Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svendborg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverrig.
714
Sverrig^
Grændsen mellem Sverrig og Rusland dan-ues af Muouio
og Torneå Elvene; mellem Sverrig og Norge fra Muonio
Elvens Kil-der indtil Højden af Roraas i Norge dan-nes
Grændsen af den Skandinaviske Fjeld-ryg, men fra dette
Punkt indtil Svinesuud er der ingen naturlig Grændse
mellem Lau-dene. Kyststrækningen langs den Bottniske
Bugt og Østersøen er c. 300 M. og langs Kattegattet
og Sundet c. 75 M. Med Undtagelse af den nordlige
Deel mellem Torneå og Piteå Elvenes Udløb er Kysten
langs den Bottniske Bugt temmelig blottet
for Øer. ^ Derimod er Kysten langs Øster-søen
fra Alandshavet til Kalmar Sund om-given af en
talløs Mængde Smaaøer, der danne den saakaldte
Skærgaard. Noget Lignende finder Sted ved Karlskrona,
hvor-imod den øvrige Deel af Kysten fra Kalmar til
henimod Goteborg næsten ganske savner Øer. Resten
af Vestkysten indtil Svinesund har derimod en
udstrakt Skærgaard. Skær-gaardsøerne ere, paa faa
Undtagelser nær, alle smaa. Af større Øer høre til
Sverrig Gotland og den lange smalle Øland, begge
i Østersøen. Med Uudtagelse as Skaane og Halland
ere Kysterne af Sverrig overalt stærkt indskaarne;
men de Vige, de danne, ere som oftest kun smaa. ^
Sverrig er egenlig et af talløse Revner gjennemfuret
Bjergplateau, der mellem 58° og 60° n. Br.
har en ved den store Sørække Venern, Vettern ,
Hjelmaren og Målaren betegnet Indfænkning. Det
bestaaer saaledes af et
nordligt og et sydligt Højland med et mel-lemliggende
Lavland, ligesom der ogsaa langs
Kysterne findes et snart bredere, snart smal-lere
Lavland. Hovedstammen i Sverrigs Bjerge dannes af
Kjølen, som i Landets nordlige Deel udsender talrige
parallele Grene med S. Ø. Hovedretning, hvilke
nærmest Hovedmasse dannes af vilde, snee-dækkede
Fjelde, men efterhaanden gaae over til skovbevoxede
Bjergstrækninger, der til-
sidst tabe sig i jevnt heldende Sletter. Den
sydligste Green af de egenlige Fjelde paa Sverrigs
Side følger Grændsen mellem Herjeådalen og Dalarne,
og de Bjergstræk-uinger, der ligge mellem denne og de
store Søer have et langt mindre vildt Udseende, idet
de endog paa de højeste Rygge ere skovbevoxede. Den
mærkeligste af disse Bjerg-strækninger er
Dalsfjeldene, der adskiller
Dalelvens og Klara Elvens Dale og til-
deels danner Grændsen mellem Landskaberne Dalarne og
Vermland. De højeste Puuk-er i disse Bjerge ere fra
N. mod S. Isvar-
sten, Sulitelma (5,796 F., Sverrigs højeste Punkt),
Nokefjeld, Nasafjeld, Syltoppen (5,506 F.) og
Helagsfjeldet. Syd for den
store Indfænkning sindes ingen store sam-menhængende
Bjergmasser, men flere smaa Bjergpartier samt enkelte
Bjergtoppe og
. Bjergrygge. De højeste Bjerge ere her
Taberg ved Jonkoping (1,032 F.) og Kin-nekulle (856
F.) ved Venerns fydlige Bred.
Endnu lavere ere de smaa Bjergrygge Hal-landsaas og
Kulleu i Skaanet N. V. Deel. Halvøens sydligste Deel
(Skaane) gaaer over
til at blive en fuldstændig Slette. Landet ligger i
det Hele i Sverrig langt mindre
højt end i Norge. Medens over Halvdelen af
Norges Overflade ligger mere end 2,000 F.
over Havet, er dette i Sverrig neppe Til-fælde med ^^;
næsten ^ naaer ikke 800 F. Højde og henimod ^ ligger
lavere end 300 F. Medens i Norge c. 150 [_]M. ere
bedækkede med evig Snee, er dette i Sver-rig kun
Tilfælde med c.33[_]M. Hovedbe-standdelen i Bjergene
N. for Judfænkningen er Urbjergarter, foruemlig Gnejs,
hvorimod Kalk spiller en underordnet Rolle og Steen^
^kul slet ikke forekommer. Bjergarter med Forsteninger
ere her meget sjeldne, men derimod er der stor Rigdom
paa Metaller, især Jern og Kobber. Bjergene i det
syd-lige Sverrig dannes deels af Urbjerg^ og
deels af Fløtsbjergarter, blandt hvilke der findes
Steenkul, som dog ikke hører til den
ældre Formation. - Den nordlige Deel af Sverrig
gjennemslydes af lange og vand-rige Floder, hvis Løb
mod S. Ø. betegner
Landets Hovedheldning. De betydeligste as
disse ere: Torneå Elv (65 M. lang) med dens
Bsll. Muonio og Lainio Elv; Kalix^ Elv, der ved
Tværsloden Tårende Elv staaer i Forbindelse med Torneå
Elv; Store Lu-
leå Elv (60 M.); Piteå Elv (45 M.); Skellefte Elv
(50 M.); UtueåElv(55M.); Angermann Elv (50 M.);
Ljusne Elv (50 M.); Dal Elv (60 M.). Disfe Elve,
som i deres Løb danne en stor Mængde Vandfald,
have alle deres U^løb i den Bottniske Bugt og ere
for endeel Asløb fra de store langstrakte Bjergsøer,
der med samme Hovedretning som Floderne ligge langs
hele Østsiden af den Skandinaviske Fjeldmasse. De
største af disse Søer ere fra N. mod S. Torneå Trask;
Kalix Trask; Saiti^jaur, Store Luleå Vand, Vastijaur
og Viriljaur;^ Horn Asvan og Stor Asvan; StorUman;
Stor Søen ; Siljan. Ogsaa det sydlige
Sverrig er rigt paa Søer, af hvilke de største^
ere Roxen, Sommen, Bolmen, Helga
og Asnen. Vandløbene i den sydlige Deel
ere alle ubetydelige med Undtagelse af Gole Elv, der
er Afløbet fra Søen Venern til Kattegattet; som den.^
øvre Løb kan be-tragtes Klarelven , der i Norge hedder
Fæ-
munds Elv og Tryssild Elv og er Fæ-
mundsøens Afløb. - Klimaet er natur-
ligvis meget forskjelligt i et Laud , der
strækker sig gjeunem næsten 14 Breddegra-der og hvis
Overflade har en saa forskjellig Højde over Havet. ^
det Hele taget har det Karakteer af Fastlands Klima
med kolde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
