Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romillé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
610
Rusland.
^^il
^ol.etal
(1^.
3,063,^
1,479,081
1,486.^
1 622,147
883,.^
1,118,6^5
1,018,1
1,084,481
1,881^
604,125
1,202,1
1,808,172
1,135,^
659,509
1,000,4
1,401,879
574,^
194,919
553,.^
1,125,517
1,225,.^
1,466,194
767,^
840,379
809,4
748,524
2,605^
2^051,914
860,^
1,221.720
1,286,^
1,498,387
7,200^
929,589
1,210,^
1,840,146
524^
^
88,071,^
56,962,810
2,320
4,696,919
6,844
1,632,977
97,235,.^
63,292,706
5,585
2,398,953
264,955
5,361,234
270,540
7,760,187
24,300
10,723
392,076
71,063,616
Samara ......
Saratow ......
Simbirsk ......
Smolenfk. .....
Stawropol 5). ...
Tambow ......
Taurien ......
Tschernigow ....
Tschernomoriske Ko-sakkers Ld. ^) . .
Tula ........
Twer. .......
Wilna .......
Witebsk .......
Wjatka .......
Wladimir .....
Wolhynien ..... Wologda ......
Woronesch .....
Søer og Vande (ikke
ovenfor medreg-
nede) .......
Egenlige Rusland
Polen .......
Finland ......
Europæiske
Rusland . . .
Kaukasien .....
Siberien, Amurlan-
det og Øerne . .
Asiatiske Rus-
land ......
Amerikanske
Rusland . . . Det Russiske
Rige ......
^ nærværende Artikel vil væsenlig kun fin-des
behandlet det egenlige Rusland, hvori-mod Underretning
om Kejserrigets øvrige Dele maa søges under Navnene
^Finland^, ,,Polen^, ,,Kaukasien^ o.s.v. - Det
Euro-pæiske Rusland i den her vedtagne Betyd-
uing ligger imellem 431/2° og 70° n. Br. og mellem
38^° og 79° ø. L. Det grænd-ser mod N. til det
Nordlige Ishav, mod
Ø. til Asien, mod S. til det Kaspiske Hav,
Kaukasuslandene, det Asowske og det Sorte
Hav, mod V. til Tyrkiet (Moldau), Qster-
rig (Galizien), Polen, Preussen, Østersøen
og Finland. De betydeligste Øer, som høre til denne
Deel af det Russiske Rige ere Kalgujew, Waigatsch og
Nowaja Zemlja i
St^r^vl hører i administrativ .
^anlasns.
.^ører ligelede i adn.inistrat^
til
det Nordlige Ishav samt Dagø og Øsel .^
Østersøen. Kysterne have i Forhold til Land-massen
en overordenlig ringe Udstrækning, hvis Betydning for
Samfærdselen med den øvrige Verden desuden yderligere
svækkes ved den Omstændighed, at Isen en stor
Deel af Aaret gjør Ishavs- og Østersvky-sterne
utilgængelige for Skibsfarten. Blandt
de talrige Bugter, som Havet danner paa Ruslands
Kyster, skal her kun nævnes føl-gende: det Kariske
Hav, Petsehora B.,
Tschesk B., det Hvide Hav med Mesen,.
Dwina , Onega og Kandalask Bugterne, Kola Bugten og
Waranger Fjord, samtlige henhørende til det Nordlige
Ishav; den Finske B., Riga B. med Pernau Bugten, af
Østersøen; Siwasch eller det Raadne Hav foruden en
stor Mængde mindre Ind-skæringer sra det Asowske Hav;
Kaffa B.,^ Balaklawa B., Kalamite Bugten, det Døde
Hav, Dnieprs og Dniestr’s Liman, samt-lige hørende til
det Sorte Hav. Ruslands Fastland udgjør Størstedelen
af den store østeuropæiske Slette. Kun i Landets
Ud-kanter sindes Bjerge, Ural paa Østgrændsen,
de Tauriske Bjerge paa Halvøen Krim og Udløbere
sra Karpatherne i Gvtt. Podolien og Volhynien mod
S. V. Forøvrigt fin-^ des i hele den mægtige Landmasse
neppe^ noget Punkt, der naaer op over 1,000 F. over
^avet. Floderne høre til 4 for-
skjellige Vandsystemer: Ishavet og det Hvide
Hav optager Kara, Petschora, Mesen,^ Dwina, Onega,
Anda, Kem og Tu-lo m a; til Finske Bugt flyde New a,
Lu g a, Narowa, til Riga Bugten Pernau, Aa^ Duna,
Bolderaa, til Østersøen Win-dan og Niemeu; til det
Sorte Hav
Pruth (Bfl. til Douau), Dniestr og
Dniepr; til det Asowske Hav Don og
Kuban; til det Kaspiske Hav Terek, Ku-
ma, Volga og Ural. De større af dissv Floder ville
findes beskrevne i egne Artikler, de mindre uuder
de forskjellige Gvtt. Blandt^ den overordenlig store
Mængde Søer, som navnlig findes i Landets N. V. Deel,
ere
de betydeligste: Lad og a (324 [_]M.); den
modtager gjennem Woxen Afløbet fra Sajma Søen i
Finland, gjennem Swirr fra Onega Søeu og gjennem
Wolchow fra Ilmen
Søen, og har selv Afløb til den Finske Bugt^ gjennem
Newa. Onega (229^ [_]M.);
den modtager gjennem Wodla Asløbet fra^
Wodlo S. Pejpus (51,.^ [_] M.)^ med Pskow S. (14,.^
[_]M.); fra Pejpus slyde^
Narowa mod N. til den Finske Bugt og
Embach mod V. til Wirzjårw Søen, hvis
Asløb til Riga Bugten er Pernau. Sego
(21,4 [_] M.), Wygo (19 [_] M.), Latscha (9,^ [_]M.),
Wodlo (9,.^ [_] M.), Sjam (5,4 [_] M.), Lekscha (4,^
[_] M.), And (4 [_] M.), Sandal (3,8 [_] M.), Tulos
(3^8 [_] Rockkolo (2,^ [_]M.) og Njuk (2,1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
