Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika, Forenede Stater ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge.
461
Norg^
næsten uafbrudt Række af Klippeøer, for det Meste
smaa og med stejle Kyster. De betydeligste af disse
Øer ere: Karmen udfor
Bukke Fj., Bømmel, Storø og Tysnæs
udfor Hardanger Fj., Sarlorø V. f. Ber-gen, Bremanger
udfor Ejds Fj., Harrejd-land udfor Stor Fj., Averø
udfor Koru-stad Fj., Smølen, Hitteren og Trøgen ud-for
Tronhjems Led, Vegen, Alster og Dømsø udfor Ranen F.,
Gruppen Lofoten med den største norske Ø Hindø, samt
Vest-og Øst^Vaagen, Langø og Andø; endvidere Senjen,
Hvalø, Ringvadsø, Vannen, Arenø, Sorø, Seiland, Qnalø,
Ingø og Magerø. - Norge har en stor Mængde Indsøer,
for det Meste langstrakte og med forholdsvis ringe
Bredde, der snarere ere at betragte som Udvidelser
af Elvene end som egenlige selvstændige Søer. Begge
betragtes derfor i Almindelighed under Eet, under
Navnet Vanddrag. De betydeligste af disse ere:
i det Søndenfjeldske Tryssild Elv, der
kommer fra Fæmund Sø og løber ind i Sverrig
(Vermeland), hvor den faaer Nav-net Klara Elv. Glommen
kommer fra nogle Smaasøer paa Rigsgrændsen,
gjennemløber Østerdalen, danner Søen Øjeren og
falder nedenfor Frederiksstad i Græsvigbugten;
den optager fra højre Side Longen, som kom-mer fra
Læssøværksvand gjennem Guld-brandsdalen, og danner
Norges største Indsø, den 12 M. lange, men kun indtil
et Par Mil brede Stor^Mjøsen, som hvis Afløb den
kaldes Vormen. Dramselven er Afløb
fra Indsøen Tyrifjord; som dens Kilder
maa betragtes Randsfjords Vanddraget, der danner
den næsten 10 M. lange Indsø Randsfjord, og Valders
Vanddraget, der kommer fra Fillefjeld, danner
Strandefjord, hvorefter den som Beina Elv løber
gjennem Søen Sperillen, forener sig som Aadalen
med Randssjordsdraget, og falder i Tyri-fjord. Det
vestre Christianssandske Vand-drag kommer fra
Hauglefjeld og følger Sætersdalen; det kaldes i fin
nordre Deel Otter Aaen, danner Byglands og Kiels
Fjordene, kaldes derefter Torridals Elv og falder
nedenfor Christianssand gjennem Top-dals Fjorden i
Skagerrak. Af mindre be-tydelige Vandløb her maa endnu
omtales Louven, der kommer fra Hardanger Fjeld .o^
har Udløb i Skagerrak nedenfor Laur-vtg, og Nidelven,
der har Udløb ved Aren-dal. ^ det Vestenfjeldske
findes kun smaa
og ubetydelige Elve; i det Nordenfjeldske
ere de vigtigste: Romsdals Elv, der kom-mer fra
Læsføværks Vand og falder i Roms-dalsfjord. Orkel-
og Gulelven, der komme fra Dovre , og Nidelven,
der kommer fra Kjølen gjennem Selbosøen , flyde ud
i Trondhjems Fjord; denne optager ogsaa Afløbet fra
Søen Snaasenvand. Namsen, Vefsen, Ranen, Salten,
Mals, Alten og
Tana Elve flyde ud i Fjordene paa Vest-og
Nordkysten. Den sidste danner i en stor Deel as sit
Løb Grændsen mod Rus-land. De norske Elve have i
Almindelig-hed et stærkt Fald og danne mange Vand-
fald, af hvilke de betydeligste ere Sarpen
ovenfor Frederiksstad, Rjukand Fvs i Telle-marken,
Vørin.g Fos i Søndre Bergenhus Amt og Ftsknm Fos,
der dannes af Nam-sen Elv. Som Følge af det stærke
Fald ere Fosserne og Elv.ene kun af ringe Be-tydning
for Sejlads, men de have en over-ordenlig Vigtighed
ved den betydelige Vand-kraft, de afgive, og benyttes
desuden til at flaade Tømmer ned fra Skovegnene. -
Norges Klima er Kyst- eller Øklima med
fugtig taaget Lnft, hyppigt Nedslag. mild^
Vintre og kolde Sommere ; dog have lo-
kale Forhold naturligvis betydelig Indfly-
delfe herpaa. .^ det Hele taget udøver Havet med de
dybt indgaaende Fjorde
en betydelig mildnende Virkning. Aarets Middelvarme
er i Christiania 4°,.^ R., den
samme som i det mere end 13 Grader sydligere Quebec
i Canada; i Trondhjem under 631/2° n. Br. er den 3°,^
og ved
Nordkap under 71° er den 0°. Middel-
temperaturen af Vinteren er ve^ Nordkap end^gsaa
højere end i Trondhjem, nemlig
- 31/2° mod - 4°. Regnmængden i Norge
er ikke lidet større end i Sverrig og stiger paa
enkelte Punkter til en særdeles Betyde-
lig Højde, saaledes i Bergen 77 Tommer. Da Norge har
en Udstrækning fra N. t. S.
af 12 Breddegrader, ere V æxt s or h o l de n e
naturligvis meget forskjellige. Sneelinien,
der ved Nordkap ligger paa 2,200 F. Højde, gaaer
derimod i det sydlige Norge op til 5,200 F.; 150
[_]M. eller ^ af det hele
Areal er bedækket med evig Snee. Nær-mest Sneen er
Fjeldurternes Belte, derefter Birkens og nederst
Naaletræernes. .^ Lau-dets sydlige Deel gaae
Naaletræerne til
2,800 F. Højde, Birken til 3,500 F., i det
nordlige Lapland derimod kun til 700 og 1,500 F. Fyr,
Gran og Birk ere Skove-nes Hovedbestanddel; Birlen
gaaer næsten
lige til Nordkap (70-71°), Fyrren til 69°- 70° og
Granen til 67°; Eg findes kun indtil 63° og Bøg kun
ved Laurvig (59°), Hassel-busken naaer til 651/2°,
Linden til 64° og
Elmen til 63°. Kornavlen gaaer langt længer mod
N. end m^n skulde vente og lykkes endnu under 69°
og 70° n. Br., hvor Aarets Middeltemperatur er under
Frysepunktet, medens den i Schweiz ophører ved ^ 4°
Middeltemperatur. Nordgrændfen er for Byg 70°, Rug
67°, Havre 65°, Hvede 64°. Under 67° n. Br. ophører
Kornavlen allerede 800 F. over Havet, men naaer i den
sydlige Deel op til 2,000 F. Nedenstaaende gives en
Tabel over Udsæd og Høst as de vigtigste
Sædarter i forskjellige Perioder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
