Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nundydrug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nundydrug.
473
Ny^Seeland.
N. Amerika, New York, Cty. Livingston, 45
M. V. f. Albany. 2,000 I. Uldmanu-
fakturer.
Nundydrug, en stærk Klippefæstning i
Skytsftaten Mysore i Forindien, 6 M. N. f. Bangalore.
Nuneaton, St. i Englaud, Sh. og 4
M. N. t. Ø. f. Warwick^ 4,859 I. (1851).
Baandmanufakturer. Nuoro, St. paa Øen Sardinien,
15 M.
N. t. Ø. f. Cagliari 4,000 I. Bispesæde.
Nnra ell. Pontennra, Flk. i Parma,
7 M. V. N. V. f. Parma. 2,000 I.
Nurpur, St. i Engelsk Ostindien, Pend-
schab, 27 M. Ø. N^ Ø. f. Lahore. 10,000 I.
Schawlsvæveri.
Nuseo, St. i 1 M. V. S. V bardi. 4,000 I.
Nusserabad ,
Neapel, Principato Ultra, . f. San Angelo di Lom-
engelsk Militærstatiou i orindien ,
Nordvestprovindferne , 3 M. S. Ø. f. Adjemir.
Nuszloch, Flk. iBaden, Kr. Nedre Rhin, 3
M. S. Ø. f. Mannheim. 2,000 I.
Nuyts Øer, en Gruppe af Smaaøer
ved Australieus Sydkyst, 151° ø. L.
Nurnberg, St. i Bayern, Kr. Mellem
f ranken, paa begge Sider af Fl. Pegnitz,
M. Ø. N. Ø. f. Ansbach. 59,177 I.
(1858). St. ligger paa en særdeles frugt-bar Slette
c. 1,000 F. over Havet. Den er omgiven af en gammel
Mur med 8 Porte og mange Taarne. Gaderne ere brede
men
i Almindelighed krogede og uregelmæssige,
Husene gammeldags og rige paa Minder
fra Middelalderen. Blandt Bygningerne for-
tjene at mærkes den gamle Borg, Raad-huset,
Sebalduskirken, Laurentiuskirken, Ægi-diuskirkeu
og flere. Byen har mange Sam-linger af Malerier
og Oldsager og Kirkerue ere rige paa smukke
Broncearbejder og Glas-malerier. Gymnasium,
polyteknisk Skole, Skolelærerseminarium, Theater,
Børs, Bauk. N. er den vigtigste Fabrikstad i det syd-
vestlige Tydskland. Dens vigtigste indu-
strielle Frembringelser ere: Manufaktur- og
Galanterivarer, Papir, Pensler, Blyanter,
t arver, Fajence, Glas, Spejle, lakerede
arer, Legetøj, Kamme, Cichorie, Vox, Hon-uingkager,
Likører, chemiske Præparater,
Guld- og Sølvtraad, Messing- og Staal-
varer, Bøger og Landkaart. Betydelig Han-
del. - Før Opdagelsen af Søvejen tit Ostin-
dien var N. en af Europas vigtigste Han-delsstæder,
hvis Patricierfamiliers Rigdom bragte Kunsterne
til at blomstre. St. be-varede sin Uafhængighed til
1803. Maleren Albrecht Ditrers, Digterne Melchior
Pfin-zings og Hans Sachs’s Fødeby. Nurtingen, St. i
Wiirttemberg, Kr.
Schwarzwald, 2^ M. N. N. Ø. f. Rent-
lingen, ved Neckar. 4,550 I. (1850). For-færdigelse
af mnsikalske Instrumenter.
Ny. Navne sammenfatte med Ny, fom ikke findes her,
søges under Hovednavnet.
Ny Britannien, eu Ø i detStore Ocean, skilles ved
Dampier Strædet fra Ny Gui-nea og ved Georgs Str. fra
Ny Irland.
Dens Areal anflaaes til 1,000 .^ 1,100[_]M.;
den er bjergfuld og Bjergene naae i det Indre en
betydelig Højde. Jordbunden er frugtbar og frembringer
Kokusnødder, Sago, Yams, Bananer, Sukkerrør, Ingefær
og mange andre tropiske Frugter. Befolkningen er af
Papuas Racen og synes at være tem-
melig talrig.
Ny Georgia, se Salomons Ar.l-pelag.
Ny Hellesund, en Havn i Norge. Lister og Mandals Amt,
ved Skagerrak, 36 M.
V. S. V. f. Christianssand. 155 I. (1855).
Ny-Seeland er en Øgruppe i det Store Ocean, fom ligger
mellem 341/2° og 47°
s. Br. og mellem 1^° og 176^° v. L.
Den bestaaer af: 1) to store Øer, Nord-øen eller
^kanamavi og Sydøen eller Tavepuuamu; 2) euDeel meget
mindre Øer, af hvilke de vigtigste ere: Ny Lein-ster
eller Stewarts Ø, den sydligste i
Arkipelaget med Sydvest Kap; Resolu-tion, den
sydvestligste; d’Urvilles Ø,
mellem de to store; Barriers ell.Otea Ø,
Ø. s. Nordøen. - De to store Øer, udsete, fom det
syues, af Skæbnen til en-gang at blive Australiens
Storbritannien, ere skilte fra hinanden ved det af C
o ok opdagede og efter ham benævnte Stræde, der er
fra 5-21 M. bredt (altsaa som den engelske Kanal)
og 38 M. langt. Nord-
øen ligger mellem 341/2° og 41^° s. Br. og mellem
163^° og 170 v. L. Den har
en meget uregelmæssig Form, idet der fra Øens Kærne,
om man kan bruge det Ud-tryk, udgaaer 4 Halvøer, en
til hver Ver-denskant, men iøvrigt meget forskjellige
i Størrelse og Form. Mod V. er der kun en lille Halvø
(ender i Kap Egmont), der er trekantet og har en
bred Basis; mod S. til K. Palliser er der en stor,
ogsaa trekantet Halvø (Ny Ulster); den øst-
lige Halvø (til Øst K.) ligner noget den
sydlige, men den nordlige er meget lang og smal, paa
sine Steder kun et Par Mile bred. Den ender i K. Otov
ell. Nord K. De største Bugter ere P l en t y og H a
w-kes B., den sørste N., den anden S. f. den østlige
Halvø. Derefter følge Suraki, Saudy og Kai-para
Bugterne paa den nordlige Halvø. Af de fortrinlige
Havne
mærkes Wellington og Auckland. Læug-
den er c. 112 M., den største Bredde er c. 62;
Arealet angives til henved 2,000 [_] M.
(1,990). - S yd ø en ligger fra N. Ø. til S. V. i en
Længde af 118 M. med en største Bredde af c. 42 M.,
under 401/2° til 451/2° n. Br. og fra 176^° til 168°
v. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
