Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nundydrug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oceanet.
482
Odense.
Magalhaens var den sørste Europæer, der sejlede
over det Store Ocean, som han kaldte det Stille Hav
i Sammenligning med de stormfulde Egne i det efter
ham opkaldte Stræde. 5) Det Indiske Ocean, inde-
sluttet af Afrika, Asien og Australien og
skilt fra Atlanterhavet mod V. ved Meri-dianen fra
det Gode Haabs Forbjerg til den sydlige Polarkreds,
fra det Sydlige Is-hav ved denne Polarkreds og fra
det Store Ocean ved en Meridian gjennem Sydspid-sen
af Van Diemens Land. Fra Belud-fchistans Kyst til
Polarkredsen har det en Ud-
strækning af over 90 Breddegrader (1,350 M.) og fra
^det Gode Haabs Forbjerg til Bass
Strædet af 130 Længdegrader (c. 1,550 M.). Dets Areal
mellem de foran bestemte Grænd-
ser udgjør henved 1,400,000 [_]M. Asien
udsender i dette Hav to store Halvøer, Ara-bien og
Forindien, der skilles fra hinanden ved Oman Havet
eller det Arabiske Hav, der mod N. V. paa begge
Sider as Ara-bien udsender deu Persiske Bugt gjennem
Ormuz Strædet og den Arabiske Bugt eller det Røde
Hav gjennem Bab el Mandeb Strædet. Farvandet mellem
Arabiens Syd-
kyst og Afrika kaldes i Almindelighed Aden
Bugten. Paa Forindien^ Vestkyst ere de to større
Bugter Cutsch og Cambay, mellem Forindien og
Ceylon Manaar Buggen og dens Fortsættelse Palks
Strædet. Dette fører til den Store Bengalske Bugt
mellem For-indien og Bagindien med den mindre
Mar-taban Bugt i Bagindien. Gjennem Malaka Strædet
staaer den Bengalfke Bugt i For-bindelse med det Store
Oceans Underafde-linger. Det Indiske Ocean danner paa
Afrikas Østkyst flere mindre Bugter og mel-lem Afrika
og den store Ø Madagaskar Mo^ zambique Kanalen. Paa
Australiens V. og
N. V. Kyst daunes flere betydelige Bugter og ligeledes
paa Sydkysten, hvor Bass Stræ-
det mellem Australien og Van Diemens Land fører til
det Store Ocean. - Foru-den de to store Øer Madagasker
og Ceylon findes talrige Øer adspredte over den Deel
as det Indiske Ocean, der ligger N. f. en Linie fra
Snnda Strædet til Madagaskars
Sydspidse. Syd for denne Linie findes kun
meget faa og enkelt liggende Øer. K.^ral-dannelsen
i det Indiske Ocean er meget ud-strakt og volder paa
mange Steder Skibs^ sarten stor Vanskelighed.
Oceanien er et Fællesnavn, der især af franske
Geografer tillægges den hele Øver-den mellem 110°
og 272° ø. L. og mellem
35° n. Br. og 56° s. Br.
Ochansk, Flk. i Rusland, Gvt. og 10
M. V. S. V. f. Perm. 1,334 I. (1851).
Ochsenfurt, St. i Bayern, Kr. Nedre
Franken og Aschaffenburg, 2 M. S. S. Ø.
s. Witrzburg, ved Main. 2,300 I.
Ochsenhausen, Flk. i Wurttemberg, Kr.
Donan, 5 M S. t^ V. s. Ulm. 1,500 I.
O^senwerder, en af de Hamborgske Elbøer.
Ocmulgee, seAltamaha og G e or g i a. O.^on, Flk. i
Spanien, Gammel Castilien,
Pr. og 6 M. S. Ø. f. Logro.^o. 2,243 I. (1852).
Oconee, se Altamaha og Georgia. Ocra, Flk. i Neapel,
Abruzzo Ultra 1^
Dst. Aquila. 2,000 I. Octeville, 1) Flk. i Frankrig,
Dpt. La
Manche, Arr. og 1/4 M. S. f. Cherbourg.
1,600 I. 2) Fkk. i Dpt. Nedre Seine, Arr. og 2
M. N. Ø. f. Le Havre. 2,200 I. Odelsk, Flk. i Rusland,
Gvt. og 5 M. S. f. Grodno. 1,485 I. (1850).
Odemira, St. i Portugal, Pr. Algarve,
6 M. N. f. Lagos. 2^200 I.
Odenheim, Flk. i Baden, Kr. Mellem Rhin, 4
M. N. Ø. s. Karlsruhe. 1800 I.
Odenkirchen, St. i Preussen, Rhinpro-
vindsen, Rgbz. og 31/2 M. V S. V. f. Dus-seldorft
1,616 I. (1855).
Odense, 1) Amt i Danmark, indtager
den nordlige Deel as Øen Fyen. 32.^ [_]M. med 106,342
I. (1855), hvoraf 21,706 i
Kjøbstæderne. Amtets nordlige Deel er en udstrakt
Slette, hvorimod ^ets sydlige Deel har flere større
Bakkepartier. Jordbunden er for det Meste ler^ og
frugtbar. Skovene,
der udgjøre 7 .^ 8,000 Tdr. Ld., sindes meest
mod Amtets Midte. Det hele Areal udgjør 319^0
Tdr. Ld. med 31 ,277 Tdr. Ager og Engs Htk., 233
Tdr. Htk. Skov-skyld og 472 Tdr. Htk. Mølleskyld. ^
1850
var i Amtet 147 større Landbrug over 12
Tdr. Htk., 5,088 Bøndergaarde, 5,56^ Huse
med 1 Fjerdingkar Hartkorn og derover og
2,679 Huse med mindre eller intet Htk. Af
Bøndergaardene vare dengang Fæstegaarde
2,019 med 11,069 Tdr. Htk., hvorimod disse ved
Udgangen as 1858 udgjorde 1,229
med 6,657 Tdr. Htk. Odense Amt bestaaer af
Kjøbstæderne Odense, Kjerteminde, Bo-gense, Middelfart
og Assens samt Herre-derne Odense, Aafum, Bjerge,
Lunde, Skam,
Skovby, Vends og Baag. De 5 første
Herreder danne Odense Amtskommune og de 2 sidste
Assens Amtskommune, hver med eget Amtsraad as 7 valgte
Medlemmer.
Amtet hører til 2den Rigsraadsvalgkreds, er en Deel af
6te Landsthingskreds og ind-befatter 7 F^thing^dse. ^
gejstlig He^
seende hører det til ^yens Stift og indbe-fatter 5
Provstier; i jurisdiktionel Henseende omfatter det
5 Kjøbstad- og 8 Landjuris-diktioner; det hører til
4de Udskrivnings-
distrikt og Fyens Stiftsfysikat, og er deelt i
2 Amtstuedistrikter, Odense og Assens, og 5
Branddirektorater. (Se forøvrigt Fyen).
2) Hvst. i Amt af s. N., ligger paa et sladt Terrain
ved Odense Aa, 19 M. V. t. S^ f. Kjøbenhavn. 14,257
I. (1860) mod 12,932
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
