under Jorden og flere Gange i Buer over Floder,
ender i en umaadelig
Hovedbeholder i New York (der er 7,744,000
Kubikfod). Nu er Staden i det Hele smuk; har (især i
de nye Kvarterer)^ brede, lige Gader som Broadway,
der er omtrent 1/2 M. lang og skal fortsættes til
den tredob-belte Længde. Den gjennemslærer Staden,
er Beboernes Yndlingsspadserested og beplantet med
Popler. Desnden findes her en Mængde ,,Squares^,
af hvilke Hudsou-Squareog Washington-Square ere de
smukkeste. De nye Kvarterer frembyde mange Steder
en uafbrudt Række af Pragtbygninger, der ere
fan-de Paladser , men offenlige Monumenter seer
man sjelden. Dog kunne mærkes Børsen, Toldboden,
Universitetsbygningen og nogle Kirker. A stor House
er det berømteste og største Hotel, der existerer. -
Af Institutioner for Kunst og Videnskab mærkes,
foruden Universitetet (c. 150 Stu-
derende) med det pragtfulde Bibliothek, C o-lumbia
College, det biskoppelige
Semiuarium; det medicinske Collegium, to ^Lyceer ,
en Mængde lærde Selskaber (hvert med sit Bibliothek),
det naturhistoriske Museum, Handelskammeret, Akademiet
for
Tegning og de skønne Kunster, Billedgal-
leriet, flere Theatre o.s.v.; desuden kunne her nævnes
det amerikanske Institut for indenlandsk Industries
Fremme, det mekaniske
Instnut osv. Der udkommer 68 Tidsskrif-
ter, deraf 18 Dagblade, hvoraf nogle have en stor
Udbredelse og en uhyre Størrelse. - De goddædige
Anstalters Antal er stort: store Hospitaler (især
New Yorks H. og Bellevue H.), fortrinlige Bliude-
og Døv-stummeinstitnter, Vajsenhuse, en Mængde
Velgjørenhedsselskaber og Selskaber for Sæ-
deligheds Fremme. Der er 146 Kirker. -
Færdselen er saa stor, at der bestandig hol-des over
600 Omnibusser igang; der er desuden inde i Staden
5 Hestetrækbaner.
Der er ingen i industriel Henseende vigtigere By i
Amerika end New York. I.
1853 arbejdede 53,705 Mennesker i dens
Fabriker og deres Produktion skal have havt
en Værdi as 201-202 Mill. Rdlr. For-
rest staa Jernstøberierne og især Værkstederne for
Fabrikationen af Dampmaskiner , som her have naaet
en stor Fnldkommenhed; dernæst Skibsbyggeriet,
som har naaet og efter Nogles Mening overgaaer det
engelske. Meget store ere Sukkerraffinaderierne,
Bom-ulds- og Uldmanufakturerne, og de især af
Franskmænd og Schweizere anlagte Fabri-ker for Uhre,
Parfumerier, Inveelarbejde, Kunstsnedkerarbejde og en
Mængde Toilet-gjenstande. Talrige ere Bryggerierne,
Gar-verierne, Sæbesyderierne, Glasfabrikerne ofor
- Dog er dens Industri kuu ringe, sam-menlignet
med dens Handel. Paa de n ene Side beliggende
ved Atlanterhavet lige overfor Europas største
Handelsstat,
og i lige Linie kun 780 M. fra denne Ver-densdeel;
kun 300 M. nordligere end de
rigeste Dele as Vestindien, og kun 6 til
1100 M. nordligere end Sydamerikas frugt-bareste
Strækninger og ypperligste Handels-pladse; paa den
and en S id e beliggende
netop lige i Midten af den cultiverede Deel af
Nordamerikas Østkyst og desuden ved Hudsou- og
Eriekaualeu sat i Forhin-delse med de umaadelige
Vandveje, som de canadiske Søer frembyder, og med de
dem omgivende særdeles frugtbare Lande -
Flod og Ebbe spores lige til Albany, og
Hudson frembyder den fortrintigste Havn
- er den bleven et Verdensemporium, et Brændpunkt
for den amerikanske Handel, der vel i absolut
Størrelse staaer tilbage for London, men
som for Amerika har næsten samme Betydning som
S^orbritan-niens Hovedstad for Europa. Dog maa
det bemærkes, at den staaer i Fare for at miste en
Deel af sin Handel, efterat man har drevet det til
at sende Varer fra de store Søers Gebet direkte ad
St. Lawreucefloden til Atlanterhavet. Udførselen og
Ind-før s el en omfatte naturligvis alle Gj^
stande for amerikansk Produktion og Fabri-kation og
for amerikansk Behov; dog ere af. Udførselstiderne
Bomuld og især Meel
de vigtigste, og af Indførse^artiklerne Silke,^
Uld, Bomuld og Jernvarer, Vine og Bræn-devine,
Kolonialvarer. Staden ejede i 1852 en Handelsflaade
paa 408,000 K. Lst., altsaa langt større end
hele Frankrigs, og den er siden tiltaget i høj
Grad. New York ejer 18 store Dampskibe; som
anvendes i den transatlantiske Fart; 37 som gaae
til San Franciseo, 17 som løbe til Vestindien og
Sydamerika. Desuden en Mængde, som besørger Flod-
og Skibsfarten. Skibsfar-ten har været saaledes for
Indgaaende og Udgaaende tilsammen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
