Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nundydrug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyland.
478
Oajaea.
høvdingshuset , Raadhuset, Lånshospitalet
sor Sindssyge, Skolerne, Fattighuset og
Lanslazarettet. Af det gamle i Sverrigs Historie
mærkelige Slot er kun et Taarn tilbage, der er
indrettet til Kornmagasin. Klædefabrikation er Stadens
vigtigste In-dustri. Handelen bestaaer fornemlig i
Ud-sørsel af Jern og Jernstøbegods, ialt 5,764
Skpd. i 1854, Kornvarer, c. 20,000 Tdr.,
meest Rug, og Trævarer. Havnen er til-
gængelig for Skibe af 10 F. Dybgaaende.
- N. er en af Sverrigs ældste Stæder.
Nyland, Gvt. i Finland, omgivet af den Finske Bugt
og ^Gvtt. Viborg, St.
Michel, Tawastehus og Abo. 209 [_] M. med 160,252
I. (1851). Se forøvrigtFinland. Hvst. Helsingfors.
Ny mindegab er Indløbet til Ringkjø-
bing Fjord i Jylland. Nymphenburg, se Nimphenburg.
Nymwegen, se Nim w eg en.
Nyon, tydsk Neus, St. i Schweiz, Knt.
Waadt, 41/2 M. V. S. V. f. Lausanne, ved
Genfersøen. 2,471 I. (1850). Fabrikation
as Uhre, Porcelæn, Fajence og Læder.
Nyons , St. i Frankrig, Dpt. Dr^me,
Hvst. i Arr., 8 M. S. S. Ø. f. Valence.
3,633 I. (1856). Silkeavl.
Nyord, en lille Ø i Danmark, skilles
ved Ulfshalesund fra Møen og ved Bøge-
strømmen fra Sjælland. Dens Areal ud-
gjør 889 Tdr. Ld., hvoraf 200 Tdr. Ld.
Ager og Resten Saltenge, der ofte over-svømmes. 44
Tdr. Ager og Engs Htk. Øen udgjør siden 1845 et eget
Sogn og
havde 300 I. (1855), hvis vigtigste Er-
hverv er Søfart og Lodferi. Kirken paa Øens Vestside
er opført 1845-46. Sog-net hører til Møens Herred.
Nyslot, en lille befæstet St. i Finland, Gvt. og 11
M. Ø. N. Ø. f. St. Michel. 816 I. (1851).
Nystad, Søstad i Finland, Gvt. Abo-Bjørneborg, ved
en^Vig as den Bottniske
Bugt, 1 4 M. N. V. f. Abo. 2,731 I. (1851).
God Havn. Udførsel af Tømmer og Hamp.
Fredslutning 1721.
Nysted, Kjøbstad i Danmark, ligger paa
Sydsiden af Lolland, ved en Vig af Øster-
søen, 3 M. S. Ø. f. Maribo. 1,227 I. I. (1855)
mod 1,082 (1850). Byen ligger højt og har smukke
Omgivelser. Stor og
smuk Kirke, Raadhus, Hospital, Sygehus,
Skole. Øvrigheden er en Byfoged, tillige
Byskriver samt Birkedommer og Skriver ved Nysted Birk;
6 Borgerrepræsentan-
ter. .^ gejstlig Henseende udgjør Byen
tilligemed Harritslev Sogn et Pastorat med en
Sognepræst og en Kateket, hvil-ken sidste tillige
er Førstelærer ved Bor-gerskolen. Her er ansat en
Toldoppebør-selskontrollør og 2 Assistenter, samt
en Postmester. Byen hører til Maribo Amts-stue og
Lægedistrikt. Kommunens Indtægt i
1856 udgjorde 5,108 Rdlr., hvoraf 3,786 Rdlr. ved
Paaligning. Samlige Bygnm-
ger vare i 1857 brandforsikkrede for 396,270 Rdlr. Til
Byen hører et Jordtilliggende
af 743 Tdr. Ld. med 114^ Tdr. Htk.
Agerdyrkning er for Byen en vigtig Er-hvervskilde. Af
industrielle Etablissementer ere Brænderierne de
betydeligste. Produk-
i 1859 .^ 121,568 Potter 8° Brændevin, hvoraf erlagdes
i Afgift 4,556 Rdlr. Ud-førselen af Kornvarer udgjorde
f. A. 11,076 Tdr. Byg, 30 Tdr. Ærter, 4,396 Tdr. Hvede
og 140 Tdr. Rug. Havnen har ind-
til 12 F. Dybde. Hjemmehørende Skibe
7 af 163 K. Lst. (1859). - N. fik Kjøb-stadret 1409.
Nafels, Flk. i Schweiz, Knt. og 1
M. N. f. Glarus. 1,869 I. (1850). Slag 1388.
Nordlingen, St. i Bayern, Kr. Schwa-
ben og Neuburg, 8 M. N. N. V. f. Augs-burg. 6,947
I. (1852). Smuk gothisk Kirke;
Lærreds- og Uldvæverier. Kvæghandel. Mi-
neralkilde. Slag 1634.
Norenberg, St. i Preussen, Pr. Pom-mern, Rgbz. og
81/2 M. Ø. f. Stettin.
2,253 I. (1855).
Norten, Flk. i Hannover, Lddr. og 8 M.
S. f. Hildesheim. 1,187 I. (1852).
Notterø, en Ø i Christianiafjord i Norge, udfor
Tønsberg, med Havnen Aarøfund paa S. Ø. Siden.
O Becze, se Becze, O.
Oahu, se Saudwichsøer.
Oajaca, 1) en af Staterne i det Mexi-kanske Forbund,
omgiven af det Store Ocean, Guatemala og Staterne
Chiapas, Tahafco, Vera Cruz, Puebla og Guerrero. 1,577
[_] M.
med 525,101 I. (1850). Landet er opfyldt
as Bjerge, der danne Andeskjædens Fort-
sættelser og hæve sig til betydelige Højder
(Cerro de Cempnaltepec over 12,000 F.); Midten er en
Højslette, hvorfra Vandene løbe deels til det Stille
Hav (Rio Verde) og deels til den Mexikanske Bugt
(Rio Al-varado). Bjergene ere rige paa Metaller,
saavel Guld og Sølv som Kobber og Jern.
Klimaet er paa Grund af den høje Belig-
genhed i det Hele sundt og uagtet Be1iggen-heden
mellem 16° og 181/2° n. Br. forholds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
