Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nundydrug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oceanet.
480
Oeeanet.
Pr. og 3 M. S. V. s. Rovigo, ved Po.
4,000 I. Slag 1815.
Oceanet er det almindelige Fællesnavn for den
umaadelige Vandmasse, der bedæk-ker over 1/10 af
Jordens Overflade. Det betragtes sædvanlig under
følgende Hoved-
afdelinger: 1) Det Nordlige^ Ishav,
begrændset af den nordlige Polarkreds, be-skyller
Nordkysterne af Europa, Asien og Amerika. (Se Artiklen
Nordpolarlar-landene). 2) Det Sydlige Ishav mellen
den fydlige Polarkreds og Syd-
polen. (Se Sydpolarlandene). 3) At-
lanterhavet, der findes beskrevet i en
egen Artikel. 4) Det Store Ocean.
Dette indtager over ^ af den hele
Jord-overflade. Gjennem Beringsstrædet staaer det i
Forbindelse med det Nordlige Ishav; det begrændfes
mod Ø. af Amerika og en
Meridian fra Kap Hoorn til Sydpolarkred-
sen, mod V. af Asien og Australien samt en Meridian
fra Sydvestkap paa Van Die-
mens Land til Sydpolarkredsen, hvilken selv
er dets Grændfe mod S. Det Store Ocean, der ogfaa
kaldes det Stille eller Syd-havet, har i dets nordlige
Deel, i Be-ringsstrædet, en Bredde af mindre end 10
M.; men da Amerikas Vestkyst har sydøst-
lig Hovedretning og Asiens Østkyst sydvest-lig,
voxer dets Bredde meget hurtig. Den er under 55°
n. Br. mellem Halvøen
Alaschka og Kamtschatkas Østkyst c. 270 M.,
under 40° n. Br. 1,260 M., under 20°
n. Br., fra Mexikos Vestkyst til det Indre
af Tonkin Bugten, 2,150 M., under 10° n. Br., fra
Costa Ricas V. Kyst til Vest-kysten af Siam Bugten
2,590 M., under 5° n. Br. 2,700 M., hvilket er dens
største
Udstrækning. Da Australieus Østkyst bøjer
stærkt mod S. Ø., medens Sydamerikas Vestkyst løber
i en næsten sydlig Retning, aftager Bredden atter
S. f. Linien, og ud-gjør under 10° f. Br. 2,070 M.,
under
20° s. Br. 1,990 M., uuder 30° s. Br. 1,750 M.,
under 40° s. Br. 1,590 M.,
under 50° s. Br. 1,350 M. og under 60°
s. Br. 1,090 M. Dets Længde mellem Polarkredsene er
c. 1,900 M. og dets hele
Areal omtrent 3,180,000 [_]M. Det Store Ocean har ikke
som Atlanterhavet Forgre-ninger, der trænge dybt ind i
Landmassen; derimod udsender denne paa dets vestlige
Side fra Asien betydelige Halvøer, der strække
sig langt ud i Havet og i Forening med vidtstrakte
Ørækker afsondre betydelige Dele as dette fra det
egenlige aabne Hav. Fra Amerika udsendes kun to større
Halvøer, Gammel Californien, der danner den Cali-
sorniske Bugt, og Alaschka, der tilligemed
dens Fortsættelse, den Aleutiske Ørække, af-sondre
Beringshavet, ogfaa kaldet det Kamt-schadalfke
Hav. Dette skilles ved den store
Halvø Kamtschatka fra Okhotsk Havet, hvis
Begrændsning mod det store Hav er Ku-
rilernes Ørække. Dette Havs sydlige Deel,
der ogsaa kaldes Tarrakai Havet, skilles ved den lange
Ø Tarrakai fra det Japanske Hav mellem Manschuriet
og Halvøen Koreas Østkyst paa den ene Side og det
store Ja-panske Arkipelag paa den anden. Mellem Chinas
Østkyst, Halvøen Korea, den ja-panske Ø Kiusiu og den
Ørække , som fra denne strækker sig i en Bne ned mod
Formosa ligger et betydeligt Indrehav, hvis nordlige
Deel, det Gule Hav, affætter den store Petscheli
Bngt, og hvis sydlige Deel fører Navn af det Østlige
Hav. Længst mod S. udstrækker sig det Chinesiske Hav
med de store Bugter Tonkin og Siam, be-
grændset mod N. og V. af China og Bag-
indien, mod S. og Ø. af det Store Asia-tiske
Arkipelag, der i sit Indre assondrer flere mindre
Have, som Mindoro Søen, Molukker Søen og Sunda
Søen. En mær-kelig Omstændighed ved de her omtalte
Halvøer og Ørækker er deres gjennemgaaende vulkanske
Natur, idet de næsten alle enten indeholde virksomme
Vnlkaner eller dog
frembyde Spor af tidligere vulkansk Virk-
fomhed. Det Samme gjælder om det Store Oceans østlige
Begrændsning, Amerika, hvor
dog Vulkanerne ikke ligge paa Øer og Halv-
øer, men forekomme gruppevis i den mæg-tige
Bjergmasfe, der her danner Vandskjel-let mellem de to
Oceaner. En anden Mær-kelighed ved det Store Ocean er,
at det, skjøndt det udgjør næsten Halvdelen af
Jordklodens hele Vandflade (3,180,000 [_] M.
af 6,880,000 [_] M.), dog modtager en for-
holdsvis ringe Deel af Fastlandets Afløb.
.^ S. Amerika ligger Vandskjellet saa langt mod V.,
at neppe ^ af Landmassen sen-der sit Afløb denne Vej;
i Mellemamerika og Mexiko trækker det sig vel noget
mere mod Ø., men afsondrer dog neppe mere
end ^ af det hele Gebet; i N. Amerika
gaaer det endnu længere mod Ø. og afson-drer omtrent
^. ^ det Hele kan man vel antage, at det Store
Ocean neppe modtager Afløbet fra mere end 1/10. af
Amerika. .^
Asien ^ er Vandskjellet N. f. Amnrs U^løb
ligeledes forholdsvis nær ved det Store Ocean,
men denne Flod og de to mægtige Floder Hoangho og
Yangtsekiang have de-
res Kilder dybt inde i det Asiatiske Konti-
nent. Dog er det neppe mere end ^ af dette, der paa
denne Maade hører herhen, og noget lignende finder
Sted i Australien, hvoraf kun omtrent ^ har Afløb
hertil. - De vestlige, nordlige og sydlige Dele af
det Store Ocean ere i en mærkelig Grad blot-tede
for Øer. Over en Havflade V. f. Amerika, der i
Udstrækning er ikke lidet større end Atlanterhavet,
findes kun faa enkeltliggende Øer og en større Gruppe,
Ga-lapagos Øerne, der ligge nnder Linien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
