Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schidlow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schweidnitz.
667
Schweiz.
Berlin. 7,101 I. (1855). Uld- og Tobaks-
manufakturer, Bryggerier. Schweidnitz, Fæstning i
Preussen, Pr.
Schlesien, Rgbz og 61/2 M. S. V. f. Breslau, ved
Fl. Weistrttz. 13, 173 I. (1855). Uld-
manufakturer, Baaudvæverier, Papirfabriker, talrige
Runkelsukkerfabriker og Brændevins-brænderier.
Schweina, St. i Sachsen Meiningen Hildburghausen,4
M. N. N. V. f. Meiningen.
1,600 I.
Schweinfurt, St. i Bayern, Kr. Nedre Franken
og Aschaffenburg, 5 M. N. Ø.
s. Witrzburg, ved Fl. Main. 8,591 I.
(1852). Fabrikation af Farver og
Tapeter. Binavl. Schweinitz, 1) St. i Preussen,
Pr.
Sachsen, Rgbz. og 12 M. Ø. N. Ø. s.
Graubundeu .............
Bern ...................
Wallis. ............ .....
Waadt. .................
Tessin ..................
St. Gallen ..............
Zurich ..................
Freiburg ................
Aargau .................
Luzern ......... .........
Uri ....................
Thurgau ................
Schwytz ................
Neufchatel ...............
Solothurn. ..............
Glarus ..... ^ ...........
Unterwalden ob dem Wald .
Baselland ..... .. ........
Schaffhausen. ............
Unterwalden nid dem Wald.
Genf ...................
Appenzell Ausserrhoden ....
Zug..............^.....
Appenzell Innerrhoden ....
Baselstadt ...............
Arealet er her angivet efter de nyeste Med-delelser
fra Forbundets statistiske Bureau, hvilke i
det Hele ere noget højere end de tidligere, som
findes ved de i det Fore-gaaende behandlede enkelte
Kantoner. - Schweiz er heelt igjennem et Bjergland,
hvis sydlige Halvdeel optages af Højal-perne samt
Berner og Graub.tndener Al-perne , medens disses
Forbjerge bedække den nordlige Deel. Den vestlige
Deel as Landet, begrændset mod Øst af en Linie fra
Schaffhausen over Aarau og Neufchatel til Foden af
Mont D^le N. f. Genf, hører til Inrabjergene. (Se
Artiklerne ,,Alperue^,
Merseburg. 1,368 I. (1855). 2) Flk. i Østerrig,
Bohmen, Kr. og 2^ M. Ø. S. Ø. f. Budweis. 2,680
I. (1851).
Schweiz, en Republik i Mellemeuropa, omgiven mod
N. af Baden , mod hvilket Rhinen for Størstedelen
danner Grændsen, ligesom Bodensøen skiller det fra
Wiirttem-berg og Bayern , mod Ø. as Østerrig (Tyrol),
mod S. af Italien (Lombardiet og Piemont) og Frankrig
(Savoyen), mod V. af Frankrig. Mod Østerrig danner
Rhineu og Alperne Grændsen; mod Italien gaaer Grændsen
i en stor Mængde Bugter, men sølger i Almindelighed
Højalpernes Kam og i den vestlige Deel Midten af
Genfersøen; mod Frankrig dannes Grændsen fornemlig
af Rh^ne, Jura Bjergene og Doubs. S. bestaaer af
følgende Kantoner:
1^ .^.
^efol^. ^^.
.^a.^holi^er.
^rvtei^anter.
127,^
91,177
39,003
52,166
123^
468,516
58,572
406,862
94,8^
90,880
90,169
697
57,^
213,606
12,931
199,465
50,8^
131,396
13l,241
113
36,^4
181,091
111,087
69,802
31,^1
267,641
11,497
254,903
29,^4
105,970
90,362
15,578
25,^1
19^,600
88,583
104,385
22,^
130,965
1^8,2^8
2,697
19,^
14,761
14,722
39
18,^
90,347
22,152
67,861
16,^
45,191
44,649
539
14,5l
87,847
9,349
77,476
13,^
69,527
59,799
9,626
12,4^
33,459
5,866
27,563
8,^
13,399
13,304
95
7,^
51,773
9,824
41,721
5,55
35,646
2,080
33,489
5^
11,561
11,506
55
5,1.^
83,345
42,355
40,266
4,81
48,604
2,243
46,329
4,^
19,667
19,035
622
2,88
12,020
11,896
123
0,^
41,251
9,996
30,826
739,51
2,534,240
1,040,469
1,483,298
samt de enkelte Kantoner). Flo-
derne i S.^weiz høre til 4 forskjellige Vand-gebeter,
Nordsøens, Middelhavets, det Adriatiske Havs og det
Sorte Havs. Til
det første løber Rhinen, der i en stor Bue omslutter
den N. Ø. og den N. Deel af Landet og forudeu en
stor Mængde Smaa-strømme optager fra v. S. de
betydeligere Floder Thur, Toss, Glatt, Aar og
Birs; Aar er Hovedfl. i det vestlige Schweiz, som
den gjennemstrømmer i en stor mod V. vendt Bue, og
hvorfra den optager Bfll. Emmen, Langeten, Wigger,
Suren, Wyuen,
Aa, Bunz , Reuss og Limmat fra h. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
