Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plathe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Plathe.
533
meget faa Undtagelser nær en aldeles flad Slette,
der snart fremtræder som græsbe-voxede Pampas med
umaadelige store Kvæg-hjorder og snart som øde
saltholdige Sand-ørkener. Hovedfloden i Landet er
La Plata og dens Kildefloder: Paraguay med dens
Bsll. Pilcomayo og Vermejo; Parana med
Vsl. Salado; Uruguay. Af de Floder, som
høre tit Bnenos Ayres og falde umiddelbart i
Atlanterhavet, ere de betydeligste Colorado
og Grændsefl. mod Patagonien, Rio Negro. Ved
Andesbjergenes Fod i Staterne San Juan, San Luis og
Mendoza ere slere be-tydelige Søer. Den nordlige Deel
af Lan-d^t hører med Hensyn til Produktionsforhold
til den hede Zone; Maniok, Ris, Majs og Kokus dyrkes
i de lavere Dale, Tobak og
Bomuld i de højere liggende Egne. .^ den fydlige Deel
af Landet dyrkes Sydeuropas
Sædarter og Frugter, og Dyrkningen af Hvede har her
gjort saadanne Fremskridt, at den endog giver et
Overskud til Udfør-
sel. Den vigtigste Velstandskilde i disse
Landstrækninger er dog de overordenlig store Kvæg- og
Faarehjorder, der formere sig i en utrolig Grad, trods
det uhyre Antal, der aarlig dræbes, tildeels alene sor
at vinde Huden og Talgen, eller omkommer paa Grund
af Vandmangel. Antallet af Heste, Æsler og Mnldyr
er ogsaa overordenlig stort. Af vilde Dyr forekomme
næsten alle de for S. Amerika ejendommelige. Af Mi-
neralprodukter sindes Guld og Sølv i An-
desbjergeue og deres Udløbere, men for det Meste t
saa betydelig Højde over Havet, at der hverken findes
Føde eller Brændema-teriale i Nærheden. Salt findes
overorden-lig udbredt, navnlig i den midterste Deel
af Landet i den store Saltørken. Befolkningen bestaaer
as Descendenter af Spaniere og af Indianere. De sidste
findes deels, men kun i ringe Tal, blandede mellem de
Hvide og deels som uafhængige, for det Meste vandrende
Stammer imod N. Ø. (Gran Chaco) og mod S. V. og
S. mellem 35° og 40° s. Br. Platastaterne danne et
Stats-forbund med en ^Præsident og to lovgivende
Kamre ; de enkelte Staters Administration ledes af
Guvernører. Forbundets Hvst. er Paraua i Staten
Entre Rios. Buenos Ayres, der i c. 10 Aar havde
dannet en egen Stat, er i 1859 paany tiltraadt
For-bundet. Provindserne erklærede sig i 1816
uafhængige as Spauien og gave sig en re-publikanfk
Forfatning, men have næsten be-standig siden været
plagede as indre Stri-
digteder.
Plathe, St. i Preussen, Pr. Pommern,
Rgbz. og 8 M. N. Ø. f. Stettin. 2,061 I. (1855).
Platte ell. Nebraska, Fl. i N. Amerika, den største
af Missouris Bsll., udspringer
paa Klippebjergene og løber med østlig
Hovedretning til Missouri, som den naaer
under 40° 50’ n. Br. Den har i det Hele
kun ringe Dybde og danner i den tørre
Tid ikke engang nogen sortløbende Flod. Platten,
St. i Østerrig, Bøhmen, 6 M.
N. N. Ø. s. Eaer. 2,000 I. jernminer.
Platten ell. Balatøn Sø, en 17[_]M. stor Judsø i
Ungarns vestlige Deel. Den har kun ringe Dybde,
indtil 36 F., men
er meget fiskerig. Blandt de Dyr, der leve i Søen,
er en Skildpaddeart.
Platteville, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Wisconsin, Cty. Grant, 16 M.
V. S.^ V. s. Madison. 1,200 I. (1853) Vigtige
Blyminer.
Plattling, Flk. i Bayern, Kr. Nedre Bayern, 8
M. Ø. N. Ø. s. Landshnt, ved
Fl. Isar. 1,300 I.
Plattsburg , Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
New York, Hvst. i Cty. Clin-ton, ved Champlain Søen,
31 M. N. t. Ø.
s. Albany. 5,618 I. (1850). Livlig Handel og
Skibsfart.
Plau, St. i Mecklenburg Schwerin, 8 M
Ø. S. Ø. s. Schwerin, ved Sø as s. N. 3,527
I. (1852). Klædefabrikation.
Plane, Flk. i Preusfeu, Pr. Branden-
burg, Rgbz. Potsdam, 9 M. V. S. V. f. Berlin,
ved Fl. Havel. 1,453 I. (1855). Plauen, St. i
Kgr. Sachsen, Rgbz. og 5 M. S. V. s. Zwickau, ved
Fl. Elster. 13,595 I. (1852^. Gymnasium, Semina-
rinm. Vigtige Bomuldsmanufakturer (Kat-tuner,
Musseliner og broderede Varer), Pa-pirsabriker,
Maskinbyggerier. Pléaux, St. i Fraukrig,
Dpt. Cantal,
Arr. og 2 M. S. V. f. Mauriac. 3,000 I.
Pléguien, Flk. i Fraukrig, Dpt. C^tes du Nord,
Arr. og 2 M. V. N. V. f. Saint Brieuc. 1,800 I.
Pleine Fougéres, Flk. i Fraukrig, Dpt. Ille et
Vileine, Arr. og 51/2 M. Ø. S. Ø. f. Saint Malo. 3,300
I.
Pleistein ell. Bleistein, St. i Bayern,
Kr. Øvre Pfalz og Regensburg, 10 M.
N. N. Ø. f. Regensburg. 1,200 I.
Pleisznitz, Flk. i Østerrtg, Ungarn, Gsp.
Gomor, 4 M. Ø. N. Ø. f. Rima Szom-bath. 3,000 I.
Pleisse, Fl. i Sachsen, udspringer i Rgbz. Zwickau ,
løber igjennem Sachsen Altenburg ind i Rgbz. Leipzig,
og falder ved denne St. i Hvide Elster. Længde 12 M.
Pleschen, St. i Preussen, Pr., Rgbz. og 11
M. S. Ø. f. Posen. 5,274 I. (1855).
Tobaksfabrikation, Garverier.
Plessé, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre Seine, Arr. og
3 M. N. f. Savenay. 3,700 I.
Plestin, Flk. i Frankrig, Dpt. C^tes du
Nord, Arr. og 2 M. V. s. Lannion. 4,600 I.
Plesz, St. i Preussen, Pr. Schlesien,
Rgbz. og 141/2 M. S.Ø.s.Oppeln.2^946I. (1855). Smukt
Slot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
