Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romillé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
612
Rusland.
ler, Pærer osv.) sendes i Tusinder af Vogn-
læs fra Krim og Bessarabien lige op til
Moskau. Ogsaa Vinavlen vinder efterhaan-den i
Betydning; den drives ligeledes i de sydlige Gvtt. og
sornemlig i de der etable-rede Kolonier as Tydske og
Schweizere; dens Nordgrændse er ved Wolga 48°, længer
mod Vest indtil 50°. Kvægavlen indtager
en vigtig Plads i det russiske Landbrug og er i
Stepperegionen saagodtsom den eneste
Erhvervskilde. .^ 1851 angives Antallet af Husdyr til
15,806,000 Heste, 19,926,000 Stk. Hornkvæg, 35,667,000
Faar, 1,188,000 Ge-der, 1,600 Bøfler, 39,000 Kameler,
1,160,000 Rensdyr og 8,690,000 Svin. Hesteavlen
drives fornemlig med Omhu af de paa Stepperne
omdragende Nomadesolk; desu-den forekomme gode
Heste i Bessarabien, Archangel, Jekaterinoslaw,
Cherson og Tau-rien. .^ den nyere Tid har Regeringen
sor at fremme Hesteavlen omdannet de hid-tilværende
Militærstutterier til Statsftutte-rier. Det bedste
Hornkvæg sindes i Gvtt. Charkow, Esthland, Podolien,
Archangel og Poltawa. As det foran opførte Antal
Faar vare 7,942,000 Merinosfaar. Af Land-faarene
høre de fleste til den oprindelige russiske Race. Det
kirgisiske Faar med den brede Fedthale holdes meest i
Wolgastepperne og naaer undertiden en Vægt af indtil
200 Pd., hvoraf indtil 80 Pd. Talg; Au-
tallet af denne Race angives til c. 2 Mil-lioner. Det
tscherkessiske Faar holdes især i Kaukasien, hos
Kosakkerne ved Don og det Sorte Hav, i Taurieu og
andre Dele
af Sydrusland. Geder holdes især i de
sydlige Provindser, Kameler i Taurieu og hos
Kalmukerue, Rensdyr i Gvt. Archan-gel, Svin i
Mellemrusland og Østersøpro-vindserne. Biavlen er
meget betydelig i de
sydlige og sydøstlige Gvtt. Silkeavlen er i
rask Fremgang, navnlig i flere af de af tydske og
schweizerske Indvandrere dannede Kolonier. Det er
i det Foregaaende ansørt, at næsten ^ af det hele
Areal er Skovland, og Skovbruget er derfor ogsaa fa
stor Vig-tighed, hvorvel den vanskelige Transport
her lægger store Hindringer ivejen. De hyppigste
Træsorter ere: af Naaletræer Fyr-ren, Granen og
Lærken, af Løvtræer Bir-ken, Egen, Linden og Elmen;
Bøgen træf-fes kun i Volhynien og nogle andre af
de sydvestlige Provindser. Nordgrændsen for disse
Træsorter angives til: Birken 69°,
Lærken 68°, Granen 68°, Fyrren 67°, Lin-den 63°,
Elmen 62° og Egen 60°. De
største Skovstrækninger forekomme i Gvtt. Archangel,
Wologda, Olonetz, Perm, Wjatka og Kafan. Regeringen
har gjort meget for at fremme en ordenlig forstmæssig
Kultur
i Kronskovene, der udgjøre det uhyre Areal
af 238 Mill. Tdr. Laud eller ^. 24,000 [_]M.
Vigtige Erhvervskilder ere desuden Ingt og
Fiskeri. Hin leverer Bjørne, Ulve, Græv-linger, Ræve,
Harer, Sælhunde, Fiskeod-der e osv. og af Fjedervildt
Gæs, Ænder, Svaner, Snepper, Agerhøns, Ryper, Jer-
per osv. ^ Aaret 1851 var Jagtndbyttet i
Gvt. Archangel 384,500 Stk. Fuglevildt, 238,000
Landdyr og 2,000 Søhvr. Fi-
skeriet er i mange Egne næsten Befolkningens eneste
Erhvervskilde; det drives deels i de tilgrændsende
Have, deels i Floder og Søer, og dets aarlige Udbytte
anslaaes til en Værdi as over 20 Mill. Rdlr. Navnlig
er Fi-
skeriet i Wolga og det Kaspiske Hav as særdeles stor
Vigtighed; det tilhører deels Kronen,
deels Grundejerne ved Kysten og er deels
frit Erhverv. ^ Aaret 1849 gik 1,181 Fartøjer med
3,657 Mand Besætning paa
Fiskeri i det Kaspiske Hav og gjorde en
Fangst as 222,000 Stk. Stør af for-skjellige
Slags. Rusland er særdeles rigt
paa Mineralprodukter , hvorved dog det Asiatiske
Rusland, hvad ædle Metaller angaaer, har Fortrinet
for det Euro-
pæiske. Guldet findes i Uralbjergene kun
i ringe Mængde paa den europæiske Side; det forekommer
desuden i Gvtt. Olonetz, Perm og Orenburg. Derimod
findes det i temmelig betydelig Mængde i Siberien,
hvor det ^vindes baade ved Vadskning og
ved Bjergværksdrift. Ruslands hele Guld-udbytte i
1853 udgjorde c. 47,000 danske
Pund. Platina findes i Perm og giver
der et aarligt Udbytte af 4,000 Pd.; Kobber i
Gvtt. Olonetz , Wjatka, Wologda,
Kasan og Orenburg; aarlig Produktion c. 16
Mill. Pd. Jernet forekommer i overordenlig stor
Mængde, saavel i Bjer-gene som ogsaa i Moser og Søer;
alene Jernværkerne i Uralbjergene beskæftige over
50,000 Arbejdere. Af andre værdifulde
Mineralier forekommer Salt i stor Mængde, navnlig
i Syd og S. Ø. baade som Steensalt og i Kilder
og Søer; Alun., Steenkul, Bygningssteen, Marmor,
Potte-magerleer, Valkejord, Kridt, Kalk, Gips,
Svovl, Salpeter, flere Slags Ædelstene, Marieuglas
osv. Mineralkilder ere meget hyppige. - Industrien
har i de senere Aar gjort betydelige Fremskridt i
Ruslaud og det tør antages, at de store Foretagen-der,
der sor nærværende Tid ere igang til For-bedring
asSamsærdselsmidlerne, i denne Hen-seende ville have
en særdeles vækkende Ind-
slydelse. Den efterfølgende Tabel giver en
sammenlignende Oversigt over de vigtigst^
Indnstrigrene i Aarene 1830 og 1853.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
