Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pa-u ell. Viti Levu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515
med den ved en Kanal, der er af overor-denlig stor
Betydning for Stadens Forsv-ning. P. bestaaer af to
Hoveddele, begge omgivne med Mure og Grave, og flere
Forstæder. Tatarstaden mod N., hvis Midte-parti er en
St. for sig selv og indeholder det kejserlige Pallads
med dets udstrakte prægtige Haver, er nærmest beboet
af de
fornemme og den hele officielle
Befolkning. hineserstaden mod S. er Handelens
Hoved-sæde og indeflutler Befolkningens
Hoved-masse. Gaderne ere uden Brolægning, men
holdes stadig vandede for at dæmpe Støvet. Flere as
Gaderne ere meget brede, men in-deholde ingen store
Bygninger, da kun saa Huse have to Etager; langs
Gadernes Si-der løber en uafbrudt Række af Butikker,
hvis Varer ere udstillede med megeu Smag. Paa flere
Steder ere Gaderne smykkede med Triumfbuer af Træ,
bestaaende as en større Midteport og to mindre
Sideporte. Forbin-delsen mellem disse store Gader
skeer ved snevre Stræder eller Gyder og det er fra
disse, at Indgangen er saavel til de offen^ lige
Bygninger som til Privathuseue, hvilke sidste ere
adskilte fra Gaden ved en Mur. P. har felv kun
en ubetydelig Industri, men da den tæller c. 2
Mill. Indbyggere,
giver disses Forsyning Anledning til en om-
fattende Handel. Som Hovedstad er den Sæde sor de
øverste Regeringsautoriteter og
tillige for den chinesiske Videnskabelighed,
der ^staaer i saa nær Forbindelse med
Rege-ringsmaskineriet. - Under den i det sidste
Decennium herskende Insurrection har P. flere Gange
været truet af Oprørerue, uden at deune Trnsel dog er
gaaet i Opfyldelse. Derimod maatte den vældige Stad,
Hoved-staden i et Rige, der omfatter en Trediedel
af hele Jordens Befolkning, i Sommeren 1860 døje den
Tort at blive betvungen af en engelsk-fransk Hær paa
c. 15,000 Mand, som paa denne Maade tvang Kejseren
til Fred.
Pelago, St. i Italien, Toskana, 3
M. Ø. s. Florents. 7,000 I. Svovlkilde.
Pelagonisi, en af de græske Øer i Ar-
kipelagus, hører til de nordlige Sporader.
Øen er bjergsuld, 1 M. lang og 1/2 M. bred. Pelew
ell. Palaos Øer, en Gruppe af Smaaøer i Australien,
c. 20 i Tallet og omgivne af udstrakte Koralrev. De
ligge mellem 7° og 8° n. Br. V. f. Karolinerne og have
væsenlig samme Beskaffenhed som disse. De betydeligste
af Øerne ere Babel-thua, Corura, Oruloug, Peliliu,
Angur og Kiangle. Andre regne endnu til denne Gruppe
samtlige Koraløer indtil 3° f. Br.,
som i S. V. Retning strække sig ned mod
Halmahera.
Peling, Ø i det Store Asiatiske Arkipe-lag,
Ø. f. Celebes, mellem 1° og 2° s. Br.,
hører til de hollandske Besiddelser. Pélissanne,
Flk. i Frankrig, Dpt. Rh^
nemundingerne, Arr. og 3 M. V. N. V. f.
Aix. 2,500 I.
Pellegrue, Flk. i Frankrig, Dpt. Gi-ronde, Arr. og
3 M. N. N. Ø. s. La Réole.
2,000 I.
Pellerin, Le, Flk. i Frankrig, Dpt. Loire, Arr. og
31/2 M. Ø. S. Ø. f. Patmboeuf, ved Loires v. Br. 2,000
I. Havn.
Pellestrina, Flk. i Østerrigsk Italien, Pr. og 21/2
M. S. s. Venedig, paa en Ø
af s. N. 8,000 I. Skibsbyggeri.
Pelusstn, Flk. i Frankrig, Dpt. Loire,
Arr. og 3 M. Ø. s. Saint Etienne. 4,000 I.
Silkevæverier. Porfyrbrud. Pelworm, en dansk Ø i
Nordsøen, hø-
rer til Slesvig, Hnsum Amt, og ligger 2 M.
V. f. Fastlandet. Den er en Deel af den ved Vandfloden
1634 forstyrrede store Ø Nordstrand og har senere
ofte lidt af famme Ulykke. Øen har en aflang Form,
11/4 M. lang og næsten 1 M. br. paa det Bredeste.
Befolkningen, 2,194 I. (1855) mod 2,044 I. (1845),
lever i 2 Sogne, Gammel og Ny Sogn. Øen er Marskland,
beskyttet ved
Diger; Husene ligge paa dertil opkastede Værfter eller
paa Mellemdiger. Til Øen høre de 3 Halliger Norder-
og Siideroog
og S.itdfall, der tilligemed denne udgjøre
Landskabet Pelworm, der bestyres af en Landfoged og
en Landskliver.
Pemba, en Ø ved Afrikas Østkyst, mel-
lem 5° og 6° s. Br., hører til ^tnanen as Maskats
Besiddelser. Henved 8 M. lang
og 1 ^ 2 M. bred; lavtliggende, frugtbar
og skovrig. Pemderton ell. New Mills, Flk. i de
forenede Stater i N. Amerika, New Jersey,
ty. Burlington, 4 M. Ø. t. S. s. Trenton. 1,000 I.
Pembroke, 1) Sh. i England, indtager den S. V. Deel
af Wales, og omgives af Bristol Kanalen, St. Georgs
Kanalen, Car-digan og Caermarthen Shirer. 29,5 [_]M.
med 94,140 I. (1851^. Sh. er bjergfuldt i
dets nordlige Deel (højeste Puukt c. 1,700
F.), Kysterue ere for det Meste stejle, stærkt
ind-skaarne og danne en stor Mængde Bugter,
as hvilke de mærkeligste ere Milford Haven og
St. Brides Bugten. Vandløbene ere smaa og uden
Betydning. Overfladen er i det
tele meget ujevn og Jordbunden paa mange teder kun
lidet skikket til Agerdyrkning, der dog i de senere
Aar har gjort Fremgang. Kul og Kalk ere vigtige
Mineralprodukter ^ ogsaa Kobber forekommer. Sh. deles
i 7 Hundreds og sender ialt 3 Medlemmer til
Underhuset. 2) Hvst. i Sh. af s. N., 45
M. V. f. London, ved Milford Haven. 10,107 I.
(1851). Gammelt Slot hvor Henrik ^11 fødtes. ^
Nærheden af St. er det befæstede Orlogsværft Pater
eller Pembroke Dock. .^
Forening med Tenby, Weston og Milford
sender P. et Medlem til Underhuset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
