Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sousceyrac ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spanien.
Spanien.
Kolonier:
. Amerika:
Spanske Jomsruøer . . San Domingo ....
^. Asien og Australien: ^hilippinerue ..... Mariauerne
......
^. Afrika: ^residierne .......
Guinea Øerne .....
Tetuan. ........
t^^.
Indvaanere .i.^.
2,309 189
7 810
1,443,461
380,000 2,600 200,000
3,315
2,026,061
2,450 57
2,674,000 5500
2,507
2,679,500
1,5 23 43
^ 11,081 5,590 17,600
67,5
34,271
5,889,5
4,739,832
Jalt Kolonier . .
Hele Længden as Spaniens Kystlinie, de
talrige smaa Indskæringer ikke medregnede,
er c. 300 M, hvoraf 170 M. ved Middel-havet og 130
M. ved Atlanterhavet. Nord-
kysten fra den franske Grændse mod Vest
henimod Kap Ortegal er klippefuld og stejl,
med dybt Vand og fri for Skær; den har temmelig
mange, men i det Hele ubetyde-lige Indskæringer,
der fordetmeste ledsage Flodmundingerne. Det mest
fremspringende Punkt paa denne Kyst erKapPe^s. Hentmod
Kap Ortegal til Mundingen af Minho ved-
bliver Kysten at være klippefuld, men naaer i det Hele
en ringere Højde; den danner en stor Mængde Bugter,
blandt hvilke de betydeligste findes ved Eoru.^a,
Corcubion, Muros og Noya, Aroza, Pontvedra og Vigo.
Sydvestkysten fra Guadianas Munding til
Havnen ved Huelva er lav med foranlig-gende fl^de
Sandøer. Fra Huelva til Guadalqvivirs Munding er
den ligeledes yderst lav, sandet og moradsig med
langt udgaaende Grunde. Den samme Karakteer, men i
en noget ringere Grad, bevarer den til henimod ^Kap
Trafalgar, hvorfra den atter begynder at hæve sig
langs Nordsiden af Gibraltar Strædet ind i Algeciras
Bug-ten indtil Byen af dette Navn. Resten af denne
Bugt, med Undtagelse af Gibraltar-
klippen, har en lav og sandet Kyst. Fra
Pnuta de Europa til Kap Palos er Mid-velhavskysten
næsten overalt klippefuld og høj, paa sine Steder
flere Hundrede Fod; paa hele denne Strækning findes
kun faa Indskæringer og kun de to Havne ved Carta-gena
og Malaga ere tilgængelige for større Skibe. .^
Almeria Bugten er vel en god Ankerplads, men denne er
udsat baade sor Sydvinden og sor de heftige Storme,
som undertiden opstaae i de Bjerge, der inde-den mod
Nord. Fra Kap Palos til
henimod Alicante er Kysten meget lav og sandet og
aldeles blottet for Havne, skøndt den har sorskjellige
Indskæringer, der danne Laguner og Kystsøer,
blandt hvilke den største er ,^Mar menor.. N. s. Kap
Palos. Fra Alicante mod N. omkring Kap Na^ til Denia
fremtræde Klipperne paany, men naae ingen betydelig
Højde, hvorvel de danne mange fremspringende Punkter;
den eneste Havn er ved Alicante. Fra Denia til Ebros
Munding strækker sig næsten nas-brudt en lav og sandet
.Kyst med en Mængde Laguner og blottet for Havne .^
ved Alfaques S. f. Ebromundingerne er en Havn for
Skibe indtil 14 F. Dyb-gaaende. Resten af Kysten
indtil Frankrigs
Grændse er asvexlende flad og klippefuld ;
de eneste Havne sor større Skibe ere ved Barcelona
og Rosas. - Fra Nord- og Østkysten hæver Landet
sig temmelig rask til en Højslette af omtrent 2^000
F. Mid-delhøjde, der i det Hele sænker sig jevnt mod
Vest. Ovenover Højsletten hæve sig flere Bjergmasser,
nemlig en Nordrand og en Sydrand, der begge have
Retning fra Ø. mod V., og tre mellemliggende
Bjerg-masser, der mere have Retning fra N. Ø. mod
S. V. Nordranden, der opsvlder Lan-
det mellem den Biscayiske Bngt og Dnero,
kan betragtes som en Fortsættelse af Pyre-næerne. (Se
Pyrenæerne og Canta-briske Bjerge). Mellem Dnero
og Tajo strækker sig en Bjergmasse, der med et
Fæl^ lesnavn kaldes Sierra de Gnadarama, og hvis
fornemste Underafdelinger fra Ø. mod V. ere S^
Moncayo, der indeholder Dueros Kilder^ den egenlige
S^ de Guadarama med Systemets højeste Punkt P^alura
(7,700 F.) og Passet ved San Ildefonsv
(4,800 F.); Sa de Gata og Fortsættelsen
ind i Portugal, der her kaldes S^ d’Estrella og ender
ved Atlanterhavet i Kap la Roca. Denne Bjergmasse
danner Grændsen mel-lem Gammel Castilien og Leon mod
N. og Ny Castilien og Estremadura mod S. - Mellem
Duero og Tajo opfyldes Landet as en Bjergmasse af
ringere Højde, der
mod Øst kaldes Toledo Bjergene og læn-
ger mod Vest S^ de Guadalupe. Sierra Morena, der
danner Nordgrændsen sor den herlige Andalusiske
Slette, adskiller Floderne Guadiana og Guadalqvivir;
dens højeste Punkter naae ikke 6,000 F. Mod
S. indslnttes Andalusiens Slette af den høje
Bjergmasse Sierra Nevada, hvis højeste Punkt Cerro
de Mulhacen (c. 10,000 F.) er Spaniens højeste
Bjerg. Sierra .^l-pujarras mellem deune Bjergmasse
og Middelhavet kan betragtes som dens For-bjerge;
dens højeste Punkter hæve fig henimod 9,000 F. over
Havet. Mod ^. begrændses den spanske Højslette ikke
af nogen enkelt sammenhængende Rand; her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
