Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plathe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pomigliano d^Areo.
539
Pont de Beau^oistn.
(1853). Betydelige Steenkulsbrud og Salt-kilder.
Pomigliano d’Arco , Flk. i Neapel, Pr. og 11/2
M. N. Ø. s. Neapel. 5,000 I.
Pommeraye sur Loire, Flk. i Frank-
rig, Dpt. Maine et Loire, Arr. og 3
M. N. f. Beaupréau. 3,700 I.
Pommern, en af Kongeriget Preussens tydske Provindser,
strækker sig langs Øster-søens Sydkyst, ^omgiven af
de to Storher-tugdømmer Mecklenburg og de preussiske
Prr. Brandenbnrg og Preussen. 576,^ [_] M.
1,328,381 I. (1858). Kysterne mod Øster-
søen ere i Almindelighed lave og sandede og indeholde
en stor Mængde Søer, der kun skilles fra Havet ved
snevre Saudstræk^ uinger. Hertil kan ogsaa henregnes
det store Stettiner Haff, der skilles fra Øster-sven
ved Øerne Usedom og Wollin, hvilke i Forening
med Fastlandet dauue de 3 Oder-mundinger. Et andet
mindre Haff dannes i Provindsens nordvestligste Deel
af Halvøen Dars og Øen Zingst. ^ Til Pr. hører den
store Ø Rugen med de mindre Hiddensø og Ummanz. Det
Indre af Pr. er fladt,
ligesom Kysten og opfyldt med en stor
Mængde Smaasøer. Kun Ø. f. Køslin findes nogle
Højdepartier. Pr. hører ganske
til Østersøens Vanddistrikt. Oder er dens
vigtigste Fl.; den optager her fra v. S. Necker og
Peene og fra h. S. Plone, Jyna, Step-nitz, Volzer og
flere mindre. Blandt de
talrige Kystfloder til Østersøen skal her kun
nævnes Rega, Persante, Wipper, Stolpe,
Lupow, Leba og Piasnitz. Agerdyrkning og
Kvægavl er Provindsens Hovederhverv. De statistiske
Data i denne og andre Henseen-der ville findes under
Artiklen Preussen.
P. deles i 3 Rgbz., Stettin, Køslin og Stralsund.
Pommeuse, Flk. i Frankrig, Dpt. Seine et Marne,
Arr. og 1 M. V. f. Coulom-
miers. 1,500 I. Stor Papirfabrik.
Pomorzany, Flk. i Østerrig, Galizien, 3
M. S. f. Zloczow. 3,600 I.
Pomona ell. Mainland, den største af Orkney Øerne
ved Skotlands Nordkyst, talte 16,757 I. (1851). Øen
er bjergfuld
og dens Kyster have en overordeulig ure-gelmæssig
Form; deres talrige Halvøer danne flere gode
Havne. Agerdyrkningen har i de senere Aar gjort
Fremskridt; dog er Havre endnu Hovedsædarten;
betydelig Kvægavl. Fiskeri er en vigtig
Erhvervskilde.
Pomotu ell. det Farlige Arkipelag,
ogsaa kaldet de Lave Øer, er et Arkipe-lag af en
utallig Mængde for det Meste smaa Koraløer i det
Store Ocean mellem
13° 30’ og 25° s. Br., Ø. f. Selskabsøerue
og S. s. Marquesasøerue. Den lidet talrige
Besoldning hører til Malajracen og skildres,
især i den østlige Deel af Arkipelaget, som vilde
Kannibaler. Vegetationen udmærker
sig ved en overordenlig Frodighed; Kokus-træet er
det almindeligst forekommende. Pompeji, i Oldtiden
en betydelig St. i
Italien, 3 M. S. Ø. f. Neapel, ved Mid-
delhavet, ødelagdes ved et Udbrud af Vesuv
i Aaret 79 efter Chr. Siden Midten af
det 18de Aarh. ere Udgravninger foretagne, der
efterhaanden have bragt en stor Deel af
Staden for Dagens Lys og ydet rige Bi-drag
til Kundskaben om den romerske Oldtid. Pompon,
Saint, Flk. i Frankrig, Dpt. Dordogne, Arr. og 2
M. S. f. Sarlat. 1,500 I.
Ponany, St. i Engelsk Ostindien, Prs. Madras, 9
M. S. t. Ø. f. Calicut, ved
det Indiske Ocean. 10,000 I. Talrige Mo-
skeer. Havn.
Poncin, St. i Frankrig, Dpt. Ain, Arr. og 2
M. V. S. V. f. Nantua, ved Ain.
2,400 I.
Pondicherry, St. i Forindien, ved den
Bengalske Bugt, 20 M. S. S. V. f. Ma^
dras, er Hvst. i de franske Besiddelser i
Ostindien. 30,000 I. St. bestaaer af 2
Dele, den hvide og den sorte Stad, as ^hvilke den
sørste indeholder mange smukke Bygninger. P. førte
tidligere en betydelig Handel, men denne er nu meget
aftaget. Den har ingen Havn, men kun en aaben
Rhed.
Ponewjesch , St. i Rusland , Gvt. og
13 M. N. N. Ø. f. Kowno. 4522 I. (1851).
Ponferrada, St. i Spanien, Pr. og
12 M. V. f. Leon. 4,221 I. (1852).
Pons, 1) St. i Frankrig, Dpt. Nedre Charente, Arr. og
3 M. S. t. Ø. s. Les Saintes. 4,500 I. 2) Saint P. de
Tho^
miéres, St. i Dpt. Hérault, Hvst. i Arr.,
12 M. V. t. S. f. Montpellier. 6,652 I.
(1856). Uldmanufakturer, Garverier. Mar-morbrud,
Jernminer. Ponsacco, Flk. i Italien, Toskana, 3 M.
Ø. S. Ø. f. Pisa. 2,000 I.
Pont .^ Mousson, St. i Frankrig, Dpt.
Meurthe, Arr. og 3 M. N. N. V. f. Nancy, ved
Mosel. 8,000 I. Vinavl. Fabrikation af Spejle, Læder,
Uldstofser og Broderier. Pont Audemer, St. i Frankrig,
Dpt. Eure, Hvst. i Arr., 8 M. N. V. f. Evreux, ved
Rille. 6,106 I. (1856). Bomulds- og
Hørspinderier, Papir- og Hammermøller.
Pont .^ Ven, Flk. i Frankrig, Dpt. Finist^re, Arr. og
3 M. V. S. V. f. Quim-
perlé. 1,000 I. Havn.
Pont Eh^teau, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre Loire,
Arr. og 2 M. N. V. f. Sa-
venay. 4,000 I. Kornhandel.
Pont Eroix, Flk. i Frankrig, Dpt. Fi-nist^re, Arr. og
4 M. V. f.Quimper. 2,400 I.
Pont d^Ain, St. i Frankrig, Dpt. Ain, Arr. og 3
M. S. S. Ø. f. Bourg en Bresfe, ved Ain. 1,400 I.
Pont de Beauvoisin, St. i Frankrig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
