Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rawulpundi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Riau ell. Rio.
591
Ribe.
og 12 M. S. t. V. f. Coru.^, ved Ullas Udløb i
Atlanterhavet. 5,812 I. (1852).
Riau ell. Rio, et hollandsk Residentskab i det Store
Asiatiske Arkipelag, bestaaer as en Mængde større og
mindre Øer S. f. Halvøen Malaka og Ø. f. Sumatra ,
af hvilke de betydeligste ere Bintang og Lingga.
(Se disse).
Ribadesella, St. i Spanien, Asturien,
8 M. Ø. N. Ø. f. Oviedo, ved Biscaya Bugten. 4,604
I. (1852).
Ribe, 1) et af de danske Stifter, indbe-
fatter den vestlige og sydlige Deel af Nørre-
jylland samt nogle slesvigske Enklaver, om-fattende
Ringkjøbing og Ribe Amter famt Vejle Amt med
Undtagelse af Bjerge og Hatting Herreder, der høre
under Aarhus Stift. De flesvigfke Enklaver bestaae
af de saakaldte blandede Distrikter i det nord-
vestlige Slesvig og høre deels til Ribe og deels til
Tørninglehn Provsti; sor de sidste
udfører Amtmanden i Haderslev Amt
Stift-amtmandsforretningerne. 2) Amt i Dan-mark,
indtager den S. V. Deel af Nørre Jyllands Fastland,
2 større og flere mindre
af Htgd. Slesvig omgivne Distrikter af
Sønderjyllands Fastland samt følgende Øer og Dele af
Øer: Fanø, Manø med Gam-
mel Manø og Kathale Holm, den sydlige
Deel af Romø, den nordre Deel af Sild (List),
Jordsand, den vestre Deel af Før,
Amrom og Langeligbjerg i Ho Bugten. 61 [_] M. med
69,487 I. (1860) mod 65,130 I. (1855) og 59,219
I. (1845), hvoraf Kjøbstadbesolkningen henholdsvis
ud-gjorde 5,697; 5,241 og 4,228. Dette Amt
er efter Ringkjøbing Amt det mindst frugt-bare i
Danmark; store Hedestrækninger be-dække næsten det
Halve af dets N. s. Kon-geaaen liggende Deel, paa hvis
Vestkyst saa-velsom paa Fanø, List og Amrom der findes
ikke ubetydelige Flyvesandsstrækninger. Største-delen
af den opdyrkede Jord er as sandet Beskaffenhed; langs
de mange Aaløb findes gode Engstrækninger og ved Ho
Bugten og Vesterhavet Marskenge. ^Amtets østre Deel
findes flere smukke Skovpartier og saavel her som i de
slesvigske Enklaver forekom-mer paa slere Steder Leer
mellem eller un-der Oversladens Sand. Amtets Hartkorn
udgjør 16,665 Tdr. Ager og Eng, 8 Tdr. Skovskyld
og 2451/2 Tdr. Mølleskyld. .^ 1850 fandtes her 33
Ejendomme over 12 Tdr. Htk., 3,976 Bøndergaarde fra 12
til 1 Tde. Htk , 3,585 Huse fra 1 til ^ Td. Htk. og
1,276 Huse med mindre end ^ Td. Htk. Ved Udgangen af
1858 var Fæste-gods 307 Gaarde med 959 Tdr. Htk. Am-
tet hører til 3die Rigsraadsvalgkreds, ud-
gjør eu Deel af 11te Landsthingskreds og
indbefatter 5 Folkethingskreds^ Det om-
fatter 2 Kjøbstad^- og 7 Landjurisdiktioner
og i gejstlig Henseende 4 Provstier; det
hører til 8ude Udskrivningsdistrikt, udgjør et
eget Fysikat og er deelt i 2 Amtstuedistrikter
(Ribe og Varde). 3) Kjøbstad i Amt af
f. N., ligger i en Enklave i Slesvig, 3/4 M.
fra Vesterhavet, ved Ribe Aa , 32 M. V. t. S.
f. Kjøbenhavn. 3,594 I. (1860) mod 3,386 I. (1855)
og 2,638 I. (1845). Byen har et Tilliggende af 3,135
Tdr. Ld. af 2991/2 Tdr. Htk. De vigtigste offenlige
Bygnin-
ger og Institutioner ere: Domkirken, hvis
Bygning begyndtes 1117, en af de mær-keligste danske
Kirker, St. Katharine Kirke
(til begge høre Landdistrikter), Hospitalet, der er en
gammel Klosterbygning, Kathe-dralskolen opført 1855,
Raadhuset, en smuk gothisk Bygning, der alt var til i
det 15de Aarh., Bispegaarden, Toldboden, Skolerne og
Fattigarbejdsanstalten. Øvrigheden er en Borgermester
og Byfoged, der tillige er By- og Raadstueskliver. -
7 Borgerrepræ-sentanter. ^ Byen boe Stiftamtmanden,
Biskoppen, Amtsforvalteren, Amtsfysikus
og en Distriktslæge. Gejstlige Embedsmænd
ere 2 Sognepræster, 1 residerende Kapellan og 1
ordineret Kateket, der tillige er Før-stelærer
ved Borgerskolen; Toldembedsmænd ere 1 Inspektør,
1 Kasserer og 3 Assister ter. En Postmester. R. er
Valgsted for
11te Landsthingskreds og Amtets 3die
Fol-kethingskreds. Kommunens Indtægter i 1858 udgjorde
27,525 Rdlr., hvoraf 3,984 Be-
holduing fra forrige Aar, 9,842 Rdlr. paa-
lignet Beboerne og 12,867 Rdlr. Indtægt
af Aktiver, for Størstedelen Jordleje. Ud-
gifterne androg 22,845 Rdl., hvoraf 4,693 Rdlr. til
Skolevæsen og 3,700 Rdlr. til
Eattigvæseu. .^ Byen er en Diskonto- og ^anebank
med en Aktiekapital af 47,000 Rdlr., og en
Sparekasse, hvori der ved
Udgangen af 1859 indestod 367,426 Rdlr.
R. driver en ikke ubetydelig Handel, men da de
Vanskeligheder, hvormed Skibsfarten her har havt at
kæmpe, først i den senere Tid ere nogenlunde afhjulpne
ved Kanali-sering af Aaen mellem Byen og Havet, er
Skibsfarten endnu kun ubetydelig. Ved Ud-gangen af
1859 var her hjemmehørende
12 Fartøjer af 3241/2 K. Lst. Foruden de
for de danske Kjøbstæder sædvaulige Haand-værk
sindes her kun faa industrielle Eta-blissementer
af nogen Betydning, blandt hvilke her skal nævnes
et Bomuldsvæveri og et Jeruftøberi. .^ 2 Brænderier
produ-ceredes 174,217 Potter 8° Brændevin (1859),
hvoraf erlagdes i Afgift 6,182 Rdlr. -
R. er en af Landets ældste Kjøbstæder og
tjente i Middelalderen ofte Kongerne til
Residents. Christoffer af Bayern blev kro-
net her Nytaarsdag 1443, og den 2den Marts 1460 modtog
Christian den Første
her det slesvigholsteenske Ridderskabs Hyl-ding som
Hertug af Slesvig og Greve af Holsteeu, hvorpaa hau
3 Dage senere ud-^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
