Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simphorien d'Ozon, Saint ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjern Aa.
700
Slagelse.
Havnen har 12 F. Dybde. - S. er en af Danmarks ældste
Steder og var i Middelalderen langt betydeligere end
nu. Skjern Aa, et Vandløb i Danmark,
Nørre Jylland, udspringer fra Højderyggen
paa Grændsen af Skanderborg og Vejle Amter og løber
med vestlig Retning til
Ringkjøbing Fjord. 10 M. lang. Den
optager flere mindre Vandløb, af hvilke de
betydeligste ere fra h. S. Rinds Aa og Vorgod Aa
(5 M.) og fra v. S. Omme
Aa (8 M.).
Skodborgaa ell. Kongeaa, et Vandløb i Danmark,
paa Grændsen af Nørre og Sønder Jylland, falder i
Vesterhavet.
Skoelen ell. Schkölen, St. i Preussen, Pr. Sachsen,
Rgbz. og 5 M. S. S. V. f. Merseburg. 1,917 I. (1855).
Skopelos, græsk Ø i Arkipelagus, N. Ø. s. Euboea, 2
M. lang og 1 M. bred. Øen er bjergfuld og frembringer
fortrinlig Vin.
Paa Østkysten ligger Staden af s. N. med 5,000 I. og
en god Havn. Bispesæde.
Skopin, St. i Rusland, Gvt. og 12
M. S. f. Rjasan. 11,217 I. (1855). Fabri-
kation af Ruslæder. Stutteri. Skotland, se
England.
Skotschau, St. i Østerrig, Schlesien, 81/2
M. Ø. S. Ø. f. Troppau, ved Weichsel. 2,300 I.
Skudesnæs, et Strandsted i Norge,
Stavanger Amt, paa Øen Karmen. 777 I.
(1855). Skibsværft. Toldsted under Bergens
Distrikt. Lodsstation.
Skull, Flk. i Irland, Pr. Munster, Sh. og 21
M. V. S. V. f. Cork, ved en Vig
af Bugten Roaring Water. 535 I. (1851)
foruden 1,311 i Distriktsarbejdshuset. God
Havn. Skutsch, St. i Østerrig, Böhmen, Kr.
og 2 M. S. Ø. f. Chrudim. 3,500 I.
Linnedvæverier.
Skutari, St. i det Asiatiske Tyrki, Anadoli,
ved Bosporus, ligeoverfor Konstantinopel. 35,000
I. St. har en amfitheatralsk Beliggenhed paa Højder,
der skraane ned mod Strædet. Her er et kejserligt
Pallads, flere prægtige Moskeer og store Bazarer. Den
herværende Begravelsesplads ansees for den smukkeste
i Orienten. Livlig
Industri , fornemlig Silke- og Bomulds-
manufakturer og Garverier. Vigtig Handel. Skwira,
St. i Rusland, Gvt. og 13 M.
S. S. V. f. Kijew. 10,870 I. (1855).
Skye, en stor Ø ved Skotlands Vestkyst, en af
Hebriderne, hører til Inverness Sh. Øen, der er 10
M. lang og fra 2 til
6 M. bred, havde 21,521 I. (1851). Den
er meget bjergfuld og har Punkter, der naae op over
3,000 F. Kysterne er indskaarne i en stor Mængde
Fjorde og Bugter, af hvilke de betydeligste ere Loch
Snizort og L. Follart paa Nordsiden, L. Bracadale
og L. Eysort paa Vestsiden. Jordbunden er ufrugtbar,
og Kartofler er den vigtigste Sædart. En stor Deel af
den fattige Befolkning har Erhverv ved Sildefiskeri
og Sodabrænding.
Skyros, en af de græske Øer i Arkipelagus,
Ø. f. Euboea, henved 4 M. lang
og indtil 11/2 M. bred. Den er bjergfuld,
især i den sydlige Halvdeel, der er næsten ganske
udyrket. I den nordlige Halvdeel er Overfladen jevnere
og ret frugtbar. Der
dyrkes Vin, Hvede og Krap. Biavlen leverer god
Honning og Vox. Paa N. Ø.
Siden ligger Byen Hagios Giorgios med 3,000
I. Bispesæde. Paa Vestsiden
er den lille Stad Skyros.
Sköfde, St. i Sverrig, Skaraborgs Län,
5 M. S. S. V. f. Mariestad. 1,152 I. (1855) mod 865
I. (1850). Landbrug og
Handel er Befolkningens Hovederhverv. Slagelse,
Kjøbstad i Danmark, paa
Sjælland, Sorø Amt, 11
M. V. S. V. f. Kjøbenhavn. 4,931 I. (1860) mod
4,747 I. (1855) og 3,563 I. (1845). Byen har 11
Gader; dens Bygningers Assurancesum 1,311,300
Rdlr. (1854). Byjorderne har
et Areal af 1,843 Tdr. Ld. og ere skyldsatte
for 228 Tdr. Htk. Offenlige Bygninger og
Institutioner: Sankt Mikkelskirke, opført i Slutningen
af det 11te Aarh., med en Sognepræst og en ordineret
Kateket, der tillige er Førstelærer ved Borgerskolen;
Sankt Peders Kirke med en Sognepræst; Hospitalet
for 120 Lemmer, der nyde ugenlig Understøttelse af 1
Rdlr. 24 sz i Penge foruden forskelligt i Naturalier,
og det dermed forbundne saakaldte Kloster for 50
Fruentimmer af den dannede Middelstand, som i en
dertil nyopført Bygning have Fribolig og den ene
Halvdeel aarlig 100 Rd. den anden 80 Rdlr. foruden
Brændsel, Lægehjælp og Medicin; Thing- og Arresthuset,
opført 1843; Raadhuset; Realskolen,
der er traadt istedetfor den i 1852 ophævede lærde
Skole, med en Forstander og 4 Lærere; Borger- og
Friskolen med 7 Lærere; Garnisonstygehuset. Øvrighed
er en Borgermester, der tillige er Byfoged og
Byskriver; 10 Borgerrepræsentanter. Foruden de i det
Foregaaende nævnte Embedsmænd har Byen en Postmester
og en Distriktslæge og for Toldoppebørselen en
Kontrollør og 3 Assistenter i Forening med Ringsted
og Sorø. Byen hører under Korsør Amtstue, er Valgsted
for Sorø Amts 3die Folkethingskreds og Garnison for
en Dragoneskadron, hvis Regiments Stabskvarteer er
i Nestved.
Ved Udgangen af 1860 indestod i Byens Sparekasse
206,528 Rd. mod 183,737 Rd. (1859). Kommunens Indtægt
i 1859 udgjorde 30,941 Rdlr., hvoraf 18,216 Rdlr. ved
Paaligning og 5,816 Rdlr. Indtægt af Aktiver. Udgiften
udgjorde 31,955 Rdlr., hvoraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
