Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverrig.
758
Sverrig.
Overlægning under Præsidium af ,,Landt-marskalkent^
eller en anden tilstedeværende ,,Talman^ efter
Stændernes Rangordning med Ret for Statsraaderne
at være tilstede. ^ saadanne Fællesmøder kan
dog ikke fat-tes Beslutning. - Nye Grundlove
eller Foraudring, Forklaring eller Ophævelse af
ældre fordre alle 4 Stænders Bifald og Kongens
Sanktion. Herhen hørende Spørgs-maal maa ikke rejses
i selve Stændernes Plena, men skulle anmeldes for
Konstitn-tionsudvalget. Tilraader d^lte Forandring
i Grundloven, gaaer dets Forslag ved samme Rigsdag
til Stænderne. Gjøre disse ingen Anmærkning ved
Forslaget, hviler det til næste Rigsdag, da Stænderne
fatte Beslut-ning derover med Ja eller Nej. Ere
Stæn-derne derimod af deelte Meninger eller ville de
gjøre Forandringer i Udvalgssorslaget, skal Udvalget
søge saavidt muligt at sam-meuarbejde disse til et
heelt Forslag, der da, naar alle Stænder enes om det,
bliver ^hvilende^ til næste Rigsdag, saafremt det ikke
gaaer ud paa Forkastelse as Sagen, i hvilket Tilfælde
denne med det Samme er afgjort. Vil een Stand ikke
tiltræde de øvriges Beslutning, forstærke^ Udvalget
til 20 Medlemmer for hver Stand, og Af-stemning skeer
paa den i det Foregaaende omhandlede Maade. Ere ved
næste Rigs-dag alle 4 Stænder enige, gaaer Forslaget
til Kongen, som bifalder det eller afslaaer det med
Anførsel af Grundene for Afslaget. Kongelige Forslag
om Grundlovsforandrin-
§r sknlle først forelægges Statsraadet, hvis ttllnger
derom ledsage Forslaget, der af tænderne overgives
til Konstitutionsut-skottet. Tiltræder dette
det kongelige For-slag, satte Stænderne Beslutning
derom paa næste Rigsdag. Fraraades det derimod af
Udvalget kunne Stænderne enten strax af-slaae det
eller efter tre Stænders Beslut-
mng lade det hvile til næste Rigsdag. Paa
næste Rigsdag meddele da Stænderne gjen-nem deres
,,Talmån^ deres Bifald til For-slaget eller Grundene
for deres Afslag. ^ alle andre Anliggender er tre
Stænders Samstemning foruden Kongens Samtykke,
tilstrækkelig til Beslutning. Staae to mod
to, forbliver Sagen som tidligere og maa ikke paany
indbringes for famme Rigsdag. Er Spørgsmaalet derimod
et saadant, at det kræver en Afgjørelse strax,
forstærkes
det paagjældende Udvalg til 30 for hver
Stand og fatter derefter Beslutning. - Vi skulle nu
omhandle den egenlige Forvalt-ning. Som alt foran
omtalt staae 7 Stats-ministre i Spidfen for de 7
Forvaltnings-grene: Institsvæsen, Udenrigssager,
Land-forsvar, Søforsvar, Civildepartement,
Fi-nantsdepartement og Ekklesiastik Departement. For
den indre Forvaltning er Landet deelt
i 24 Lån; Staden Stokholm hører ikke til
noget Lån. Disse Lån styres af ,,Lands-
hofdingar^, der ved Siden have en ,,Lands-Sekreterare^
og en ,,Lands-Kamrerare^. ^ Landshøvdingens Fraværelse
forestaae disse to i Forening Embedet. Under
Landshøv-dingerne besørges den exekutive Forvaltning,
Oppebørselsvæsenet og Politiet paa Landet af
,,Kronofogdar^ , ,,Håradsskrifvare^ og ,,Lånsmån^
i Fogderier, hvis hele Antal er 113, i Stæderne af
Magistrater, bestaaende af Borgemestre og Raadmænd. ^
destørre Stæder findes egne Politimestre. Begyn-delsen
til en Kommunalbestyrelse gjordes i
1843 i Sognene ved Udvælgelse af Sogne-
nævn, der i ti Aar skulde besørge de øko-nomiske
Anliggender, som Menighederne ville overdrage dem. Der
er senere r 1856-58 gjort Skridt for Indførelse af en
Kommu-ualstyrelse ogsaa i Stæderne og for Lå-nene. -
For Retsvæsenet bestaaer tre Instantser. Den
laveste Instants er paa Landet ,,Håradsråtten^
, bestaaende af den af Kongen efter Hofrettens
Forslag udnævnte ,,Håradshofding^ samt et Nævn af
12 paa Sogn^stevne valgte Grundejere af Bonde.^
standen; i Stæderne ,,Rådhus-Råtten^, be-staaende
af Borgermesteren fom Formand og 2 eller slere
Raadmænd. Borgermesterne vælges af Kongen blandt
3 af Borgerskabet Foreslagne; Raadmændene vælges
af Bor-gerskabet. Melleminstants er saavel for
Stæderne fom for Landet ,^Hof^Råtten^, bestaaende
af en Præsident, Raader og As-fessorer. Landet har
3 Hvfretter: ,,Svea Hoffrått^ i Stokholm med 25
Medlemmer,
,^Gola Hoffrått^ i Jonkoping, ligeledes
med 25 Medlemmer, og ,^Hofråtten osver
Skåne och Bleking^ i Christianstad med
10 Medlemmer, alle fornden Præsidenten. Under Svea
Hofret sortere 44 ,,Domsagor^, under Gola 43 og
under den skånske 10. For Land- og Søforsvaret
bestaaer en ,,Krigs Hosfrått^, sammensat af en
,,Krigs-Hvffrå^tsråd^ og tilforordnede militære
Med-lemmer. Høseste Instants er ,,HogstaDom-stolen^,
hvis Medlemmer udnævnes af Kon-
gen uden Ansøgning. Alle Sager uden
Hensyn til den omtvistede Værdi kunne fra de lavere
Instantser indankes for denne Domstol; dog maa
Sagsøgeren deponere
en saakaldt ,,Revisionsskilling^ (50 Rdlr.
dansk), fom han taber, hvis Sagen gaaer ham
imod. Højesterets Udfærdigelser skee i Kongens Navn
og Kongen har to Stemmer
i de Sager, ved hvis Afgjørelse han selv
vil være tilstede. Over Lovspørgsmaal,
der skulle forelægges Rigsdagen, skal Høje-
steret afgive Betænkning, som medfølger ved
Forelæggelsen. De svenske Domstole ere permanente,
med Undtagelse af ,,Hårads-råtterne^, der paa sine
Steder sammentræde een, paa andre to .^ tre Gange
aarlig. Dog kan paa Begjæring eller i Tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
