Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarawak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sardinien.
654
Sardinien.
skaarne og danne baade flere Bugter, af hvilke
Rapallo og Spezzia Bugterne ere de betyde-ligste, og
ikke faa gode naturlige Havne. - Øen Sardinien er et
Bjergland. Bjergene i den nordlige Deel ere stejle og
vilde, hvorimod de i den sydlige Deel have et jevnere
Fald og danne flere smukke Dale. Øens højeste Punkt er
c. 5,500 F. over Havet. Kysterne ere i det Hele taget
høje og stærkt indskaarne og danne en Mængde Forbjerge
og Bugter. Af Forbjergene ere de mærkeligste Teulada
og Spartivento paa Sydsiden , Ferrato , San Lorenzo ,
Pal-meri, Monte Santo, Comino og Cavallo paa Østsiden,
Longo Sardo paa Nordsiden og Falcone, Maraggio,
Manna, Frasca og Pecora mod V. Af Bugterne skal her
kun nævnes Orosei B. paa Østsiden, Cagliari B. og
Rosa B. paa Sydsiden, Oristano og Alghero Bugterne
paa Vestsiden og den store Bugt paa Nordsiden,
hvis^ vestlige Begrændsning dannes af Øen Asinara og
den Halvø, der ender i Kap Falcone. Langs Kysterne
sindes talrige Smaaøer, næsten alle klippefulde;
de betydeligste ere Sant Antioco og Carloforte mod
S. V., Asinara mod N. V., Øerne i Bonifacio Strædet
(Maria, Maddalena og Caprera), Tavolara mod N. Ø. og
Serpentaria mod S. Ø. Vandløbene paa Sardinien ere
na-turligvis smaa; de vigtigste ere Tirfo, der falder
i Oristano Bugten, Coquinos, der falder i den store
Bugt paa Nordsiden, Flumendosa, der løber mod S. Ø.,
og Mannu, der falder ud i Cagliari Bugten. De eneste
Søer af nogen Betydenhed ere Kystsøer eller Laguner;
de største sindes ved
Cagli^ria, Sassu og San Giusta. Klimaet i
Fastlandsprovindserne er i det Hele taget
sundt og behageligt, naturligvis vexlende med
Hø^debeliggenheden over Havet. Kyst-strækningen
langs Genuabngten, der ved Apeuuinerne dækkes mod
Indvirkningen af de kolde Nordvinde, udmærker
sig ved sit herlige Klima og en næsten tropisk
Vegeta-tion. Paa Øen Sardinien er Sommerheden i
de lavere Egne ofte færdeles trykkende, hvorimod
Luften i Bjergegnene er klar og let; Vinteren er
ofte meget regnfuld og Regnen ledsages hyppig af en
ubehagelig og meget stærk Taage. Det overflødige
Vand fremkalder paa mange Steder ved Kysterne
Lagundannelser, hvis Uddunstninger ere meget
skadelige for Sundheden. Land-brug er i hele Sardinien
Hovederhverv, men det er i høj Grad modificeret efter
de forskjellige Egne af Landet. Savoyen er den af
Naturen mindst begunstigede Deel, hvis Mangel paa
Evne til at ernære sin Befolkning afspejler sig i
Savoyardernes aarlige Udvandringer. Kornavlen er ikke
til-strækkelig sor Befolkningens Forbrug. Der
dyrkes især Hvede, Havre, Byg og Hamp
og i de snevre Dale temmelig megen Vin;^
som fædvanligt i Bjerglande er dog Kvæg-
avlen Hovedsagen, og Landets gode Græs-gange ernære
en stor Mængde Hornkvæg,
Faar og Geder; Muldyr tillægges i stor
Mængde og mange udføres. Bjergene ere
rigtignok i stor Udstrækning bevoxede med
Skov, men Træerne ere i Almindelighed temmelig
forkrøblede. Podalen er berømt for dens Frugtbarhed
overalt hvor der er
Vand i tilstrækkelig Mængde. De vigtigste
Sædarter ere Ris, Hvede og de andre europæiske
Kornsorter, Hør, Hamp og To-bak. Frugtavl drives
i stor Udstrækning^ bedst lykkes Oranger, Figen,
Mandler og de
øvrige Sydfrugter. Ogfaa Vin dyrkes meget,^
men den er ikke holdbar eller af god Kvali^
tet; den bedste voxer i Strækningen mellem Turin
og Alessandria. Silkeavlen er meget udbredt og
den ^piemontesiske Silke hører til den bedste i
Europa. Paa Sletten findes ikke andre Træer end
Frugt- og Morbær-træer samt enkelte Almetræer;
derimod ere Bjergskråningerne beklædte med Skove
as Kastanietræer og i de højere liggende Egne med
Skove, der afgive meget Bygnings-tømmer. Kvægavlen
er i Ptemont ^ikke faa betydelig som i Savoyen;
navnlig holdes Faar i et langt ringere Antal af
Mangel paa passende Græsgange. Det er allerede i det
Foregaaende omtalt, at Kystlandet langs Gennabngten
har en næsten tropisk Vegetation; Oliventræet er
her den vig-tigste Kulturplante, og Genueferne
forstaae fortræffelig at tilberede Olien, der er en
vigtig Udførselsartikel. Øen Sardinien var allerede i
Oldtiden berømt for dens Frngt-barhed, og om den end
for Øjeblikket ikke i denne Henseende indtager en saa
frem-ragende Plads som i Romernes Dage, saa har dette
dog mere sin Grund i den slette^ Samfnndstilstand,
der sulgte af Lehns-væseuets stærke Udbredelse paa
Øen end af en Forringelse af Jordbundens naturlige
Frugtbarhed. Det er at haabe, at denne af Naturen med
saa gavmild Haand ud-styrede Ø under en forstandig
Regering hurtig vil forvinde de Saar, som tidligere
Tiders slette Regering har bibragt den. Sardinien
producerer i stor Mængde for-
trinlig Hvede og Byg, alle Slags Bælg-
frugter og udmærkede Køkkenurter. Faa. Lande egne sig
bedre sor Dyrkningen as Oliventræet, der sindes vildt
næsten overalt paa Øen; ogsaa det hvide Morbærtræ er
med Lethed bleven akklimatiseret og Silke-^ avlen er
en af de vigtigste Erhvervskilder. Vinstokken dyrkes
i stort Omfang og slere af de her producerede Vine
ere meget føgte. Ogsaa Tobak, Hør og Hamp dyrkes paa^
enkelte Steder og Bomuldsavlen vinder
stadig i Betydning. Øen er i stor Udstræk-
ning bedækket med Skov, der indeholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
