Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riga ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rom.
602
Romsord.
det gamle Rom en fremragende Plads. De vare af et
uhyre Omfang, saaat Circus maximus endog skal have
kunnet rumme 260,000 Tilskuere. Den mærkeligste af de
herhen hørende Ruiner er det Flaviske Amfitheater,
almindelig kaldt Kolosseum, mellem Palatiner og
Esqmliner Højene. Bygningen har en elliptisk Form,
deus største Diameter c. 600 F. og deu mindste c. 500
F., med en Arena af liguende Form
og henholdsvis heuved 300 og 180 Fods
Gjennemfnit. Bygningen har i Aarhun-dredernes Løb
lidt overordenligt baade ved
Jordskjælv, Lynild og Tidens ødelæggende
Indflydelse, men værst er den dog medta-aen
af Menneskene, som i lange Tider have benyttet
den ligefom et Steenbrud, hvorfra de have taget
Materialier til Opførelse af store Dele af den moderne
Stad. Yder-muren, der har en Højde af henimod 180
F., bestaaer af 3 Rækker hvælvede Buer, den eue
ovenover den anden; indvendig hævede Sæderne sig
Række efter Række fra ^den med en Mur omgivue Arena
op mod Ydermu-rens Overkant; Siddepladsernes Antal
skal have været 87,000, men ikke en eneste af dem er
uforstyrret tilbage. Udenfor Porten San Sebastian ere
de mægtige Ruiner af Caracallas Circus, hvis Ydermur
næsten ganske er bevaret, og i hvis Indre de øde-lagte
Sæder have dannet Terrasser op mod denne. Af mærkelige
Oldtidsminder, der
tiltale ligemeget ved deres Skønhed og
Storhed, skal endnu kun nævnes: Trajans-søjlen
paa Fornm Trajanum, der har tjent til Forbillede
for Napoleonsføjlen paa Ven-d^mepladsen i Paris
^ Antoniussøjlen paa Piazza Colonna^ Titns’s,
Constantins og Severus’s Triumfbuer, af hvilke
Constan^ tinsbuen ved Foden af Palatinerhøjen er
den bedst vedligeholdte. - .^ industriel og
kommerciel Henseende har R. kun ringe Betydning,
fkjøndt de senere Aar dog have medført noa^et
Opsving. Her fabrikeres Klæde, Silketøjer, Papir,
Broderier, Strenge og fornemlig Gjenstande, der
vedrøre den katholske Kultus, saasom Rosenkrandse,
Kirke-smykker, Amuletter osv. Handelen drives
væsenlig kun til Stadens egen Forsyning. - R. er
det almindelige Samlingssted for Konstnere fra
den hele civiliserede Verden og det tiltrækker
desuden aarlig store Ska-rer af Rejsende, hvis
Nærværelse er af overordenlig stor Betydning for
Befolknin-gens Erhverv. - Ingen anden Stad har
i Verdenshistorien spillet en faa mærkelig Rolle
fom Rom. Fra en ringe Begyndelse hævedes den under
Repuhliken og Kejser-dømmet til den civiliserede
Verdens Hoved-stad. Ved Romerrigets Fald mistede
den vel i denne Forstand sin Betydning, men den
gjenvandt den atter , om end under en anden Form,
ved Pavemagten. Ogsaa
denne er i Aarhundredets Løb nedstegen fra sin
tidligere Højde, men for ,,den evige Stad^ aabner
fig en ny Æra fom Hoved-stad i det forenede Italien.
Roma , Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika, Texas,
Cty. Starr, ved Rio
Grandes v. Br. 500 I. Dampskibsfart.
Romagna, en af Kirkestatens ældre Pro-vindfer ,
omfattende Legationerne Ravenna og Forli, hvrer nu
til Kongeriget Italien.
Romagnano, Flk. i Sardinien, Div. og
4 M. N. N. V. f. Novara. 2,500 I.
Romagnat, Flk. i Frankrig, Dpt. Puy
de D^me, Arr. og 3/4 M. S. f. Clermont
Ferrand. 2,200 I.
Romain de Bénet, Saint, Flk. i
Frankrig, Dpt. Nedre Charente, Arr. og
3 M. V. f. Saintes. 1,700 I.
Romain de Colbosc, Saint, Flk. i
Frankrig, Dpt. Nedre Seine, Arr. og 21/2
M. Ø. N. Ø. f. Havre. 2,000 I.
Romainville, en Ldsb. i Frankrig, tæt
N. V. f. Paris. 3,000 I. Stærkt Fort,
der hører til Paris’s Befæstning.
Roman, St. i Tyrkiet, Fstd. Moldan, ved Sereth,
7 M. V. S. V. s. Jassv. 2,000 I. Bispesæde.
Romano, St. i Italien, Lombardiet,
Pr. og 3 M. S. S. Ø. f. Bergamo. 4,500 I.
Silkemanufakturer. Romanow-Boriszogljebsk, St. i Rus-
laud , Gvt. og 5 M. N. V. f. Jaroslaw, ved
Volga. 6,484 I. (1851). Silkemauu-
fakturer, Garverier.
Romans, St. i Frankrig, Dpt. Dr^me, Arr^ og 21/2
M. N. Ø. f. Valence, ved Il^re. 11,000 I. Silke-
og Uldmanusakturer, Gar-verier. Handel med Vin. Smuk
Steen-bro over Il^re.
Romblon, en lille Ø i Philippinernes
Arkipelag, omtrent midtvejs mellem Min-doro og
Masbate.
Rome, 1) Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
New York, Hvst. i Cty. Onei-
da, ved Mohawk Fl., 22 M. V N. V. f. Albany. 4,000
I. (1853). Arsenal. Bom-
uld^manufakturer, Jernstøberier. 2) St. i
Georgia, Hvst. i Cty. Floyd, ved Fl. Coosa, 30
M. N. V. f. Milledgeville. 3,000 I. Betydelig
Bomuldsudførsel. 3) Flk. i Ohio,
Cty. Seneca, 20 M. N. f. Columbus.
600 I. 4) Flk. i Indiana, Hvst. i Cty. Perry, ved
Ohio, 27 M. S. t. V. f. In-dianapolis. 700 I.
Rome de Tarn, Saint, St. i Frank-
rig, Dpt. Aveyron, Arr. og 2 M.N.t.V.
f. Saint Affrique, ved Tarn. 3,000 I. Romeo, Flk.
i de Forenede Stater i
N. Amerika, Michigan, Cty. Macomb, 18
M. Ø. f. Lanfing. 1,200 I. Romford, St. i England,
Essex Sh.,
4 M. S. V. f. Chelmsford. 3,791 I. (1851).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
