Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newchurch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niederbronn.
446
Niger.
Niederbronn, St. i Frankrig, Dpt. Ne-dre Rhin, Arr. og
3 M. V. S. V. f. Wis-sembnrg. 3,400 I. Mineralbade.
Nieheim, St. i Preussen, Pr. West-
phalen, Rgbz. og 71/2 M. S. t. Ø. f. Min-den. 1,699
I. (1855).
Niemegk, St. i Preussen^ Pr. Branden-
burg, Rgbz. og 6 M. S. V. f. Potsdam. 2,474
I. (1855).
Niemen ell. Memel, Fl., der udsprin-
ger i Rusland i den vestl. Deel af Gvt. Minsk, løber
med vestlig Retuing til Grodno,
hvorfra den bøjer mod N. og omflyder i en stor Bue
Gvt. Augustowo. Den flader dernæst under Navnet
Memel ind i Pr. Preussen og falder i det Kuriske
Haff. Ne-denfor Tilsit deler Fl. sig i to Hovedarme,
Gilge og Russ, der atter dele sig i flere Arme. Længde
115 M. Sejlbar fra Groduo. Niemes, St. i Østerrig,
Bøhmen, Kr.
og 4 M. N. N. V. f. Inng Bunzlau. 4,000 I. Bomulds-
og Linnedvæverier.
Nienburg, 1) St. i Hannover, Lddr. og 6
M. N. V. f. Hannover, ved Weser.
5,052 I. (1852). Skibsfart, Kornhandel,
Cichoriefabrikation. 2) Kloster N., St. i
Anhalt Dessau Kothen, ved Saale, 1/2
M. N. Ø. f. Bernburg. 2,000 I.
Nieppe, Flk. i Frankrig, Dpt. Nord,
Arr. og 21/2 M. Ø. f. Hazebrouck. 4,000 I.
Lærredsvæverier. Nierstein, Ldsb. i Hessen
Darmstadt,
Pr. Rhin Hessen, ved Rhinen, 2 M. S. f. Mainz. 2,400
I. Fortrinlig Vinavl.
Nieszwitsch, St. i Rnsland, Gvt. og 12
M. S. V. f. Minsk. 4,230 I. (1848).
Nieul, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre Cha-rente,
Arr.og3/4M. fra La Rochelle. 1,600 I.
Nieuport, bef. St. i Belgien, Pr. Vest Flandern ,
41/2 M. V. S. V. f. Brugge, 11/4 M. fra Havet. 3,517
I. (1856). Arse-nal. Fiskeri.
Nieuwkerk ell. Nijkerk, St. i Holland,
Pr. Geldern, ved Zuidersø, 5 M. N. V. f. Arnhem. 7,259
I. (1853). Tobaksavl. Niévre, Dpt. i Frankrig,
omgivet af
Loiret, Yonne, C^te d’Or, Sa^ne et Loire,
Allier og Cher. 1 241/4 [_] M. med 326,086 I. (1856)
mod 327,161 I. (1851^. Moran
Bjergene gjennemstryge Dpt. i Retning fra S. Ø. mod
N. V. og danne Vandskjellet mellem Loire og
Seine. Dpt.s vigtigste Fl. er Loire, som paa en
Strækning dan-uer Vestgrændse og fra h. S. optager
Aron og Niévre og fra v. S. Allier. Til
Seine flyder Yonne. Desuden gjennem-skæres Dpt. af
Nivernais Kanalen og Loi^ res Sidekanal. Overfladen
er brudt i en stor Mængde fuevre og dybe
Dale. Jord-bunden er rig paa Mineralprodukter, for-
nemlig Jern, Bly, Kobber og Sølv, mange
Steenarter, Leer og mineralske Kilder. Af det
hele Areal, 1,241,000 Tdr. Ld., er 584,000
Ager, 165,000 Eng, 18,000 Vinland, 362,000 Skov og
26,000 øde Ld. De vigtigste Sæd-
arter ere Hvede, Rug, Byg ^ og Havre. Skovenes
Hovedbestanddel ere Eg, Bøg,
Elm og Ask. Antallet af Husdyr angives til 126,000
Stkr. Hornkvæg, 16,000 Heste, 4,000 Æsler og Mnldyr,
286,000 Faar, 4,000 Geder og 50,000 Svin. Af de in-
dustrielle Etablissementer ere Bjergværkerne,
Metalstøberierne, Lærredsvæverierneog Pot-temagerierne
de vigtigste. Samfærdfelsmid-
ler: 25 M. Kanalvej, ^23 M. Flodvej, 62 M.
Hovedvej, 82 M. Departementsvej, 720 M. Bivej, 6
M. Jernbane. Dpt. deles i 4 Arr., Nevers (Hvst.),
Ch^teau^Chinon, Cla-mecy og Cosne, med 25 Kantoner
og 316 Kommuner; det danner i gejstlig Henseende et
Bispedømme under Erkestiftet Sens og hører i militær
Henseende til den 19de Division (Hovedkvarteer
Bourges). Med
Hensyn til Oplysning er det et af de sidste i Rækken
(Nr. 74); kun 24 af 100 kunne
læse og skrive. - N. er en Deel af den gamle
Pr. Nivernais. Nifon ell. Nipon, se japanske Ar-
kipelag.
Nigdeh, St. i det Asiatiske Tyrki, Ejalet og 23
M. Ø. f. Konija. 6,000 I.
Niger (den sorte) er det Navn, hvormed Europæerne
betegne Vestsudaus (Nigritiens) store Flod; i Landet
selv kjendes det natur^
ligvis ikke. 4 til. 500 Aar f. Chr. fortalte
Herodot, at der hinsides den store Ørken fandtes en
mægtig Strøm, som løb fra
V. til Ø. Synderlig Mere fik man i over
2,200 Aar ikke at vide om den, trods de arabiske
Geografers Fortællinger, og først i de sidste Aar
af forrige Aarhundrede kunde en Europæer tale om den
som Øienvidne, nemlig Muugo Park, der kom til den
paa sin første Rejse (1796-97). Man
stred nu heftig om den gaadefulde Flod; Nogle paastode
at den var den samme som
Nilen (Bahr el Abiad); Andre, at den flød
ud i en stor Indsø; atter Andre, at den var det øvre
Løb til Floden Congo o. s. v. Mungo Park blev dræbt
paa Floden (1805) ; Clapperton satte paa sin anden
Rejse over
den (1825) i Nedreløbet; Caillé og siden
Laing naaede til Timbuktn, og den Først-nævnte var
den sørste Europæer, der som Øjenvidne kunde tale om
denne berømte
Stad; 1830 fandt Lander Flodens
Munding; 3 Aar efter besejlede han og Allan Bifloden
Tshadda, der siden er naaet af Barth, kommende fra N.^
og af Baikie
paa et Dampskib op ad Floden (1854).
Barth berejste tillige Niger fra Timbuktu til Say. Ved
disse Rejser er man nu ble-ven bekjendt med den
største Deel af Floden, men man kjender endnu hverken
dens Kilde, eller den største Deel af dens Mellemløb,
og dens Bifloder veed man kun meget lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
