Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rawulpundi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rhinprovindsen.
589
Rh^ne.
drejer herfra mod N. og danner senere Grændsen mellem
Schweiz og Østerrig. Nedenfor Rheineck falder den i
Bodensø, forlader dennes Underafdeling Unterfee ved
Stein og fortsætter sit vestlige Løb til Schaff-
hausen, hvorfra deu i en kort Strækning
har fydlig Retning. Nedenfor Schaffhau-sen er det
mærkelige 70 F. høje Rhinfald
ved Slottet Lansen. Ester et Par Miles sydlig Løb
bliver Retningen atter vestlig paa Grændsen as Schweiz
og Baden indtil Basel, hvor Fl. bøjer mod N. og
danner Grændsen mellem Frankrig og Rhinbayern paa
den ene og Baden paa den anden Side. Den sortsætter
dernæst med N. V. Hovedretning sit Løb gjennem Hessen
Darm-stadt, Nassau og Rhi^preussen ind i Hol-land,
hvor den spaltes i flere Udløbsarme, der bringe dens
Vande til Nordsøen (se l1t.
S. 145 og 146). Rhinens Længde fra
Hinterrheins Kilder til Gamle Rhins Ud-
løb i Nordsøen angives til 156 M. og dens hele
Vanddistrikt til 4,100 [_]M. R.
optager i sit Løb et overordenlig stort Antal Bfll. De
betydeligste af disse ere: ovenfor Bodensøen - fra
h. S. Plessur, Land-quart og Ill, fra v. S. Tamina;
mellem
Stein og Basel -^ fra h. S. Wutach, Alb, Wisent,
fra v. S. Thur, Tosz, Glatt, Aar, Ergolz og Birs;
fra Basel til Hollands Grændse - fra h. S. Elz,
Kinzig, Rench,
Murg, Alb, Pfinz, Neckar, Main, Lahn,
Wied, Sieg, Wipper, Ruhr, Emsche, Lippe,
og fra v. S. Ill, Zorn, Moder, Sur, Lauter, Queich,
Speverbach, Nahe, Mosel, Ahr, Erst. - Paa Rhinen
finder en over-ordenlig omfattende Skibsfart Sted,
baade
med Damp- og Sejlskibe; Antallet af de
paa denne Maade befordrede Personer an^
gives til henved 2 Millioner aarlig, og den
aarlige Varetransport til c. 50 Mill. Centner.
Rhinprovindsen, ogsaa kaldet Rhin-
preussen, en af Kgr. Preussens tydske Provindser,
omgiven mod N. af Pr.Westpha-len, mod Ø. af Nassau,
Hessen Darmstadt, Bayersk Pfalz, Hessen Homburg
(Meisen-
heim) og Oldenburg (Birkenfeld) , mod S. af Frankrig
og mod V. af Sthtgd. Luxem-
burg, Belgien og Holland. 487 ,.i [_] M. med
3,096,629 I. (1858). (Se forøvrigt under
Preussen).
Rho, St. i Italien, Lombardiet, Pr. og
2 M. N. V. s. Mailand. 3,500 I.
Rhode Island , en af de Forenede Stater i N. Amerika,
omgiven af Mas-sachusetts , Connecticut og
Atlanterhavet.
.56 [_] M. med 174,621 I. (1860) mod 147,545
I. (1850). Landets Overflade er
mod ^. og N. temmelig ujevn , uden dog at have egenlig
Bjergkarakteer; langs Kysterue as Atlanterhavet og
Narraganset Bugten er det en flad Slette. Saavel
Atlanterhavets som Narraganset Bugtens
Kyster ere stærkt indskaarne; i den sidste findes en
stor Mængde større og mindre
Øer. Block Island, et Par Mil fra Atlan-
terhavets Kyst hører til R. Jordbunden i Staten er ret
frugtbar, men vanskelig at dyrke; Kvægavlen indtager
en fremragende Plads i Landbruget. ^ 1850 udgjorde
An-
tallet as Husdyr 6,168 Heste, 46,262 Stkr.
Hornkvæg, 44,296 Faar og 19,509 Svin. Industrien
staaer paa et høit Trin, navn-lig foranlediget ved
den store Vandkraft fra de talrige Smaastrømme med
stærkt Fald. .^ 1850 taltes i Staten 158 Bomuldsma-
nufakturer med 4,959 mandlige og 5^916
kvindelige Arbejdere, 45 Utdmanafaklnrer
med 987 mandlige og 771 kvindelige Arb., 21
Metalstøberi^r med 1,020 mandlige Arb.
R. driver en betydelig Indenrigshandel og har et
stort Antal Skibe engagerede i Hval-
fangst. Ved Begyndelsen af 1859 havde
Staten 14 Mil Jernbane. Af den foran
opførte Befolkning for 1850 vare 102,641 fødte i
Staten selv, 21,658 i andre Uni-onsstater, 5,490 i
England, Skotland og Wales, 15,944 i Irland. Af 221
Kirker tilhøte 100 Baptisterne, 26 de Episkovale,
23 Methodisterne, 21 Kongregation^listerne,
18 Kvækerne og 7 de romersk
Katholske. Undervisningsvæsenet staaer paa et højt
Trin; Universitetet i Providence hører til de meest
auseete i Unionen. Slaveri finder
ikke Sted. R. deles i 5 Counties; Provi-
dence og Newport ere alternerende Hvst. Den udøvende
Magt er hos en Guvernør og en Viceguvernør, der vælges
aarlig af Be-folkningeu; den lovgivende Magt bestaaer
af et Senat paa 32 Medlemmer med Gu-vernøren som
Præsident og et Repræsen-tanthus paa 72 Medlemmer,
begge valgte aarlig. Der sendes 2 Medlemmer til
Repræ-sentanternes Hus i Washington og Staten har 4
Stemmer ved Præsidentvalget. De aar-
lige Statsindtægter udgjøre c. 190,000 Dol-
lars; Statsgjæld haves ikke. - R. er en af Nv England
Staterne; den blev svrst koloniseret 1636 og optoges
1790 som den trettende Stat.
Rhoden, St. i Waldeck, 11/2 M. N. f. Arolsen og 5
M.N.V. s. Kassel. 1,8^0 I.
Rhodus, en tyrkisk Ø ved Lilleasiens
S. V. Kyst, c. 5 [_] M. med henved 30,000 I.,
hvoraf ^ Grækere. Øen er bjergfuld, men overordenlig
frugtbar. Agerdyrkningen er imidlertid i en
ynkelig Forfatning, hvorimod Vin- og Frugtavlen
er betydelig. Øen har store Skove med gode
Træsorter. Livligt
Skibsbyggeri. P^a N. Ø. Kysten ligger Staden af s. N.,
med 10,000 I. og en
god Havn. Staden indeholder talrige Min-der om
Johanniterriddernes Ophold her, men har ogsaa i denne
Henseende lidt sær-deles meget ved Jorskjælv 1856.
Rh^ne, 1) Fl. i Schweiz og Frankrig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
