Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Swanton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sydenham.
764
Sydpolarlandene.
.^ele Antal
Drægtighed
1,822 2,053
K. Lst. 270,833 289,627
1,830 2,028
270,874 283,973
baner, fra Adelaide til dens Havn og fra
Adelaide mod N. til Gawler Town, tilfam-men 7 M.;
der befordredes i 1859 315,699
Personer og c. 300 Mill. Pd. Gods; Brut-
toindtægt 432,612 Rdlr., Udgift 328,839 Rdlr. Ved
Udgangen af 1860 var Læng-
den af den aabnede Jernbane 12 M. Sam-tidig havdes
26 Telegrafstationer, med en
Linielængde af 118 Mil; i 1860 befordre-
des 71,368 Depecher. Den følgende Tabel giver en
Sammenligning mellem Skibsfar-
ten i de to Femaar 1850-54 og 1855-59
Indgaaende:
1850-5^ 1855-59
Udgaaende:
1850-5^ 1855-59
Sydenham, Ldsb. i England, Kent Sh.,
11/2 M. S. f. London. Ved denne Ldsb. ligger det
mærkelige saakaldte Krystalpallads,
der, efter at være afbenyttet til Verdensud-stillingen
i London 1851, gjeuopførtes her og nu benyttes til
en stedsevarende Udstil^
ling af det Mærkeligste paa alle Konstens,
Videnskabens og Industriens Gebeter fra
de ældste til de nyeste Tider. Omkring Pal-ladset,
der ligger paa Toppen af en Bakke,
er anlagt en herlig Park, med storartede Vandspring.
Sydney, 1) Hvst. i den engelske Koloni
Ny Syd Wales i Australien, ligger paa Sydsiden af
Port Jackson, en Fjord paa
Australiens Østside, 35° 50’ s. Br., 168° 50’
ø. L. 56,450 I. (1861), Forstæderne med-regnede 93,202
I. S. er Sæde for Ko-
loniens Regering og øverste Administration. Den
er anlagt paa en temmelig ujevn Grund, men har
vel brolagte, med Gas belyste Gvder. Dens talrige
Forstæder in-deholde mange prægtige Bygninger; her
er ogsaa den stærkt besøgte Hyde Park og den
botaniske Have. Blandt de offenlige Byg-
ninger fremhæves Regeringshuset, den epi-skopale
og den katholske Kathedralkirke, Told-huset,
Kolonialdepartementet, Kasernerne, Hospitalerne,
Theatret, Museet, Fængslet og fl. Sydney
College og Australian Col-lege ere højere
Undervisningsanstalter. De vigtigste Frembringelser
af Stadens Indn-
stri ere grove Uldstoffer, Talg, Sæbe, Lys,
Stivelse, Tobak, Hatte og Tougværk. Des-uden er
her Bryggerier, Brændevinsbræn-derier, Garverier,
Vognfabriker, Sang- og Meelmøller. S. har en
fortrinlig Havn,
tilgængelig for de største Skibe, der kunne
losse og lade lige ved Pakhusene. Den er Hovedpunktet
for Koloniens Handel, hvis Ud- og Indførsel næsten
ganske foregaaer her. Der udføres foruemlig Uld,
Guld,
Tran, Fifkebeen og Tømmer, medens Ind-førselen
bestaaer af Manufakturvarer, Brød-stoffer,
Provisioner, Kaffe, Thee og Sukker. - Værdien af
Indførselen i Ny Syd Wa-
les i 1859 udgjorde 59,473,477 Rdlr. og af Udførselen
42,712,441 Rdlr.; Drægtig-
heden af ind- og udklarerede Skibe 375,000
K. Lst. Koloniens Befolkning f. A. 336,572 I. ;
Statsindtægt 21,055,419 Rdlr. ^ S. er
Aarets Middeltemperatur 151/2° R. , Som-
merens 18^° og Vinterens 101/2°. 2) Hvst.
paa den engelske Ø Kap Breton i N. Ame-
rika, ligger paa Nordsiden af Øens østlige Deel.
^
Sydpolarlanøene. Som bekjendt ere Land- og
Vandmasserne saaledes fordeelte paa Jordoverfladen,
at den fydlige Halv-kugle indeholder langt mindre
Land end den nordlige. Man antog derfor tidligere,
at de Dele af det fydlige Polarhav, som man ikke havde
været istand til at naae, maatte indeholde et stort,
Sydpolen omgivende Fast-land, og man finder ogsaa et
saadant an-givet paa Kort fra Midten af det forrige
Aarhundrede. For at finde dette ukjendte Land foretog
Cook sin anden Rejse (1772- 75), men han stødte næsten
overalt paa mægtige Ismasser, og kom i det Hele taget
ikke synderlig sydligere end 60° s. Br. Paa
et enkelt ^nnkt naaede han dog 71° 10’ s. Br., men
ogsaa her uden at finde Laud. Efter den Tid forsvandt
det ukjendte Fast-land fra Kortene, fkjøndt Cook selv
vedblev at være overbevist om at der maatte være Land
omkring Sydpolen, uden hvilket han ikke kunde forklare
Tilstedeværelsen af de mægtige Ismasser. imidlertid
vedblev Sa-gen at staae paa samme Standpunkt indtil
1819, da Syd Shetlands Øerne bleve
opdagede af William Smith mellem 61°
og 62° s. Br., under samme Meridian font Falklands
Øerne. Efter denne Tid fulgte Opdagelserne af Land
i disse Egne temme-lig hurtig efter hinanden. 1821
opdagede
Powell Trinity Land S. f. Syd Shetlands og Syd Orkney
Øerne, strækkende sig i Ø.
og V. omtrent under 64° s. Br. Senere opdagede
Amerikaneren Palmer en Fort-fættelse af denne Kyst mod
V., som fik Navn efter ham, og Russeren Bellinghau-sen
Alexanders Land længer mod Sydvest. Grahams Land
mellem Palmers og Alex-anders Land opdagedes i
1831-32 af Biscoe. Paa samme Rejse opdagede Biscoe
ligeledes Enderbys Land, der gennemskæres af den
sydlige Polarcirkel og ligger mellem
66° og 68° ø. L. ^ 1837 udsendte den
franske Regering en Expedition under Du-mout
d’Urville, som dog ikke medførte uo-gen ny
Opdagelse. Det følgende Aar op-
dagede derimod Balleny under 66° 44’ f. Br. og 181°
ø. L. nogle Øer, som han kaldte Balleny famt en
Kystlinie længer mod V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
