Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarawak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sardinien.
656
Sarlat.
De vigtigste Judførselsartikker ere Kolonial-varer,
Vin, Bomnld, Uld, Hamp, Steen-kul, Bomulds- og
Uldstoffer og Maskiner;
de vigtigste Udførselsartikler ere Raasilke og
Silkestoffer, Olivenolie, Ris, Vin, Ost, Bly,
Sydfrugter og Køkkenurter. Den betyde-ligste Deel af
Søhandelen drives over Genua. Landhaudelen er i de
senere Aar lettet meget ved Forbedring af Landevejene
og Anlæg af Jernbaner, der nu i alle Ret-ninger
gjennemskære Piemont. Naar Tun-nelen igjennem Mont
Cenis er fuldført, vil det norditalienske Jernbanenet
være i direkte Forbindelse med de franske og
schweizerske Baner. Længden af samtlige Jernbaner i
1858 udgjorde 116 Mil. Handelsflaaden udgjorde i 1857
ialt 2,934 Skibe af 98,962 K. Lst. med 31,987 Mands
Besæt-ning. Sardiniens Handelshistorie siden 1848
eller nærmest siden 1851 afgiver et flaaende Bevis paa
Betydningen af en liberal Han-delspolitik. Saaledes
er Forbruget af Suk-
ker samtidig med Toldens Nedsættelse til det Halve
stegen fra 15 til 371/2 Mill. Pd.
og Handelsomsætningen er siden Prohibitiv-
systemets Ophævelse tiltagen paa følgende
Maade: ^
Aar.
totalomsætning.
^ndf. til ^orhrng og udførsel af egne
^rvdn^ter.
1852 1853 1854 1855 1856 1857 1858
Mill. Rdlr. 166,^
176,8 1925
Mill. Rdlr.
122,1
179,8 197,^
..^ Løbet af kun 6 Aar er den totale Han-delsomfætning
stegen næsten 88% og Spe-
cialhandelen endog over 151%. ^ 1848
indtraadte S. i de konstitutionelle Staters Række,
og det har siden den Tid med sjelden
Troskab, Fasthed og Klogskab været ledet
fremad paa denne Vej. Da den hele Ad-ministration paa
Grund af Begivenhederne siden 1859 er bleven omformet,
uden dog endnu at være naaet til en endelig fast
Ordning, vil det være unyttigt i denne Ret-uing at
gaae ind i nogen Detail. Det sar-dinske Parlament
bestod af et kongevalgt Senat og et folkevalgt
Deputeretkammer; Landet var deelt i 14 Provindser
under Be-styrelse af Generalintendanter. .^ Spidsen
for Gejstligheden stod 7 Erkebiskopper, hvoraf 3 paa
Øen Sardinien. Gejstligheden nød
indtil 1848 overordenlig store Privilegier og
var ualmindelig talrig, ialt omtrent 23,000, eller
1 Gejstlig for 214 af Befolkningen
(i Belgien og Østerrig omtr. 1 paa 600). ^ 1850 blev
ved de saakaldte ,,Siccardiske Love^ den gejstlige
Inrisdiktion og flere
andre Privilegier ophævede og ved Lov af
25de Maj 1855 inddroges 299 Klostre
og Kapitler med en aarlig Indkomst as
c. 700,000 Rdlr. - Armeen, der i 1853 udgjorde
c. 48,000 Md., var i 1859 paa Krigsfod bragt op til
c. 120,000 Md.
Flaaden angives i 1858 til 6 Damp- og 4 Sejlfregatter,
3 Damp- og 4 Sejlkorvetter foruden mindre Skibe. Det
er en Selv-følge, at de Anstrengelser, Sardinien
har maattet gjøre siden 1848, ikke ere blevne uden
Indflydelse paa dets Finantser.
Statsgjælden udgjorde saaledes i de hos-
føjede Aar følgende nominelle Beløb :
183^ Mill. Rdlr. (1852), 187^ Mill. Rdlr. (53),
202^5 Mill. Rdlr. (54), 218,1 Mill. Rd. (55),
226,.^ Mill. Rd. (56), 241,1 Mill. Rdlr. (57),
239,8 Mill. Rdlr. (58) og 399,^ Mill. Rdlr. (1860),
hvergang ved
Aarets Begyndelse. Den er nu slaaet fam-men med
Gjælden for de øvrige til Kgr. Italien hørende
Provindser. - Sardinien havde før den franske
Revolntion følgende Omfang:
Øen Sardinien . 440 [_] M., 420,000 I. Htgd. Savoyen
. 180 - 300,000 ^ Piemont. . . . . 640 - 2,450,000^
1,260 [_] M., 3,170,000 I.
Genua var endnu en Fristat, 90 [_] M.
med 400,000 I. 1802 var Kongeriget ind-
skrænket til Øen Sardinien, og Resten ind-lemmet i
Frankrig. Ved Napoleons Fald fik Staten den i det
Foregaaende omhand-lede Sammensætning.
Sardoal, Flk. i Portugal, Pr. Estrema-
dura, 31/2 M. Ø. S. Ø. s. Thomar. 3,500 I.
Sarengrad, Flk. i Østerrig, Slavonien,
Gsp. Essek, ved Donau. 2,000 I. Sarepta, St. i
Rusland, Gvt. og 50 M.
S. S. V. f. Saratow, ved Wolga. 3,000 I. Tobaks- og
Sennepsavl. S. er gruudlagt af eu Herruhuterkoloui
1765.
Sargadelos, Santiago de, Flk. i Spa-nieu, Galicieu,
Pr. og 10 M. N. f. Lugo.
2,000 I. Storartede Jernstøberier, Fabrika-tion af
Fajance og Porcelæn.
Sargans, Flk. i Schweiz, Knt. og 6 M. S. f. Sankt
Gallen. 1,000 I. Mineral-
bade^
Sarge, Flk. i Frankrig, Dpt. Loir et Cher, Arr. og
3 M. N. V. f. Vend^me. 2,000 I.
Sari, St. i Persien, Pr. Mazenderan,
25 M. N. Ø. f. Teheran. 15,000 I. Vig-
tig Handel. Sarkad, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.
r, 71/2 M. S. V. f. Groszwardein.
Syd Bihar,
6,400 I. Fabrikation af Runkelroefukker.
Sarlat, St. i Frankrig, Dpt. Dordogne, Hvst. i Arr.,
7 M. S. Ø. f. Périgueux. 6,416 I. (1856). Handel med
Nøddeolie,^
Trøfler og Vin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
