Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slesvig ell. Sønderjylland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
706
Smiths Sund.
79 Individer. ^blandt Byens talrige milde
Stiftelser er Graaklosteret svr 22 trængende Borgere
den betydeligste; de andre ere det Kielmanneggske
Kloster, den Sielentske Stis-
telse, Helliggejstes Hospital, det Bardenslethske
Hospital, Mariehospitalet, det Mundenske Fat-
tighus og Friederichsberg Fattighus. Et
Tvangsarbejdshus er indrettet 1827. ^S. er en
Sparekasse med 257,544 Rdlr. ved
Udgangen af 1860. - Handel og Haand-værksdrift er
Befolkningens Hovederhverv; den egenlig industrielle
Virksomhed er ube-
tydelig. ^ 1860 var i Byen hjemmehørende 18
Smaafartøjer af 130 K. Lst., hvoraf
mtet over 15 K. Lst. Fiskeri i Slien afgiver Erhverv
for endeel Fiskere, der fordetmeste boe paa Holmen
ved Stadens Østende. - S. er en meget gammel St., der
alt i det ^eude Aarh. og især i det 11te Aarh. drev
en betydelig Handrl^ men allerede i det
12te og 13de Aarh. sank dens Velstand, og
det var kun den senere Hofholdning og den
Omstændighed, at Hertugdømmets overord-uede
Autoriteter samledes her, der atter bragte den paa
Fode.
Sleydinge.. Flk. i Belgien, Pr. Øst Flandern, 11/2
M. N. N. V. s. Gent. 6,000 I.
Bryggerier, Oliemøller.
Slien, en c. 5 M. lang og paa flere Steder meget
smal Fjord, der fra Østersøen skærer sig ind i
Slesvig. Største Gjen-nemsnitsdybde 9 F. Slien er
meget fiskerig.
Sligo, 1) Sh. i Irland, Pr. Connaught, omgivet
af Atlanterhavet og Shirerne Mayo, Roscommon og
Leitrim. 34 [_] M. med
128,510 I. (1851). Kysten mod Atlanter-havet er i
det Hele klippefuld og danner
flere Bugter, af hvilke de betydeligste ere Killala
og Sligo Bugterne; den nordligste Deel af Kysten
hører til Donegal Bugten.
Shirets vestligste Deel mellem Killala og
Sligo Bugterne er Sletteland, hvorimvd Resten har en
ujevn af Bjerge, Batter og Dale aforudt Overflade,
hv^s højeste Punkter
naae op mod 1,800 F. Blandt Shirets Søer
ere de betydeligste Louah Gill, L. Arrow og
L. Gara. De vigtigste Vandløh ere: Arrow, der er
^lfløb fra Søen af s. N., med dens Bfl. Owenmore;
Moy paa Grændsen af
Mayo; Garrogue, der er Afløb fra L. Gill.
Klimaet er, skjøndt regnfuldt og udsat for
Atlanterhavets Storme, dog i det Hele mildt
.^g sundt. Landbrug er Hovederhverv og Havre,
Kartofler, Turnips og andre Rod-frugter de vigtigste
Sædarter. . Fiskeri be-skæftiger en stor Deel af
Befolkningen. S. deles i 6 Baronier og sender ialt
3 Med-lemmer til Underhuset. 2) Hvst. i Sh. as
s. N., ved det Indre af Sligo Bugten, 231/2
M. N. V. s. Dublin. 11,104 I. (1851).
^innedmanufak^urer, Sæbesyderier, Rebsla-gerier,
Bryggerier. S. driver endeel Han-
del og Skibsfart. ..^ 1857 udgjorde Inden-
rigsfarteu: Indg. 202 Sejlskibe af 6,087 K^ Lst. og
149 Dampskibe af 18,182 K. Lst. og Udg. 133 Sejlskibe
af 3,258 K. Lst. og 147 Dampsk. as 17,884 K. Lst.,
alt Bestuv-
ning. Betydeligt Laxefiskeri. S. fender et^
Medlem til Underhuset. Slivno, se ^slemje.
Slobodskoj, St. i Rusland, Gvt. og 4
M. Ø. N. Ø. s. Wjatka. 6,032 I. (1850).
Slonim, St. i Rusland, Gvt. og 16 M.
S. Ø. f. Grodno. 8,708 I. (1850).
Sluis, bef. St. i Holland, Pr. Zeelaud,
31/2 M. S. S. V. f. Middelburg , ved en Vig af
Nordsøen. 2,000 I.
Sluptza, St. i Rusland, Polen, Gvt. og 29
M. V. f. Warschau. 1,745 I. (1856)^
Slushewo, St. i Rusland, Poleu, Gvt.
og 24 M. V. N. V. f. Warschau. 1,192 I. (1856).
Sluzk, St. i Rusland, Gvt. og 13 M. S. f. Minsk. 5,174
I. (1851).
Smaaland, en afSverrigs gamle Pro-^ vindser, omfatter
Lånene Joukoping, Krono^ berg og Kalmar.
Smaalehnene, det sydøstligste Amt r Norge, omgivet
af Christiania Fjord, Agers-^ hus Amt og de svenske
Lån Karlstad, Marie-
stad og Gøteborg. 78,^ [_] M. med 84,416 I. (1855) mod
73,622 I. (1845^. S. hører^ til Christiania Stift.
Smejejinogorsk, St. i Rnsland, Si-berien, Gvt. og 80
M. S. t. V. f. Tomsk.
14,904 I. (1850). Betydelig Bjergværksdrift.
Smethport, Flk. t de Forenede Stater
i N. Amerika, Pennsylvania, Hvst. i Cty. Mac Kean,
32 M. N.V. f. Harrisburg. Rige Kulminer.
Smetschna, Flk. i Østerrig, Bøhmen,
Kr. og 31/2 M. V.N.V. f. Prag. 1,600 I.
Steenkulsgruber.
Smichow, Flk. i Østerrig, Bohmen, Kr.
og tæt udenfor Prag, ved Floden Moldan.
5,400 I. ^ Flk.s Bz. ligger det saakaldte ,,Hvide
Bjerg^, bekjendt af Slaget 1620.
S. er at betragte som en Forstad til Prag. Smidar,
Flk. i Østerrig, Bohmen, Kr.
og 3 M. S. S. Ø. f. Gitschin. 1,500 I.
Smijew, St. i Rusland, Gvt. og 5 M.
S. t. Ø. f. Charkow. 3,690 I. (1851).
Smirsitz, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 1
M. N. t. Ø. f. K^niggråtz, ved Elben. 1,700 I.
Smithfield, 1) Flk. i de Forenede Sta-^ ter i
N. Amerika, Rhode Island, C^y. Pro-
vidence, 2 M. N. f. Providence. Kalkværker.
2) Flk. i Virginia, Cty. Isle of Wight, 13
M. S. Ø. f. Richmond. 1,000 I.
Smithland, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Kentucky, Hvst.iCty.Livingston,
48 M. V. S. V. f. Frankfort, ved Ohio,
hvor den optager Cumberland. Smiths Sund er Navnet
paa deu Hav-^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
