Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Springvalley ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
728
Stilton.
Alleghany, ved Fl. Alleghany, 35
M. V. t. N. f. Harrisburg. 1,500 I.
Stewart^ville.. Flk. i de Forenede Sta-ter i
N. Amerika, New Jersey, Cty. Warren,
7 M. N. N. V. f. Trenton. 800 I. Garveri.
Steyermark, et af det østerrigske Mon-arkies
Kronlande, der fører Titel af Hertug-dømme, omgives
af Erkehtgd. Østerrig, Un-garn, Kroatien, Krain,
Kårnthen og Salz-
bnrg. 408 [_] M. med 1,056,773 I. (1857).
S. er et Bjergland, der opfyldes as Fort-sættelferne
af Salzburgs, Karnthens og Krains Alpemasser. ^
den nordlige Deel mellem Floderne Enns og Mur løber
en Fortsættelse af Alpekjæden Tauern, hvis højeste
Punkt er Hochgolling paa Grændsen
af Salzburg (9,000 F.). Denne Kjæde
taber i Højde mod Øst, og dens sidste be-tydelige
Punkt er Bosenstein (7,100 F.). En anden Green af
famme Kjæde indeslut-ter den øvre Mnrdal mod S. ;
dens højeste Punkter ere Konigsstuhl paa Grændsen af
Salzburg (7,400 F.) og Eifenhut (7,700 F.).
Den her omtalte Kjæde gjennembryder af Mnrfloden
i dennes Løb mod S.; dens Fort-sættelfe breder sig
vidt ud over det vestlige Un-garn. Paa Grændsen af
Karnthen løber en Sidegreen af famme Kjæde med fydlig
Ret-uing, men ringere Højde, og opfylder med sine
Udløbere Landet mellem Mur og Drau. .^ den N. V. Deel
af Pro^indsen optages
Landet N. f. Enns af høje Kalkalper, blandt hvilke
Dachstein og Hochschwab Grupperne
ere de betydeligste. De meest fremragende Punkter
ereGrimming(7,400F.) ogHochthor (7,200 F.). Paa
lignende Maade er Steyer-marks sydlige Deel optagen af
Kalkalper, der ere en Fortsættelse af Karavankerne i
Krain; Oistritza (7,500 F.) er det højeste Punkt. De
vigtigste Floder ere: Drau, der er sejlbar ved sin
Indtrædelse i Pr..
Mur, v. Bfl. til Drau, udspringer i Salz-
burg, løber sørst med Ø. N. Ø. og dernæst med S. Ø. og
Ø. S. Ø. Retning gjennem Pr. og bliver sejlbar ved
Murau, men paa Grund af dens stærke Fald kun i den
neda-gaaende Fart; dens vigtigste Bfl. er Mu^rz fra
v. S. Euns kommer ligeledes fra
Salzburg, gjennemløber Pr.s N. V. Deel
med Ø. N^ Ø. Retning, bøjer derefter mod N. ind
i Øvre Østerrig og falder fra h. S. i Donau; den
optager fra h. S. Salz a. Provindfens Sydgrændse mod
Krain dannes af S a n, fom her optager S an n fra
v. S. .^ Landets N. Ø. Deel flyder Raab med dens
Bfl. Feiftritz. Af større Søer findes ingen, men
derimod en Mængde Smaasøer, hvoraf flere udmærke sig
ved store Ntaur-skønheder. Antallet af Mineralkilder
er over 60, for Størstedelen Surbrønde. Kli-maet er,
som i alle Bjerglande, naturligvis meget forskjelligt;
medens Havrehøsten i den øvre Enusdal først indtræder
i Oktober,
dyrker man i de dybere liggende, mere
aabne Dale baade Vin og Majs. .^ 1850
angives Landvæsensudbyttet til 468^000 Tdr.
Hvede, 812,000 Tdr. Rug, 65,000 Tdr. Byg, 1,957,000
Tdr. Havre, 886,000 Tdr.^ Majs, 490,000 Tdr. Hirse,
63,000 Tdr. Ærter og Bønner, 850,000 Tdr. Kartofler,
82 Mill. Potter Vin, 43,500 C.r. Hvr og Hamp og
2,620,000 Favne Brænde og Træ. Af det hele Areal,
c. 4,075,000 Tdr. L.^.,
angaves i 1850 at være Agerland 759^000,
Vinland 57,^000, Enge og Haver 475,000, Græsgange
8,624,000 og Skov 1,838,000;
Resten øde Land. Kvægstanden angives r
1851 til 53,365 Heste, 371,292 Stkr. Horn-kvæg og
142,119 Faar. Af Bjergværks-
produkter ere de vigtigste Jern, Kul og Salt. Deu
industrielle Virksomhed har væsenlig kun Betydning,
forsaavidt den knyt-ter sig til Jernets Produktion og
videre Forarbejdelse; Antallet af Jernværker i 1850
var 176 og af I.rnmanufakturer 151; desuden dreves
16 Glasværker, 8 Papir-
fabriker, 2 Bomuldsfabriker, 146 Ølbryg-
gerier og 3,744 Brændevinsbrænderier.^ Provindsen
gjennemskæres fra N. t. S. as den store Wien-Triest
Jernbane. Befolk-ningen bekjender sig næsten
udelukkende til deu romers^katholske Kirke. Ester
National^ teten bestaaer den fornemlig af Tydske^
(c. 640,000) og Slaver (c. 369,000). Lan-det deles
i 3 Kredse, Gråtz, Marburg og
Britck, og i gejstlig Henseende i 2 Bispe^ dømmer,
Seckau og Lavant. Hvst. Gråtz. St. hører til Østerrigs
tydske Forhundslande.
Steyning, Flk. i England, Susfer, Sh.,^ 5
M. Ø. t. N. f. Chichester. 1,464 I. (1851).
Steyr, St. i Østerrig, Erthtgd. Øster-
rig, Hvst. i Kr. Traun, 20 M. V.S.V.
f. Wien, ved Fl. Steyrs Udløb i Enns.
10,414 I. (1851). Fabrikation af Uld- og
Bomuldsvarer, Papir, File og Knive.
Steyregg, St. i Østerrig, Erkhtgd.
Østerrig, Muhlkredsen, 1 M. Ø. t. S. f.
Lin^, ved Donau. 1,300 I.
Stia, Flk. i Itallen, Toscana, 5M.Ø.^ f. Florents,
ved Arno. 3,000 I. Stiege, F^k. i Braunschweig,
Kr. og
2 M. S.S.V. f. Blankendnrg. 1,200 I.
Stigliano, Flk. i Italien, Neapel, Pr.
Basilicata, 6 M. S. V. f. Matera. 4,500 I.
Stiklestad er Navnet paa 4 Gaarde i Norge, Nordre
Throndhjems Amt, Stør og
Vårdalens Fogderi, Vårdalens Præstegjeld, 10
M. N. Ø. f. Throndhjem. Mærkel.g ved Slaget 1030,
i hvilket Oluf den Hellige faldt.
Stille Hav, se Oceanet, 4).
Stilo, St. i Italien, Neapel, Pr. Ca-
labria Ultra 1, 5 M. N. Ø. s. Gerace^
2,000 I. Vigtige Jernminer.
Stiltøn, Ldsb. i England, Sh. og 3
M. N. N. V. s. Huntingdon. 803 I. (1851).^ Den
bekjendte Stilton Qrt har sit Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
