Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tholen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786
Thurles, St. i Irland, Pr. Munster, Tipperary Sh.,
21/2 M. N. t. Ø. f. Cashel. 5,921 I. (1851). Vigtige
Kornmarkeder.
Thurnau, St. i Bayern, Kr. Øvre
Franken, 2 M. N. V. f. Bayreuth. 1,500 I.
Thurso, St. i Skotland, Caithness Sh.,
4 M. N. V. f. Wick, ved Pentland Frith. 2,908
I. (1851).
Thuringen er den gamle Benævnelse paa en
Landstr^ekning i Mellem -Tydskand, mellem Harzen,
Saale, Thnringerwald og Werra, der nu indtages af de
Sachsiske Hertugdømmer, Fystendømmerne Schwarz-burg
og endeel af den preussiske Pr. Sachsen.
Thuringerwald, en Bjergkjæde i Mel-lem-Tydstland,,
gjennemstryger med Retning
fra N. V. t. S. Ø. de Sachsiske Htgdd. og
Schwarzburg Rudolstadt. 18 M. lang og
indtil 51/2 M. bred; største Højde c. 3,000 F.
Tiber, fe Kirkestaten.
Tiderias, se Tabarieh.
Tibet. .^ videste Forstand betegnes med dette Navn
den hele Landstrækning i Asien, der indeslnttes mellem
de mægtige Bjerg-kjæder Himalaja og Kynlyn og mod Ø.
støder op til det egenlige China. Det er beliggende
mellem 28° og 34° til 36° n. Br. og mellem 92° og 114°
til 116° ø. L. og
kan anslaaes til et Fladeindhold mellem
18,000 og 26,000 [_] M. Dette Gebet ud-
gjør ikke noget assluttet Hele, men omfatter flere
baade ved naturlige og politiske For-hold meget
forskjellige Dele. Man skjelner derfor sædvanlig
mellem Stor-Tibet, Mel-
lem-Tibet eller Ladak og Lille-Tibet eller
Baltistan. Ladak og Baltistan, der omfatte
Alpelandet ved Indus Flodens øvre Løb,
høre til Kongeriget Kaschmir, hvorimod Stor-Tibet
hører til det store Chinesiske Rige. Om de to
førstnævnte Afdelinger vides ikke synderlig mere end
hvad der in-deholdes i den foran givne Benævnelse og
Kundskaben til Stor Tibet er ikke meget fyldigere. Det
er udentvivl det højest lig-gende Land paa Jorden,
opfyldt med mæg-tige Bjergkjæde^ der synes at have
samme Hovedretning som Grændsebjergcne Hima-
laja og Kynlyn og kun efterlade ringe
Plads for egenlige Slettestrækninger. Hvad der paa
Himalajas Nordskraaning kan be-tragtes som Højslette
antages at ligge i en
Højde af c. 17,000 F. over Havet. Lau-
det gjennemskæres af flere betydelige Floder, hvis
Hovedretning er fra V. mod Ø. Ho^ vedfloden er
Jaru-Tsang^Bo-Tsiu i Landets
sydlige Deel; den optager i sit Løb mod Øst fra begge
Sider betydelige Floder, men
man kander ikke dens videre Løb, hvorfor snart
Irawaddi, snart Brahmaputra og snart Saluen antages
for at være en Fortsættelse af den. .^ Landets
N. Ø. Deel med Ret-
uing mod Ø. og S. flyder en betydelig Strøm
Kinschakiang, en af Yangtsekiangs
Kildefloder , og mellem denne og Tsang-Bo-Tsiu flere
betydelige Floder med Retning mod S. Ø., men om hvis
videre^ Løb vi ikke have nogen Kundskab. Landet^
indeholder udentvivl ikke faa Søer, af hvilke de
meest bekjendte ere Tengri Nor eller Himmelsøen,
60 M. i Omkreds, Jor Boo^ eller den store Sø,
25 M. i Omkred^ Manassavara, Ravanhrad, Mapan,
Lanka og Kala Pustang. Klimaet er som Følge af
Landets høje Beliggenhed naturligvis meget strengt
om Vinteren; i de dybere^ liggende for Solstraalerne
aabne Dale er det derimod om Sommeren overordenlig
hedt. Plantevæxten i Landet fynes at være meget
indskrænket, især med Hensyn til Træer og Buske,
hvorimod saavel Korn-fom Græsarter trives her i
en betydelig^ større Højde end paa Sydsiden af
Hima-laja. Kornavl, der paa Sydsiden kun naaer op
til 10,000 F. over Havet, drives saale-
des i Tibet endnu i en Højde af 13,600 F^ og i en
Højde af 16,000 til 18,000 F.
voxe endnu gode Foderurter. Byg, Bælg-frugter, Roer,
Kaal og Løg ere de vigtigste dyrkede Plantearter. Af
Dyreriget fremhæ-ves Tibet eller Kaschmir Geden,
hvis sine
Uld afgiver Stoffet til de kostbare Kafch-^ mir
Schawler; den vilde Ged Skjin med
endnu finere Uld; forskjellige Faarearter^ Gemser,
Antiloper, Ræve, Harer og Mur-meldyr. Ejendommelig
for Landet er den saakaldte Yak (1^ ^^^), der hører
til Oxeflægten og udmærker sig ved lange. fine Haar
og en to til tre Fo.d lang me^ fine men stive Haar
besat Hale, der i Per-sien og Tyrkiet benyttes som
Udmærkelses^ tegn sor de højeste Embedsbedsmænd
(,^He-stehaler^). Bjergene skulle være rige paa
værdisulde Mineralier, hvoriblandt Guld,
Sølv, Kviksølv, Jern, Bly, Svovel, Salt^ Zink og
Arsenik. Om Befolkningen fe 1.
S. 155. Religionen er Buddhaismen, hvis Lære om et
roligt beskuende Livs Fortrin har fremkaldt en stor
Mængde Klostre. Re-
geringen er tilsyneladende et gejstligt Theo-
krati, idet den øverste Præst ^Dalat Lama^, der
betragtes som en Inkarnation af Buddha, tillige i
Navnet er Landets Regent; i Vir-
keligheden føres imidlertid Regeringen af
to chinesiske Kommissærer. Landets Hvst. er H’Lasfa;
andre betydelige Stæder ere Tischu Lumbn, Gertope og
Tsiambo.
Tichwin, St. i Rusland, Gvt. og 22 M.
N. Ø. f. Nowgorod, ved den efter St. be-nævnte
Kanal. 4,262 I. (1851).
Ticino, se Tesfin.
Ti^oa, en Ø i det Store Asiatiske Ar-kipelag, hører
til Philippinerne og ligger i Strædet mellem Masbate
og Sydenden af Luzon.
Tickhill, Flk. i Englaud, York Sh., West Riding,
8 M. S. f. York. 2,087 I. (1851)^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
