Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svendborg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverrig.
747
Sverrig.
Heste. . . 369,78^ 381,976 Hornkvæg 1,492,017
1,673,927 ^aar. . . 1,314^627 1,465,400
^vin
Geder . . 166,269
Rensdyr .
Sammenlignet med Folkemængden udgjorde Kvægstanden
for hver 10 af Befolkningen:
^ 1855
164,935
Heste. .
fornkvæg 5,8 aar. . .
Sammenholdt med den lignende Tabel i første Deel
S. 753 viser dette absvlut taget et for Sverrig
guustigt Forhold hvad Heste og Hornkvæg angaaer,
uagtet Tilvæxteu i den her behandlede Periode ikke
har holdt Skridt med Tilværten i Befolkningen,
der har udgjort over 35 pCt. Ikkedestomindre er dog
Kreaturholdet utilstrækkeligt til at
tilfredsstille Landets Behov, og der indføres
aarlig ikke lidet af herhen hørende Produk-
ter, hvilket for 1857 og 1860 udgjorde: 1857
1860
^lesk .... 40,000 48,000 Lispd.
tuder, raa 2,30^,000 5,555,000 Pd.
altet Kjød 45,^00 62,000 Lispd.
Ost ..... 96,’^00 62,000 -
Smør . . . 111,000 107,000 -
Talg .... 2^5,0^)0 19^000 -
Uld ..... 1,789,000 2,200,000 ^d.
Heste .... 354 58.^ Stk.
Hornkvæg . 2,280 2,338 -
Udførselen af disse Produkter er derimod
^aldeles ubetydelig. - Skovbruget er
af stor Betydning i Sverrig, men der føres
almindelig Klage over Skovenes Tilbage-gang formedelst
usorsvarlig Hugst. Saale-
^des er allerede Skovmangel tilstede i Mal-
mohns, Hallands, Goteborg og Upsala
Rujeru Skpd. . . .
Stangjern - ...
Støbegods - ...
Jernvarer og Staal
1850
688,000
380,069
1,816,62^
1,549,909
555,318
177,977
50,040
1855
398,507 1,918,820 1,592,254
86,915
7,8 pCt.
Lån, og den vil snart være det i Christian-stad,
Karlskrona og Mariestad Lån. Innd-lertid antages det
dog, at Skovene endnu ved en hensigtsmæssig Behandling
ville være istand til, ej blot at tilfredsstille
Landets eget Behov, der anslaaes til 1 Favn aarlig
pr. Hoved til Brændsel, forudeu c. 3,200,000 Favne
for Bjergværker og Industri og
1,400,000 Favne til Bygningstømmer etc.,
n^en ogsaa til at asaive et betydeligt Over-skud ttl
Udførsel. Ilølge Skovbestyrelsens
i 1862 udgivne Beretning er det egenlig
kun i de 6 nordligste Lån, at Skovene endnu ere
istand til at afgive betydeligt as svært Tømmer til
Udførsel, og selv der ere Strækningerne langs Kyster
og Flodbredder stærkt medtagne. .^ 1860 udførtes af
Skov-produkter:
620,406 Stkr. Bjælker og Spær, 1,390,172 Tylter
Brædder, 69,751 Rdlr. Bræddestumper, 10,078 Tylter
Lægter,
21,463 Stkr. Mastetræer og Spir,
6,888,000 Stkr. Staver,
2,465 Favne Brændeved,
10,807 Par Aarer, 205,326 Rdlr. Trævarer, 21,397
Kub. F. Bark, 3,090 Ctr. Beg og 146,307 Ctr. Tjære.
Det hele Skovareal anslaaes til c. 2,300 [_]M. -
Bjergværksdriften har lige-
fra Oldtiden hørt tilSverrigs vigtigste Er-
hvervskilder. Af størst Betydning er Jern-
tilvirkningen , der i de senede Tider er i stadig
Fremgang. Den hele Tilvirkning ud-gjorde i de
hosføjede Aar:
1855 1857 1860
47,200
Antallet af Jerngruber udgjorde i
784,0^0 507,000 28,000 65,200^
mellem 200 og 250, fornemlig beliggende i
Lånene Gesleborg, Upfala, Stokholm, Kop-parberg,
Vestmanland, Ørebro og Verm-land. Antallet af
Masovne ndgjorde s. A. ^26. Ved Jerngrnberne
sysselsættes 6,066 Personer, ved Masovnene 2,101,
ved Stang-^ernfmedierne 5,084, ved Jernmanufakturer
909,000
672,000
31,000
101,70’^
, 39,200
788,000
1,112,000
855,000 32,700 151,400
og Støberier 2,851 og paa anden Maade
359, i alt 16,461 Personer af de 20,384
Arbejdere, der i det Hele anvendtes ved
Bjergværksdriften; i 1860 vare disse Ta-
endnu temmelig usoraandrede. Det sees af de
foranstaaende Oplysningcr, at Jernpro-duktionen har
gjort Fremskridt; men disse ere dog langtfra saa
betydelige, som i andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
