Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarnograd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schan Peln.
781
^hified.
gens Hovedmasse bestaaer af Tyrker, deelte i
to Stammer Aktak og Karatak, der hver staae
under en egen Høvding og ligge i ^yppige
Fejder med hinanden. Høvdingerne ^betale en
Tribut til Chineserne, men ere sorøvrigt i deres
Stammeanliggender næsten ganske uafhængige. Foruden
^Tyrkerne fin-^es i Landet ikke saa Tadschiker,
der ere af persisk Stamme og her fordetmeste drive
Handel, samt Kirgiser i Bjerglandet mod N. V. og
eukelte Chinesere i Stæderne. ^Den hele Befolkning
overstiger neppe 11/2 Mill. Gjennem Thian Schan
Nanlu finder en udstrakt Karavanhandel Sted ad to
Hoved-^veje, af hvilke den ene fører fra Ø. mod
^V. mellem Tarim Floden og Thian Schan Bjergene,
og tjener Samfærdselen mellem ^hina og Vestasien,
medens den anden til-vejebringer Forbindelsen med det
N. V. Forindien. Provindsens Hovedstad er Yar-kiang
ell. Yarkand; andre betydelige Byer ere^Khotan,
Kaschgar, Aksu, Karaschar,
Pidschan og Khamil.
Thian Schan Pelu, (^Landet N. f. Thian Schan^),
ogsaa kaldet Son g arie t ell. Dz ung ar i et, er
den nordvestligste Pr.
af det Chinesiske Rige, beliggende mellem ^2° og 49°
n. Br. og 94° ^og 107° ø. L.
og omgivet mod N. af Russisk Asien, ^mod
Ø. af Mongoliet, det egenlige China og
^r. Thian Schan Nanlu, mod S. af Thian Schan Nanlu
og mod V. af Kirgisernes Steppe. Landets Størrelse
anflaaes til 7 .^, 8,000 [_] M. med en meget blandet
Befolkning af Tadfchiker, Mongoler, Son-garer,
Chinesere og andre Stammer, til-sammen neppe meget
over 1/2 Mill. Landets
nordlige Deel begrændses mod N. af Altaj
Bjergene og gjennemstryges af disses
For-greninger. Her er de store Søer Dsaisan
og Kisilbasch, af hvilke den første gjennem-flydes
af Irtyf^. Den sydlige Deel af Landet opfyldes af de
mægtige Thian Schan
Bjerge, hvis Underafdelinger her ere Pe
Schan, Talki Bjergene og Bogdo Oola.
Hovedfloden er Ili, der løber mod V. ned
^aa Kirgisernes Steppe og falder i Balkafch
Søen. Befolkningens Hovedbeskæftigelse er Kvægavl;
Chineserne leve som Agerdyrkere og i Stæderne som
Haandværket. Landets Hovedst. er Ili ell. Guldscha.
Thiaucourt, Flk. i Frankrig, Dpt. Meur-
the, Arr. og 4 M. N. f. Toul. 1,800 I.
Thiberville, Flk. i Frankrig, Dpt. Eure,
Arr. og 11/2 M. V. N. V. f. Bernay. 1,500 I.
Thibery, Saint, Flk. i Frankrig, Dpt. Hérault,
Arr. og 21/2 M. N. Ø. f.Béziers. 1,800 I.
Thibodeaux, Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Louisiana, 10 M. V. S.V.
’^. New Orleans.
Thiel, St. i Holland, Pr. Geldern, 5 M.
V. S. V. f. Arnhem, ved Fl. Waal. 6,210I.
(1853). Væverier, Kornhandel. Thielt, St. i
Belgien, Pr. Vest Flan-
dern, 3 M. S. S. Ø. f.Britgge 10,109
I. (1856^. Betydelige Linnedvæverier.
Thiengen, St.iBaden, Kr. Øvre Rhin,
7 M. S. Ø. f. Freiburg. 1,200 I.
Thiers, St. i Frankrig, Dpt. Pny de
D^me, Hvst. i Arr., 5 M. Ø. t. N. f. Cler-mont. 15,192
I. (1856). Fabrikation af
Jern- og Staalvarer, Papir, Læder og Klæde. Thin
leMoutier, Flk. i Frankrig, Dpt.
Ardennes, Arr. og 21/2 M. S. V. f. Mézi^-res. 1,500
I. Thingvalla, en Indsø paa Island, 5 M.
Ø. f. Reykiavik. Ved Søens Nordende holdtes det gamle
Althing.
Thionville, bef. St. i Frankrig, Dpt.
Moselle, Hvst. i Arr., 31/2 M. N. f. Metz, ved
Moselles v. Br. 10,410 I. (1856).
Brændevinsbrænderier, Garverier. Thirsk, St. i
England, York Sh., North
Riding, 5 M. N. N. V. f. York. 5,319 I.
(1851). T. sender et Medlem til Underhuset.
Thisted, 1) Amt i Danmark, i den N. V.
Deel af Nørre Jylland, omgivet af^ester-
havet, Hjørring Amt, Limfjorden og Ring-kjøbing
Amt. 303/4 [_]M. med 54,744 I. (1860) mod
51,309 I. (1855) og 46,627 I. (1845), hvoraf
Kjøbstadbefolkning henholds-vis 5,160, 4,509 og
3,404. Amtet bestaaer
af de tre Hoveddele: 1) Vester Hanherred mellem
Vesterhavet og Løgstør Bredning. Denne sidste danner
her Bugterne Vejløs Vejle, samt Bygholms og Han Vejle,
mellem hvilke Halvøen Hannæs^ udskyder sig. Mod
Vesterhavet beskyttes Landet ved et Klitbelte
af indtil 3/4 M. Bredde; dets Judre er en Afvexling
af Bakker og Dale, hvilke sidste ere rige paa Mose-
og Kærstrækninger. .^
Herredets vestlige Deel er det 350 F. høje
Bulbjerg, der danner et Forbjerg mod Ve-sterhavet,
med den foranliggende fritstaaende
Kalkklippe Skarreklit, 60 F. høj. 2) Thy
eller Thyland mellem Vesterhavet paa den ene Side og
Thisted Bredning, Vils Sund,
Visby og Nissum Bredning paa den an-den Side. Grændsen
mod Ringkjøbing Amt
er ikke i Aggerkanal, men S. for denne ved
det saakaldte Pæledige. Thylands sydligste
Deel er Halvøen Thyholm med den Ø. f.
samme liggende Jegindø. Strækningen
langs Vesterhavet, saavel mod N. som mod
V. indtages af et indtil 3/4 M. bredt Klit-bælte;
kun Hanstholmen mod N. V. gjør
herfra en Undtagelse, idet Bakkerne her gaae
lige til Havet. Thylands nordligste Deel
bestaaer af flere ved betydelige Kærstrækninger
adskilte Bakkepartier, sædvanlig med Kalk-underlag,
og indeholdende flere Søer, af hvilke de største
sindes ved Nors og Vester Vandet. Midten dannes af et
bølgeformet Laud, der ikke frembyder mange høje Punk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
