Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sousceyrac ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spanien.
721
Spartel, Kap.
Statsgjæld 2,149,000 Rdl., Instits 832,000 Rdl.,
Krigsvæsen 5,980,000 Rdl., Marine 9,344,000^ Rdl.,
^udenrigsanliggender og offenlige Arbejder 17,794,000
Rdl., Finant-ser 373.000 Rdl., Tilsknd til Jernbaner
2,812,000 Rdl., Amortisation af Jernbane-
obligationer 232,000 Rdl. Beløbet af Stats-gjælden
angives meget forskjellig. Itølge
Gothakalenderen udgjorde den funderede Gjæld den 1ste
Novbr. 1858 et Beløb af
1,259 Mill. Rdl. og den svævende Giæld 49 Mill. Rdl.,
tilsammen 1,308 Mill^ Rdl.,
medens andre Angivelser have et noget ringere
B^løb. Spaniens Finantshistorie frembyder et
overordenlig frastødende Bil-lede af slet Forvaltning
og tankeløs Ødsel-hed lige fiden Slutningen af forrige
Aar-hundrede, og hvorvel der i de allerseneste Aar
synes ved Siden af de betydelig sti-gende Indtægter
at være indtraadt en noget mere ordnet Tilstand,
saa er det dog af de foran
givne Oplysninger tilstrækkelig klart, at der
endnu langtfra finder Ligevægt Sted mellem Udgift
og Indtægt. - Spanien koloniseredes i Oldtiden
af Karthaginenferne, hvis kort-varige Herredømme
ophørte 206 før Chr. og asløstes af Romerne, som
efterhaanden undertvang hele Landet. ^Begyndelsen
af det 5te Aarh. ester Chr. overfvømmedes Halvøen af
Sueverne, Alanerne og Vanda-lerne, der efterfulgtes
af Visigotherne. Disse sidste tvang snart Alaner og
Vandaler til at vandre over til Afrika og undertvang
efter en længere Kamp Sueverne. Visi-gothernes
Herredømme varede til 711, da det asløstes af
Maurernes, der fnart under-tvang hele Landet paa de
nordlige Pro-vindser nær. Herfra førte Gotherne i
Aar-hundreder en næsten uafbrudt Kamp med Maurerne,
og deres Erobringer strakte sig stedse længere mod
Syd, indtil Granadas
Indtagelse 1492 gjorde Ende paa Maurer-
nes Herredømme. Noget tidligere havde
terdinand af Aragoniens Formæling med sabella af
Castilien lagt Grunden til For-eningen af Rigerne
Aragonien og Castilien, der fuldbyrdedes af deres
Dattersøn, Karl, som tydsk Kejser Karl den Femte.
Under
Ferdinands og Itabellas Regering havde
olurnbus opdaget Amerika, en Begivenhed, der fik en
overordenlig mægtig Indflydelse
paa Spaniens hele fremtidige Udvikling. ^ Begyndelsen
syntes denne Opdagelse og
de ndstrakte Besiddelser, som den forskaffede
Spanien, at fkulle hæve dette Land til den første
europæiske Magt; men idet det ame-rikanske Rige
bortdrog Opmærksomheden fra Moderlandet og tillige
berøvede dette en stor Mængde as dets meest virksomme
og ^aadkraftige Ungdom, bidrog det snarere til at
svække end til at styrke det. Hertil kom desuden
baade det gejstlige og det verdslige Despoti og den
af begge iværksatte For-
drivelse af 2 Millioner Maurer, 800,000
Jøder og 600,000 Morisker, hvilke hørte til
Landets vindskibeligste og flittigste
Indvaa-nere. Spanien sank derfor snart ned fra det
høje Standpunkt, det indtog under Karl den Femte,
og allerede Slutningen af hans
Søn Philip 11’s Regering varslede om Statens dybe
Fald. D.l habsburgske Dy-
nasti uddøde med Karl 11 Aar 1700 og den spanske
Arvefølgekrig endte med Tabet af de europæiske
Besiddelser udenfor Spa-nien og Philip den Femte,
Ludvig den Fjortendes Sønnesøns Tronbestigelse.^
Saa-vel under denne Konge som under Karlll1 (1759-88)
syntes Landet paany at skulle hæve
sig, men Tilbagegangen under Karl 1^ blev
kun saameget dybere følt. Denne nedlagde Regeringen
1808 og hans Søn maatte vige for Jøseph Napoleon,
mod hvem der imid-lertid snart udbrød en alvorlig
Opstand, som ved Englands Understøttelse endte
med Franskmændenes Fordrivelse (1814). Under denne
Opstand havde en Cortesforsamling (1812) givet Landet
en konstitutionel For-fatning, hvilken dog Ferdinand
^11 ved sin
Tilbagekomst erklærede sor ugyldig, idet han tillige
kastede sig i Armene paa den yder-
ligste politiske og kirkelige Reaktion. Den
uudeblivelige Følge heraf var atter Landets Forfald
og da tillige de amerikanske Kolonier
begyndte at løsrive sig, udbrød Nytaarsdag
1820 en Militæropstaud, der tvang Kongen til at antage
Forfatningen af 1812. Her-paa gjordes Ende ved en
fransk Intervention 1823, der vel kunde omstyrte
Forfatningen, men ikke tilvejebringe Ro og Orden. Da
Ferdinand i 1832 havde tilintetgjort den under Philip
^ indførte mandlige Arvefølge, udbrød efter hans Død
(1833) Karlistkrigen,
der endte til Fordeel for Ferdinands Datter Isabella,
som i 1843 blev erklæret for myn-
dig og saaledes blev Spaniens Dronning.
Spanishtown, Hvst. paa den engelske
Ø Jomaika i Vestindien, ligger paa Øens Sydside,
3 M. V. f. Kingston. 5^000 I.
S. er Guvernørens og Lovgivningsmag-tens Sæde.
Sparta, St. i Grækenland, Hvst. i No-
markiet Lakonien, 21 M. S.V. f. Athen. 7,000
I. S. ligger paa samme Sted som
Oldtidens Sparta, af hvilket kun ubetyde-
lige Ruiner ere tilbage.
Sparta, 1) Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
.New Jersey, Cty. Sussex,
13 M. N. t. Ø. f. Trenton. 1,000 I.
2) Flk. i Georgia, Hvst. i Cty. Hancock,
5 M. N. Ø. f. Milledgeville. 1,200 I.
3) Flk. i Alabama, Hvst. i Cty. Conecuh.
8 M. S. V. f. Montgomery. 500 I.
Spartanburg, Flk. i de Forenede Sta-t er i N. Amerika,
Syd Carolina, Hvst. i Dst.
af s. N., 19 M. N. V. s. Columbia. Spartel, Kap,
et Forbjerg i det N. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
