Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preussen.
560
Preussen.
Antallet af Dampmaskiner i 1852 udgjorde ^,832 med
92,462 Hestes Kraft; og det er siden den Tid tiltaget
betydelig. Af dette
Antal anvendtes til Maskinspinderi 258,
Væveri 61, Valkeri 46, Maskinfabr. 154,
Kornmøller 172, Saugmøller 50, andre
Møller 74, Bjergværker 422, Skibsfart 102,
Metalfabriker 251, Jernbaner 607 (i 1858
stegen til 1,206), anden Anvendelse 635. - .^ den
preussiske Industri er Forarbej^
delsen af Hør og Hamp en af de vigtigste
Grene. Garnspinderiet drives i alle Lands-dele som en
vigtig Beskæftigelse, der paa Landet skaffer mange
baade Gamle og Unge et Tilskud til deres øvrige
Erhverv. Af
Maskinspinderier talles i 1852 ialt 13 med
45,698 Finspindler for Hør og Hamp (deraf
10 i Schlesien) og 7 med 11,636 Finspind-
ler for Blaar (deraf 5 i Schlesien). Traad
tilvirkes især i Schlesien og Westphalen.
^ 1856 var Antallet af Fmspindter for
Hør, Hamp og Blaar steget til 67,778.
Preussen . .
Posen. . . .
Brandenburg Pommern. . Schlesien . . Sachsen . . .
Westphalen .
Rhinpreussen Hohenzollern
.Jalt . .
Til de i ovenstaaende Tabel indeholdte Op-
lysninger om Linnedindustrien skal endnu
kun tilføjes, at de der anførte 35,440 Me-
stre beskæftigede 20,988 Svende og
Lær-linge. Størstedelen af den i Spinderierne
forarbejdede Hør tilberedes endnu af Land-brugerne;
dog har man i den senere Tid efter Belgiens Exempel
begyndt at tilberede den fabrlkmæssig i egne
Anstalter, af hvilke
der i 18^2 bestod 7 med 623 Arb. -
Bomuldsindustrien har i den senere Tid taget et
betydeligt Opsving i Preussen, navnlig i Schlesien
og Brandenburg. Det haandspundue Garn er her næsten
ganske sortrængt af det maskinspundne, men det er
endnu langtfra, at Spinderierne kunne levere alt det
i Væverierne forarbejdede Garn. ^ 1856 var saaledes
Nettoindfør-selen af raa Bomuld 194,847 Centner og
af Bomuldsgarn 348,470 Centner, faaat der, naar man
fraregner den paa anden ^aade anvendte Bomuld, neppe
i Landet selv er spundet en Trediedeel as det hele
Garnforbrug. .^ 1855 var der i Preussen
144 Spinderier med 288,907 Spindler;
men ved Udgangen af 1859 var Antallet
steget til 150 med 424,000 Spindler. An-tallet af
Bomuldsfabriker (Spinderierne ikke
medregnede) i 1852 udgjorde 681 med 24,664 Arb.,
1,350 Maskinvæve (^^
1o^^) og 15,870 Haandvæve, hvilket An-tal Væve i 1855
var forandret til hen-
hvldsvis 2,150 og 15,367. ^ 1859 an-
slaaes det hele ved Bomuldsindustrien be-skæftigede
Autal Arbejdere til 160,000 hvoraf omtr. 15,000
Fruentimmer og Børn. Den
^ahri^er for ^inne^arer
.^innedvæver.. mestre
Væv.^ fast Bef^fti^
g^fe
som Bide^æf^
ge.fe
Blegerier
6
522
811
124,928
16
3
957
1,260
28,812
3
68
4,915
6,594
26,144
8
1
1,567
2,108
48,753
19
51
5,908
16,214
10,016
263
65
10,261
7,707
10,677
88
23
6,769
9,861
21,003
137
18
4,214
4,824
12,341
72
,,
327
412
308
,,
235
35,440
49,791
282,982
606
prenssiske Bomuldsiudustri arbejder langt
udover Landets eget Behov, saaat der i 1855
var en Netloudførsel af 12 1,354 Cent-ner
Bomuldsfabrikater, i 1856 deritnod kun 93,162
Centner. - Ogsaa i Uldindustrien har Maskingarnet
fortrængt det haandfpundne Garn, der nu kun bruges
til Strømpestrik-ning og til Forfærdigelse af fitnple
Stoffer
til ^ Landalmuens Beklædning. .^ 1852 fandtes i
Preussen 1,920 Maskinspinderier
for Uldgarn med ialt 550,730 Spindler og
17,963 Arb., hvoraf 2^1 med 40,972 Spindler og 1,822
Arb. udelukkende tilvir-
kede Kamgarn. De største Spinderier ere i Berlin
og Pr. Brandenburg, i Schlefien, Sachsen og
Rhinprovindsen, men de ere langtfra istand til at
tilfredsstille Behovet af Garn. .^ Toldforeningen,
med en fam-
let Befolkning af 331/2 Mill. Mennesker, var
i 1855 Nettoindførfelen af ntvundet Uld-garn 89,533
Centner til en Værdi as c. 8,.^ Mill. Rdlr., hvoraf
udentvivl falder paa Preussen en større Deel end efter
Be-folkningsforholdet. Hovedsædet for Uldv^e-veriet
er Rhinprovindsen , Brandenburg (Berlin), Sachsen og
Sehlesien. .^ 1852 var Antallet af haandværksmæsfig
drevne
Væve for Uld og Halvuld 28,643 (11,646 i Rhinpr.,
8,744 i Brandenburg, 3,635 i Schlesien og 2,624
i Sachsen) med 11,039 Mestre og 24,558 Svende og
Lærlinger,
hvorhos 3,768 Væve dreves som
Bibeskæs-tigelse. Antallet af Klædefabriker var 819
(288 i Brandenburg, 269 i Rhinpr., 96 i Sachsen, 82
i Westphalen og 56 i Schle.-sien) med 29,888 Arb.,
^ 388 Maskin- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
