- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
466

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norge.

466

Norge.

Herved maa dog bemærkes, at as de som Husmænd
opførte søge mange deres Næ-ring paa Søen, deels som
egenlige Søfa-rende og deels som Fiskere. Antallet
af Sindssvage er meget betydeligt; det ud-

gjorde i 1855 5,071 eller 1 for hver
294 af Befolkningen og viser sig at være i
Til-tagende. Det var nemlig 1 af 334 (1835) og 1 as
310 (1845). Antallet af Døv-stumme udgjorde 1,242 og
af Blinde 2,759.

Det samlede Antal af Fødsler var i aar-

ligt Gjennemsnit af Perioden 1846-55 46,431, hvoraf
levende fødte 44,538, og af disse 22,784 Drenge og
21,754 Piger. As

^ Dødfødte vare 1,075 Drenge og 818 ^iger. Forholdet
mellem uægte og ægte fødte var som 1 : 11,^, medens
det for

1837-45 kun var 1:128. Dette Forhold

er ikke meget forskjelligt i Byerne (1 : 9,.^) og
paa Landet (1 : 10,.^) efter Gjennemsnit as Aarene
1851. 55, men det er derimod

højst forskjelligt i de forskjellige Dele af

bandet. Det var saaledes i 1846-55 i Throndhjems
Stift 1:6,^, Tromsø Stift

1 : 8,8, Christiania Stift 1 : 10,^, Bergens Stift 1 :
16,^ og Christiaussand Stist 1 : 28,5.

Uheldigst er Forholdet for Byernes Ved-kommende,
i Christiania 1 : 5^ og Thrond-

h^jem 1:5,5, bedst i Christianssand1:21,8.

Antallet af Døde udgjorde i aarligt Gjen-

uemsnit as 1846^55 25,326 eller l af hver 55,^4 af
Befolkningen imod 1 af 52^ ^ ^6.^45 ^ ^ af 50^88 i
1826-35.

Mortalitetsforholdene have altfaa forbedret

sig ikke lidet. Af 1,000 Døde vare i Gjen-

uemfnit 190,5 Børn under 1 Aar, 165,^ mellem 1 og 10
Aar, 48,^ mellem 10 og

.^0, 133^ mellem 20 og 40, 144^ mellem 40 og 60,
108,o mellem 60 og 70, 116,^ mellem 70 og 80, 74,.^
mellem 80 og 90

og 16^ over^90 Aar. Ved ulykkelige Hæn-

delser omk.^m i Gjenuemsnit aarlig 984,

hvoraf 731 Druknede. Antallet af Selv-mordere har
udgjort i aarligt Gjennemsnit

152; Hængning er den hyppigste Døds-

maade (97). - Forsatning og For-valtning. Norge er
et frit, selvstændigt,

ndeleligt og uafhændeligt konstitutionelt Ar^

verige, forenet med Sverrig under eeu Konge. Til
Vicekonge kan udnævnes Kron-prindsen eller
hans ^ældste Søn , men sørst efter opnaaet
Myndighedsalder. Ligeledes kan Kongen udnævne
en Statholder og dertil vælge en Norsk eller
Svensk. Stats-raadet bestaaer af mindst 1
Statsminister og 7 andre Medlemmer, valgte af Kongen
blandt norske Borgere over 30 Aar; Kon-gen fordeler
Forretningerne mellem dem. ^ Kongens Fraværelse
føres den indre Sty-relse af ,,den Norske Regering^,
bestaaende af Vicekongen eller Statholderen og mindst
5 Statsraader; Statsministeren og 2 Stats^ raader,
der aarlig vexle, tage derimod Op-

hold hos Kongen i Sverrig og udgjøre

hans norske Statsraad. Kongeu har øverste Befaling
over Land- og Sømagten, der ikke uden Storthingets
Samtykke tør forøges eller formindskes eller anvendes
til offensiv Krig. ^ Fredstid maa kun norske Tropper
være stationerede i Norge og ingen norske i Sverrig
med Undtagelse af den frivillige norske Garde; dog
kan Kongen til Øvelser

i højst 6 Uger indkalde indtil 3,000 Mand

af det ene Riges Tropper i det andet. Thronen
er arvelig i den mandlige Linse efter
Førstefødselsretten. Er Thronfølgeren umyndig ved
Kongens Død, indsættes en Uuionsregering , bestaaende
af Medlemmer i lige Antal af det norske og svenske
Stats-raad, indtil Storthinget og den svenske Rigsdag
have indsat en Formynderregering. Deu lovgivende
Magt de^er Kongeu med Storthinget, der bestaaer af
to Afdelinger,

Lagthinget og Odelsthinget. Lagthinget ud-

alør 1/4 af Storthingets Medlemmer og ud^ vælges
ved hver Sammenkomsts Begyn-delse. Valgmaaden er
indirekte. Urvælger er enhver Normand, der er 25 Aar
gam-mel, har været bosat i Landet i 5 Aar og enten
er eller har været Embedsmand, eller paa Landet ejer
eller paa længere Tid end

5 Aar har forpagtet skyldsat Jord, eller er
Kjøbstadhorger eller i Kjøbstad eller Lade-plads
ejer Gaard eller Grund til Værdi 50 Specier.
^ Kjøbstæderne udnævnes 1 Valgmand for hver
50 Valgberettigede, og Valgmændene vælge igjen
1/4 af deres eget Antal, dog ikke over 4 for nogen
Kjøb-stad, som Storthingsmænd. Paa Landet
udnævnes en Valgmand for hver 100 Valg-berettigede;
Valgmændene samles amtsvts og vælge ^ af deres
eget Antal til Stor-thingsmænd, dog for intet
Amt over 4. For at kunne vælges maa man være over
30 Aar og have været bosat i Riget mindst 10 Aar,
samt være valgberettiget. Udeluk-kede fra Valg
ere Statsraaderne og Depar-tementernes Embedsmænd,
Hofembedsmænd og Hoffets Pensionister. Storthingets
Med-lemmer have Diæter og Rejsegodtgørelse. Thinget
holdes hvert 3dieAar. Kongen kan sammenkald^
overordenlige Storthing med

6 Ugers Varsel; han kan ikke opløse Thin-

get. lovforslag forelægges først i Odels-

thinget og gaae derfra til Lagthinget. For-kastes de
her, gaae de til Odelsthinget, som ester ny Behandling
sender dem til Lagthin^ get. Forkastes de atter her,
da træder hele Storthinget sammen og Loven kan da
ved-tages med ^ af Stemmerne, hvorefter den stadfæstes
af Kongen. Negles den kongelige Sanktion, maa Sagen
ikke paany optages ved samme Storthing. Vedtages
det imid-lertid paa de to efterfølgende ordenlige
Storthing, er Forslaget ^ov ogsaa uden Kongens
Sanktion. Kongens Veto er alt^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free