Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preussen.
564
Preussen.
15,503,692; 18,098,291; 19,159,327. Af Ulykkestilfælde
indtraf i 1858 ialt 211, hvoraf
91 medførte Døden; af de Dræbte vare 64
Bauebetjente. ^ de 6 Aar 1853 til
1858 indtraf ialt 1,111 Ulykkestilfælde,
hvoraf 528 havde Døden tilfølge; af dette hele Antal
vare kun 19 Rejsende (deraf 6 dræbte), de øvrige vare
894 Banebetjente (365 dræbte) og 198 Uvedkommende
(157 dræbte). - Længden af Telegraslinierne ud-
gjorde i Begyndelsen af 1859 794 Mil med
1,980 Mil Traadledning ; Antallet af Statio-ner var
kun 112, Antallet af befordrede
Depecher (1858) 247,202, hvoraf c. 22 pCt.
saldt paa Berlin. - Postvæsenet befordrede
i 1858 124 Millioner Breve mod 39 (1843) og 68
(1851). - Af Anstalter til Hande-
lens og Industriens Fremme er den vig-tigste den
preussiske Bank, siden 1846 en
Aktiebank, der i 1859 havde en indbetalt Stamkapital
as 20 Mill. Rdlr. i Aktier .paa 1,333^ Rdlr. Den^
Notecirkulation var samtidig 97,408,000 Rdlr. mod
76,083,000
Rdlr. t Mønt og Barrer. Den har Filia-ler i
Provindserne. .^ flere Provindsstæder som ogsaa i
Berlin findes mindre Bankin-stituter, hvis Antal
forøgedes stærkt i Aarene 1856^57 ved Oprettelse af
Aktieselskaber efter den franske ..credit mobilier’s^
Møn-ster; af de sidstnævnte ere de fleste dog efter
den store Handelskrise atter opløste. En særegen
Handelsinstitution er den saakaldte kongelige
,,Seehandlung^, oprindelig et 1772
stiftet Søhandelsselskab, men siden 1820 et
Statsinstitut, der beførger Statens uden-.rigs
Betalinger og alle Omsætninger, der kræve en
merkantil Medvirkning. - Under-.visni^ngsvæfenet
staaer i Preussen paa et højt Trin og kontrolleres
af Staten. En-hver Indvaaner, der ikke i sit eget
Hjem .kan eller vil drage Omsorg sor sine Børns
Undervisning, er forpligtet til efter deres syldte
5te Aar at sende dem i Skole. For Folkeundervisningen
sørges der ved Ele-mentarskoler, saavel offenlige
som private.
.^ 1852 var Antallet af hine i hele Staten
24,637 med 31,799 Lærere og Lærerinder og 2,583,565
Elever; paa hver Skole kom-mer altsaa i Gjennemsnit
105 Elever og paa hver Lærer 81 Elever. Antallet af
Elever i de private Elementarskoler ud-
§^orde henved 50,000. En højere Art af
^mentarskoler er de saakaldte Mellem-skoler,
af hvilke der i 1852 vare 351 Dren-geskoler med 1,198
Lærere og 49, 110 Elever
.og 382 Pigeskoler med 1,250 Lærere, 765
Lærerinder og 54,753 Elever. For Uddan-nelse as Lærere
og Lærerinder i Elementar-
.og Mellemskoler bestod i 1852 ialt 48 Se-minarier
med 2,313 Elever; men da disses
Kursus i Regelen er treaarigt, er Antallet as
det saaledes uddauuede Lærerpersonale langsra
tilstrækkeligt til at erstatte den aar-
lige Afgang af Lærere, der er henved 1,300. Den
højere Undervisning fremmes ved Pro-gymnasier, der
ere traadte istedetfor de tid-ligere Latinskoler og
for det meste ere Realsko-ler, ved Gymnasier, der ere
indrettede omtrent som vore udvidede lærde Skoler, og
ved Uni-versiteter og Specialskoler. ^ 1852 taltes 35
Progymnasier med 243 Lærere og 2,796
Elever og 120 Gymnasier med 1,727 Lærere
og 32,241 Elever. Antallet af Universiteter
er 7, deraf 4 udelukkende evangeliske (Greifs-
walde, Kønigsberg, Berlin og Halle), 1 ude-
lukkende katholsk (Munster) og 2 med saa-
vel katholsk som evangelisk theologisk Fakul-tet
(Breslan og Bonn). ^ 1855 bestod
Lærerpersonalet af 346 Professorer, 166 Docenter og
41 Lærere i Sprog og for-
fkjellige Discipliner; de Studerendes Antal
er 5 til 6 Tusind, hvoraf omtr. ^ Udlæn-dinge. Med
Universiteterne er forbundet
det sædvanlige Apparat af talrige Samlin-
ger, botaniske Haver, Bibliotheker o. f. v. Endnu
staaer tilbage at omtale de for-skjellige
Undervisningsanstalter med specielle Formaal. Herhen
høre de højere Borger-skoler, hvis Antal i 1852
var 126 med 953 Lærere og 20,747 Elever , og fra
hvilke der ligesom ogsaa fra Judustriskolerne skeer
Overgang til det ,lechnischeGewerbeinstitut^ i Berlin,
der er den højeste teknische Dannel-sesanstalt;
endvidere de forskjellige Forst-og Landvæsensskoler
og Akademier, Bjerg-væsensskolerne, Handels-
og Navigations-skolerne, Veterinærskolerne, de
sarmaceutiske Skoler, Skolerne sor Jordemødre osv. -
De højere militære Undervisningsanstalter ere: den
almindelige Krigsskole i Berlin sor Osficerer af alle
Vaaben, den forenede
Artilleri- og Jugenieurskole ligeledes i Ber-
lin, og 9 Divisionsskoler til Uddannelse af Kavalleri-
og Jufanteriofficerer ; i Berlin bestaaer desuden
et Søkadetinstitut. - Til Konstens Fremme virke
Konstakademierne i
Berlin, Kønigsberg og Dusfeldorf, Byg-
uingsakademiet i Berlin, Konst- og Haand-værksskolerne
i Berlin, Breslau, Dauzig, Erfurt, Magdeburg og
Kønigsberg, Musik-
instituterne i Berlin og Koblenz og Musik-
skolerne i Di1sseldorf, Trier og
Breslau. Konstforeninger findes i de fleste større
Stæder og Sangforeninger saagodtsom over-alt. Blandt
Museer og Billedgallerier ere det kongelige Museum
i Berlin og Billed-galleriet i Di1sseldorf de
betydeligste. - Statsforfatning. Preussen er siden
1848 et konstitutionelt Monarki. Grundloven er af 31te
Marts 1850 med talrige senere som oftest oktrojerede
Modifikationer. Kro-
nen er arvelig i det kongelige Huses Mands-
stamme ester Førstefødselsretten og den ag-natiske
Linealfølge; Kongen er myndig med
det fyldte 18de Aar, og aflægger for den
forenede Landdag det edelige Løfte, fast og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
