Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sewerowostotschnoj ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sijean.
691
Silkeborg.
Sijean, St. i Frankrig, Dpt. Aude,
Arr. og 3 M. S. f. Narbonne. 3,300 I.
Tilvirkning af Salt.
Sikiang ell. Kanton, Fl., fe China 1, S. 516. Flodens
Munding kaldes af Eu-
ropæerne Bocca Tigris.
Sikino, en af de græske Øer i Arkipe-lagus, mellem
Polykandro og Nio, henimod
2 M. lang og 3/4 M. bred. Bjergfuld. Paa Nordsiden
Flk. af s. N. Sikkim, et lille Fstd. under engelsk
Skyts
i Forindien, paa Himalayas Sydside, mellem
Nepal og Butan. 80 [_] M. med 60,000 I.
Paa Vestgrændse ligger det mægtige Bjerg
Kintschindjunga, 26,419 F. over Havet.
Med Retning fra N. mod S. gjennem-strømmes Landet af
Fl. Tiesta, der paa Syd-grændfen optager Store Rungit
fra h. S.
Indtil en Højde af 12,000 F. er Landet
ganske bedækket med Skov.
Siklo, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. og 5
M. N. f. Arad. 2,300 I.
Siklos, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Baranya, 3^
M. S. S. Ø. f. Funfkirchen.
3,200 I. Vinavl, betydelige Kvægmarkeder.
Sikokf, se Inpanske^Arkipelag.
Silberberg, 1) bef. St. i Preussen, Pr.
Schlesieu, Rgbz. og 9 M. S. S. V. s. Breslau. 1,277
I. (1855). 2) Flk. i
Østerrig, Bøhmen, Kr. og 7 M. S.S.Ø. s.
Pilsen. 1,600 I.
Sild, dansk Ø i Vesterhavet, et Par
Mil fra Slesvigs Vestkyst. Øen er c. 5 M.
lang fra N. mod S. Dens sydlige Deel bestaaer as den
neppe 1/4 M. brede men 2 M. lange Landtunge Hørnum,
næsten udeluk-kende bedækket med Sandklitter. Nord
for denne breder Øen sig mod Ø. og udsender
mod S. Ø. en over 1 M. lang og i Gjen-nemsnit .^
M. bred Halvø. N. f. Halvøen indsnevres Landet igjen
efterhaanden til en Bredde af 1/4 M. , men udvides
atter i den nordligste Deel ^List^ til henimod 3/4
M. Bredde. Her er mod Ø. Bugten Kongens Havn med
den lille Ø Udhjørne Holm. N. f. Øen mellem denne og
Amrom er det dybe Farvand Lister Dyb. Øen er omtrent
1^ [_] M. med 2,870 I. (1860) mod 2,746 I. (1855)
og 2,635 I. (1845). Den
var i Fortiden meget større, men Vandfloder og
Klitternes Flyvesand har ødelagt en stor Deel af
den. Jordbunden er bakket og sandet og bestaaer paa
nogle Steder kun as dæmpede Sandklitter, som benyttes
til Græsning. Paa Østsiden findes temmelig betydelige,
men uinddigede Marskstrækninger.
Af Korn dyrkes paa Øen Byg, Rug, Havre
og Boghvede, men ubetydelig Hvede. Kar-tofler og Byg
udføres; men af de andre Sædarter høstes neppe nok
til eget Brug. Hornkvæg holdes kun i ringe Mængde, men
derimod mange Faar. Søfart er en vigtig Erhvervsgreen,
og en stor Deel af den
mandlige Befolkning er om Sommeren, ja ofte i flere
Aar fraværende i Koffardifart. Ved Folketællingen
1860 viste sig derfor
ogsaa en mandlig Befolkning af kun 1,273
mod 1,597 Fruentimmer. Markarbejde^ besørges for en
stor Deel af Fruentimmerne,,
som desuden forarbejde Uld til Klædnings-^
stykker og Sengklæder, hvoraf endeel udføres. Beboerne
ere af frisisk Herkomst. Øens sydlige Hoveddeel hører
til Slesvig, Tønder
Amt, hvorimod Listland med 57 I. (1860) hører til
Ribe Amts blandede Distrikt.
S. danner et Landskab, der administreres
af en Landfoged, som tillige er Oppebørsels-
betjent og Thingskliver; Kommunalanliggen-derne
bestyres af et Kollegmm af 9 af Bøn-
derne valgte Landsfuldmægtige. Øen deles
i 3 Sogne: Kejtnm, Morsum og Vesterlaud.
Siles, Flk. i Spanien, Andalusien, Pr. og 18
M. N. Ø. f. Jaen. 2,202 I. (1852).
Silhet, St. i Engelsk Ostindien, Prs. Bengalen,
57 M. Ø. N. Ø. f. Calcutta.
Militærstation.
Silistria , bef. St. i det Europæiske
Tyrki , Bulgarien , ved Donans h. Br., 51
M. N. N. V. f. Konstantinopel. 20,000 I.
S. er en By med snevre, bngtede og smud-sige Gader
og lave Huse; dog har den flere smukke Moskeer og
offenlige Bade. S. har gjentagne Gange lidt meget i
Krigene mod
Rusland, senest i 1854, da Russerne for-gjæves
beleirede den fra 19de Maj til 26de Inni.
Silivri, St. i det Enropæiske Tyrki, Rumili,
8 M. V. t. N. f. Konstantinopel, ved Marmara
Havet. 5,000 I. Havn.
Siljan, se Fahlu.
Silkeborg,. en Handelsplads i Dan-
mark, Nørrejylland, Skanderborg Amt, Gjern Herred ,
ligger ved Sydsiden as
Langsøen, 51/2 M. V. s. Aarhns. 1,7^5 I. (1860)
mod 1,204 I. (1855). S. bestaaer
as en Hovedgade langs Aarhns Ringkjøbing Chausseen,
en mindre med den parallel Gade og nogle
Forbindelsesgader; dens
Grund har et Areal af 800 Tdr. Ld., og
desuden hører til den et Landdistrikt med
2,400 Tdr. Land. Den udgjør i gejstlig
Henseende et Sogn, hvortil LinaaSogn er Annex, og
hører i jurisdiktionel Henseende
til det i 1854 oprettede Silkeborg Birk.
Kommuualanliggenderne styres af Birke-dommeren og 6
Repræsentanter. S. hører
til Skanderborg Amtstue, Silkeborg Læge-distrikt og
Amtets anden Folkethingsvalg-
kreds. Her er Postexpedition og Toldsted.
De offenlige Bygninger ere Thiughuset,
Præsteboligen, begge opførte 1857, og Skole-bygningen,
opf. 1859. En Plads er ud-
lagt til Opførelse af en Kirke, men Guds-
tjenesten holdes fortiden i et i den gamle
Hovedgaardsbygniug indrettet Kapel. .^
denne Bygning er ogsaa Postexpeditionen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
