Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salons ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salvages.
644
Salzdetfurth.
saa Navnet Guanahani maatte henføres.
6) San S. de Bayamo, se Bayamo.
7) San S. dos Campos, St. i Brast-
lien, Pr. og 32 M. Ø. N. Ø. f. Rio Ja-ueiro, ved
Fl. Parahyba. 5,000 I.
Salvages, eu Gruppe af Smaaøer i Atlanterhavet,
N. f. de Canariske Øer. De betydeligste af Øerne ere
Gran Salvage og
Piton. De ere Opholdssted for talrige Søfugle.
Salvagnac, Flk. i Fraukrig, Dpt Tarn, Arr. og 2
M. V. f. Gaillac. 2,000 I.
Salvaleon, Flk. i Spanien, Estremadura,
Pr. og 41/2 M. S. t. Ø. f. Badajoz. 2,098 I.
(1852).
Salvatierra, 1) San Lorenzo de S.,
St. i Spanien, Galicien, Pr. og 61/2
M. S. S. Ø. f. Pontevedra, ved Minho. 7,144
I. (1852). Befæstet. 2) S. de los Barros,
Flk. i Spanien, Estremadura, Pr. og 5 M.
S. Ø. f. Badajoz. 2,096 I. (1852). 3) S. de
Mayos, Flk. i Portugal, Estremadura, 7
M. N. Ø. f. Lissabon, i Nærheden asTejos v.Br.
2,300 I.
Salvatore, San, Flk. i Sardinien, Div.
og 1 M. N. t. V. f. Alessandria. 5,000 I.
Salvetat,La,St. i Frankrig,Dpt.Hérault,
Arr. og 11/2 M. N. V. f. Saint Pons. 4,200 I.
Uldmannfakturer.
Salviac, Flk. i Frankrig, Dpt. Lot, Arr. og 1^
M. S.V. f. Gourdon. 3,000 I.
Salwatty, en Ø i det Store Ocean, ved
Nordvestenden af Ny Guinea, c. 16 M. i Om-
kreds, er beboet af Malayer og Papuas, og staaer
uuder hollandsk Højhed.
Salza, Grosz, St. i Preussen, Pr. Sach-
sen^ Rgbz. og 2M.S.S.Ø.f.Magdebnrg. 2,729 I. (1855).
Salzburg, 1) et af de østerrigske Kron-lande med Titel
af Hertugdømme, omgivet af Bayern og de østerrigske
Provv. Tyrol, Kårnthen, Steyermark og Østerrig ob der
Enns. 130,^ [_] M. med 146,769 I. (1857).
S. er et Alpeland og danner i denne Hen-feende en
Fortsættelse af Tyrol, mod hvilket Grændsen dannes af
den mægtige Alpe-kjæde Tauern (Venediger 11,309 F.,
Wies-bachhorn 10,795 F.). Denne falder meget stejlt
mod S., men sender derimod talrige Grene mod N.,
der ved deres snevre og
stejle Dale danne det herlige Alpelandskab
Ober Pinzgau, hvis Hoveddal gjennemstrøm-mes af
Fl. Salzach. Nord for denne Fl. sende Tyroleralperne
over det 4,425 F. høje Gerlos Pas en Kjæde ind i
Salzburg, der fortsættes henimod dettes N. Ø. Deel,
med aftagende Højde, og danner flere mærkelige
isolerede Bjergpartier. Blandt disse skal her kun
nævnes: det saakaldte ,,S tein ern e
Meer^, et 2 M. langt og 1M. bredt Kalk-
plateau af over 7,000 F. Højde med enkelte endnu
nogle Hundrede Fod fremragende
Spidfer og utallige Kløfter og Fordybninger;
det falder stejlt mod S., men sender flere Arme mod
N. ind i Bayern omkring den S. f. Berchtesgaden
liggende Kontgssee. Bjergene indtage af det hele
Areal over
90 [_] M. Blandt Gletscherne ere de betyde-ligste
Venediger- og Grosz Glocknergletscherne.
Det vigtigste Vandløb er Salzach, der ud-springer i
Landets vestligste Hjørne, løber gjennem Pinzgau med
Retning Ø. t. N., bøjer derefter mod N. og N. N. V.,
optager nedenfor Salzburg Saalach fra v. S. og bliver
derefter Grændsefl. mod Bayern indtil den falder i
Inn. Fl. har et rivende og stærkt krummet Løb. Den
optager fra h. Side eu stor Mængde Bjerg^strømme, der
danne mange prægtige Vandfald. ^ den nordøstlige Deel
af S. findes flere Smaa-føer. Blandt Mineralkilderne
er Gastein den meest bekjendte. Landvæsen er
Befolk-ningens Hovedbeskæftigelse, hvorved Kvæg-avlen
indtager den ^vigtigste Plads, da Kornavlen langtfra
er tilstrækkelig til Be-folkningens Forbrug. Af
det hele produktive Areal angives at være 12^5 [_]
M. Ager-
land, 14,.^ [_] M. Eng og Haver, 36,1.^ [_]
M. Græsgang, 41 ^o [_] M. Skov, tilsammen
104 ^ [_] M. De vigtigste Kornsorter ere Rug, Havre
og Hvede. Antallet af Hus-
dyr (1851): 10,700 Heste, 17,160 Tyre og Stude,
134,830 Køer, 181,610 Faar. Af
Mineralprodukter er det vigtigste Salt, hvoraf der
alene fra Hallem Saltværk
leveres aarlig c. 270,000 Ctr. ; desuden vin-des
noget Jern, Nikkel og Arsenik, samt en
stor Mængde Marmor. Man klager i Salz-
burg almindelig over Skovenes Ødelæggelse ved
uforsvarlig Hugst, hvilket viser fine
sørgelige Følger i et raaere Klima, hyp-pigere
Oversvømmelser og Jordskred. Be-folkningen er næsten
udelukkende af tydsk Stamme og hører til de.n
katholske Kirke. Forholdet mellem ægte og u.ægte
Fødseler
giver et sørgeligt Begreb om Befolkningens
Sædelighedstilstand; i 1851 forekom 3,108 ^gte
Fødseler mod 1,058 uægt.^, altsaa i
et Forhold fom 3:1- hver fjerde Fødsel foregaaer
udenfor Ægteskab. - S. deles for den indre
Administration i 20 Distrikter, det hører i gejstlig
Henseende til Erkestiftet Salzbnrg, der tillige
omfatter en Deel af
Tyrol. 2) Bef. Hvst. i Htgd. af s. N., 331/2
M.V.S.V. s. Wien, i en smuk Bjerg-egn ved
Fl. Salzach. 17,253 I. (1857).
Erkebispesæde, flere prægtige Kirker og andre
Bygninger, Gymnasium, flere interessante Museer,
Broneestatue afMozart, der fødtes
her 1756. 3) Flk. i Siebenb^rgen,
Kr. Her-mannstadt. 3,515 I. (1851). Betydeligt
Saltværk.
Salzderhelden, Flk. i Hannover, Lddr. og 5 M. S. s.
Hildesheim ved Leine.
1,176 I. (1852). Saltværk.
Salzdetfurth, Flk. i Hannover, Lddr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
