Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland. ^
1860 som følger: Dampfkibe, 9 Linie-skibe, 13
Fregatter, 22 Korvetter, 12 Klip-pers, 9 Fregatter
med Hjælpeskrue, 79
Kauonchalupper, 2 Yachter, 25 Skonnerter, 8
Transportsartøier, 60 smaa Dampbaade,
3 slydende Dokker, ialt 242 Dampfkibe med 36,935
Hestes nominel Kraft og 2,374 Ka-noner. Sejlfkibe,
10 Linieskibe, 6 Fre-gatter, 3 Korvetter, 5 Brigger,
17 Skon-
uerter , 13 Transportfartøier , 17 andre Skibe,
ialt 71 Fartøjer med 1,477 Kanoner, foruden et
betydeligt Antal mindre Trans-portskibe af forskjellig
Art. Flaadens Per-fonel bestod d. 1ste Januar 1861
af 95 Admiraler og Generaler, 3,245 Officerer, 966
civile Funktionærer og 55,216 Ma-troser, hvoraf dog
kun vare disponible for
Krigstjenesten 10 Admiraler, 1,532 Osficerer og 32,728
Matroser og Marinesoldater.
Før den orientalske Krig deeltes den rnssiske Sømagt
i Østersøslaaden og Sortehavs-slaaden, og dens samlede
Styrke angaves
til 60 Linieskibe fra 70 til 120 Kanoner, 37 Fregatter
fra 40 til 60 Kanoner, 70 Kor-vetter og Brigger og
40 Dampskibe med
tilsammen 9,000 Kanoner og en Besætning af c. 60,000
Md. Matroser og Marinesol-dater. Sortehavsslaaden ,
der almindelig ansaaes for den bedste Deel af denne
Styrke, og som Russerne selv tilintetgjorde, bestod
af 18 Linieskibe med 1,628 Kanoner. 12
Fregatter fra 52 til 56 Kanoner, 40 mindre
Sejlskibe og 15 Dampskibe med tilsammen
2,800 Kanoner. Ved Parise^freden 1856 bestemtes det,
at fremtidig ingen Krigsslaade maa holdes i det Sorte
Hav, men at Rus-
land og Tyrkiet hver kan holde indtil 6
lette Krigsskibe i dette Hav, og Frankrig, England og
Østerrig hver 2 ved Donau-mundingen. Der er imidlertid
Grund til at antage, at Rusland ikke har holdt sig
dette ^unkt i Traktaten efterrettelig. - Det rnssiske
Riges overordenlige Ud-strækning er ikke af gammelt
Datum. .^ Midten af det 15de Aarh. omfattede det
kun de nuværende Gvtt. Moskau, Wladimir og Jaroslaw
samt Dele af Rjasan, Tam-bow, Nifhegorod, Kostroma,
Wologda, Now-
gorod, Twer, Kaluga, Tula og Orel, til-
sammen c. 18,000 ^1 M. Hvorledes Udvi-delsen derefter
er foregaaet, vil sees af den
hosfølgende Angivelse af Rnslands Stør-relse til
forskjellige Tider: 37,000 [_]M. (1505) ; 47,000
[_] M. (1533) ; 127,000 [_] M. (1587); 157,000
[_] M. (1597); 225,000 [_]M. (1645); 262,000 [_]
M. (1676); 273,000 [_] M. (1725) ; 319,000 [_]
M.(1762) ; 331,000 [_] M. (1796) ; 362,000 [_]
M.(1825).
Hvorledes den russiske Kolos efterhaanden er rykket
det vestlige Europa nærmere, sees af en Sammenligning
mellem Afstanden fra forskjellige af Europas store
Stæder til
24
Rusland.
den
nærmeste russiske Grændfe i Aare
1772 og nu. ^
Afftand fra: ^77^ .^
Stokholm .
32 Mil 18 Mil
Kønigsberg
50 -
20 -
Breslau .
174 -
11 -
Berlin. .
202 -
43 -
Dresden
207 -
44 -
Wien . .
228 -
64 -
^ .^
Prag . .
208 ^
45 -
.^^^ ^ ^ ^ ^
Europa er Udvidelfen navnlig foregaaet
paa Sverrigs, Polens og Tyrkiets Bekost-
ning, afseet fra Erobringerne mod Ø. og
S. Ø. i det nuværende egenlige Rusland;
i Asien har det ved Siden af de uhyre Erhvervelser
i Siberien fornemlig været
Tyrkiet, Persien og China og de forskjellige
mellemasiatiske Nomadefolk, der have maattet bidrage
til Forøgelsen, der især i de senere Aar foregaaer med
voxende Hurtighed u^e-sten langs hele den asiatiske
Sydgrændse.
Russelkonda, St. i Engelsk Ostindien,
Prs. Madras, Pr. Circars, 10
M. N.V. f. Gandscham. Militærstation.
Russelville, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Kentucky, Hvst. i Cty. Lo-
gan, 35 M. S. V. f. Frankfort. 1,600 I.
Rust, 1^ Flk. i Baden, Kr. Øvre Rhin,
ved Elz, 4 M. N. N. V. f. Freiburg. 1,900 I. 2) St. i
Østerrig, Ungarn, Gsp. og 2 M. N. N. Ø. f. Oedenburg,
ved Neu-siedlersven. 2,000 I. Vinavl.
Rustschuk, bef. St. i det Europæiske Tyrki, Bulgarien,
Hvst. i Ejalet af s. N.,
ved Donau, 54 M. N. N. V. s. Konstan-
tinopel. 30,000 I. Silke^, Uld- og Bom-
uldsvæverier, Tobaksfabriker ; betydelig
Tran-sithandel. R. har slere Gange lidt meget
i Ruslands Krige mod Tyrkiet.
Rusz, Flk. i Prenssen, Pr. Preussen,
Rgbz. og 13 M. N. N. V. f. Gumbinnen, ved
Fl. Memel. 3,037 I. (1855). Bethde-ligt Laxefiskeri.
Rute, St. i Spanien, Andalnfien, Pr.
og 9 M. S. S. Ø. f. Cordova. 5,326
I. (1852). Uldmanufakturer, Oliemøller, Bræu-
derier.
Rutherglen, St. i Skotland, Lanark Sh., ved Clyde,
1/2 M. S. Ø. f. Glasgow. 6,947 I.
(1851). R. er ved en Bro forbunden med Glasgows
Forstæder. En stor Deel afBe-folkningen er beskæftiget
med Væveri. .^ Forening med 4 andre Stæder sender
R. et Medlem til Underhuset. Ruthin, St. i England,
Wales, Sh.
og 11/2 M. S. Ø. f. Denbigh. 3,373I. (1851).
^ Forening med Denbigh sender R. et
Medlem til Underhuset.
Rutigliano, Flk. i Italien, Neapel, Terra di Bari,
2 M. S. Ø. s. Bari. 4,500 I.
Rutland, 1) Sh. i Englaud, omgivet af Lincoln,
Northampton og Leicester Shi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
