Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simphorien d'Ozon, Saint ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slesvig ell. Sønderjylland. 702 Slesvig
ell. Sønderjylland.
Marsken ved den gamle Strandbred findes en lignende
Klitrække, men Sandet er her
1 Regelen dæmpet og opdyrket. De vigtigste
Højdepunkter i Slesvig ere: Skamlings-banken (363
F.), 11/4 M. S. S. Ø. f. Kol-ding; Kobjerg (312
F.) og Højbjerg (306 F.), ^ M. V. f. Christiansfeld ;
Pothøj (270 F.), 11/4 M. S.V. f. Haderslev ; Steenberg
(281 F.),
2 M. S. V. f. Haderslev ; Knivsbjerg (307 F.), 1^
M. S. f.Haderslev; Brundbjerg (342F.), N. f. Aabenraa;
Dybbølbjerg (239^F.), 1/4 M. V. f. Sønderborg;
Kohlschalenberg (346 F.), i Hatten Bjerge, 11/4
M. V. S. V. f. Ekern-førde; Høgebserg (256 F.),
paaAls, 13/4 M. Ø. N. Ø. f. Sønderborg. Alle disse
Punk-ter ligge paa Landets Østside; i dets Midte
ere Bakkerne baade sjeldnere og naae en meget ringere
Højde. Det højeste Punkt er
her Fjellnmhøj (242 F.), 2^ M. V. f. Ha-
derslev ; længer mod V. er Gassehøj (166 F.),
2.^ M. S. f. Ribe og Vongshøj (199 F.), ^
M. N. f. Løgnmkloster. ^ ^ den sydlige
Deel af Landets Midte er Sundsbjerg (181 F.), 13/4
M. V. f. Hnsum. Havet frembyder store Forskelligheder
ved Slesvigs Østkyst og ved
dets Vestkyst. Medens det paa Østsiden
næsten overalt med et reent og dybt Far-vand nærmer
sig Kysten og fortsætter paa samme Maade iud i
Fjordene, navnlig i Aaabenraa, Flensborg, Ekernførde
og Kieler-sjord, hvor det danner gode Havne, og
medens Ebbe og Flod her ere næsten umær-kelige,
frembyder Vestkysten det ganske mod-satte Skue. Med
indtrædende Ebbe trækker Havet sig tilbage fra Kysten,
paa mange Steder saa langt, at det fra den flade
Strand synes ganske forsvundet. Foran Kysten ligge
da de flade nøgne Vatter fom Levninger^ af et ved
tidligere Stormfloder tilintetgjort Land, hvor kun
enkelte fmalle og lidet dybe Render tjene til Afløb
for de til Vesterhavet flydende Aaer og Bække.
Med tilbagevendende Flod bedækkes alt af
Havet og foruden de inddigede Marskøer og enkelte
højere liggende Øer sees kun de iuddigede Halliger
med deres paa de saakaldte Værfter opførte Huse at
rage op overVandfla-den. Vestkysten har ingen Fjorde;
dens Havne dannes af Vandløbenes Mundinger og ere
sædvanlig kun ved Flodtid tilgængelige og da kun for
Fartøjer af ringe Dybgaaende.
Slesvigs Vandløb ere, med Undtagelse af
Ejderen , alle af ringe Betydning. Da
Vandskjellet ligger meget nær ved Østkysten,
løbe de større Aaer mod V., af hvilke vi her skulle
nævne de vigtigste: Sorgen og Treuen falde i Ejderen,
Søholm Aa, Vidaa, Bredeaa, Nipsaa og Kongeaaen falde
i Nord-søen. Af Søer har Slesvig en stor Mængde,
as hvilke dog kun saa i Landets Midte. De
betydeligste ^ere: Wittensee mellem Ekern-
sørde og Rendsborg^ Vindeby Noer,. V. s. Ekernførde,
Langfø, N. f. Slesvig, Ho-
strup Sø, S. f. Aabenraa, Sliv Sø,^ Banksel Sø og
Hejls Minde ved Kysten af
Lille Bell og med Afløb til dette. ^ Marsk-
egnene ere Søerne i Tidernes Løb nnder-gaaede store
Foraudringer, idet der deels ved nye Inddigninger er
dannet Bassiner til at optage det ved Inddigningen
sammentrængt^ Vand og deels ældre Bassiner ved
Vand-afledning ere forsvundne. Det sidste er
Til-fælde med Megger Sø og Børmer Sø, der^ nu ere
forvandlede til Koge, og tildeels med den store
Gndskogs Sø ved Tønder, af hvilken nu kun de mindre
Dele, Aventofte Sø, Bondesgaard Sø og nogle endnu
nbe-tydeligere ere tilbage som Søer. Botslote Sø,
N. V. f. Bredsted, er ved Digearbejder i de senere Aar
for en stor Deel lagt tør. Landbrug er Befolkningens
Hovederhverv. OmDriftsmaaden gjælder ganske hvad
derom
er sagt nnder Holsteen (ll. S. 155). Bergsø,
der ansætter Slesvigs famlede Areal til
165^ [_] M., angiver heraf at være 89^ [_]
M. Geestpløjeland , 28 [_]M. Hede, 18 [_]M. Marskland
, 15 [_] M. Mose- og Engtlær. 7 [_]M. Skovland,
6 [_]M. Byplan, ^Veje, Diger og Grøfter og 2 [_]
M. Søplan.
Denne Angivelse skriver sig omtrent fra
Aaret 1840, siden hvilken Tid betydelige
Opdyrkningsarbejder ere ndførte, ligesom ogsaa store
Vandregnleringsarbejder ville have bidraget til at
forandre disse Forhold. ^ hvilken Grad Saadant er
Tilfælde, derom
haves imidlertid for Øjeblikket ingen paa-
lidelig Underretning. Den aarlige
Gjennem-snitsproduktion af Landbruget angaves i 1845
(senere Opgivelser haves ikke) til^1,390Tdr.^
Raps, 173,040Tdr. Hvede, 404,160Tdr. Rug, 420,290
Tdr. Byg, 834,090 Tdr. Havre, 41,470 T.^r. Ærter,
40,000 Tdr. Bønner, 186,400 Tdr. Boghvede, 1,000
Tdr. Klø-^
verfrø. Denne Angivelse er udentvivl alle-rede dengang
for lav og senere Angivelser mangle. Derimod udgjorde
Gjennemsnits-udsørselen til Udlandet af Kornvarer i
de
6 Aar 1854 til 1859 følgende Beløb: 17,000
Tdr. Boghvede, 18,000 Tdr. Byg, 88,000 Tdr. Havre,
105,000 Tdr. Hvede, 3,300 Tdr. Ærter og Vikker,
5,000 Tdr.^
Kornvarer i formalet Tilstand og som Brød^
samt 36,000 Tdr. Raps og 10 Mill. Pd.
Oliekager. Antallet af Husdyr angives den
1ste Maj 1845 til 54,781 Heste, 152,494
Malkekøer, 127,775 Stkr. andet Hornkvæg^
183,827 Faar og 43,817 Svin. - Den
fabrikmæssige Industri har vel i de senere Aar
gjort ikke ubetydelige Fremskridt, men den egenlige
Haandværk^drtft er dog endnu den overvejende. Ved
Tællingen 1855 fandtes følgende Antal af de
væfenligste Haandværk^drivende (af de indklamrede
Tal angiver det første Hovedperfoner, det andet
Medhjælpere): Bagere ^470-306); Bødker^ (519-205);
Farvere ogTrykkere(157-145)^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
