Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toscanella ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
is Riveres.
801
Tromsø.
N. Ø. f. Appenzell. 2^611 I. (1850). Tøj-.hus,
Landboskole.
Trois Rivieres, 1) engelsk Three Ri-^ers, St. i
Engelsk N. Amerika, Canada,
ved Saint Lawrence Floden, hvor den op-
tager Saint Maurice, 37 M. Ø. N. Ø. f. Ottawa. 4,936
I. (1851). Handel med
Skovprodukter. 2) St. paa den franske Ø Guadeloupe
i Vestindien, paa S. Ø. Kysten
af Basse Terre. 3,000 I.
Troizk, 1) St. i Ruslaud, Gvt. Oren-
bnrg, 50 M. Ø. t. S. s. Ufa. 1,600 I. .2) St. i
Gvt. Pensa , 18 M. N. V. s. ^ensa. 4,500 I.
Troizkaja Sergiew Lawra, et rigt med Fæstningsværker
omgivet Kloster i Rus-
land, Gvt. og 9 M. N. Ø. s. Moskau.
Troizkoszawsk, St. i det Asiatiske Rus-
laud, Gvt. og 35 M. S. Ø. s. Irkutsk. ^,185
I. (1853).
Troja, St. i Italien, Neapel, Pr. Ca-
pitauata, 3 M. S. V. s. Foggia. 4,500 I. Bispesæde.
Troki , St. i Ruslaud, Gvt. og 3
M. S. V. s. Wilna. 5,000 I.
Trolhatte, se Gota Elv.
Tromsø, 1) Stift i Norge, indtager dette Lands
nordligste Deel, N. f. 651/2° n. Br. og omgives af
Nordre Throndhjems Amt mod S., Nordhavet mod V., det
Nordlige Ishav mod N., Rusland og
Sverrig mod Ø. Stiftet bestaaer af Nord-ølands og
Finmarkens Amter:
Nordlands Amt
Vinmarkens -
^^.
^l.^n
.^
.^na^de
.i^
687,^ 1,284,8
65,512 43,938
77,587 54,655
1,972,4 ^ 109,450
132,242
tinmarken, som er det nordligste as de to mter,
fiudes beskrevet i en egen Artikel, til hvilken
derfor henvises for dettes Ved-kommende. Nordlands
Amt bestaaer af en
smal Landstrækning af 7 til 15 M. Bredde
mellem 651/2° og^ 71° n. Br., og er et Klippeland
med talrige dybt indskærende fjorde, der optage
Vandafløbet fra Dalenes Elve. Foran Kysten ligger en
Skærgaard bestaaende af en overordenlig stor Mængde
større og mindre Øer, hvortil ogsaa maa henregnes den
større Øgruppe Lofoten, der indeslutter Vestfjorden
mod N. Befolknin-^eus Hovederhverv er Fiskeri, hvoraf
navn-lig Vinterfiskeriet er af Betydning. Det sam-
lede Udbytte heraf i 1855 udgjorde 331/2
Mill. Pd. Fisk, 23/4 Mill. Pd. Fiskelever og 1 Mill.
^d. Rogn. Værdien af Fiskeriproduktwnen
i et Middelaar anflaaes til 2 Mill. Rdlr. Agerdyrkning
og Kvægavl drives langtfra
med den Omhu, som de fortjene, da den mandlige
Befolkning har større Tilbøjelighed for Fiskeriet. Den
totale Udsæd i 1855 op-
gives til 787 Tdr. Rug, 12,700 Tdr. Byg,
2,406 Td^. Blandsæd, 4,015 Tdr. Havre, 28,046
Tdr. Kartofler, der antages at give
et Udbytte af c. 5 Fold for Kornarterne og 7 Fold
sor Kartoflerne. Kreatnrholdet
ved Udgangen af 1855 opgives til 6,906 Heste,
51,429 Stkr. Hornkvæg, 96,094 Faar, 27,619 Geder,
5,726 Svin og 17,342 Rens^ dyr. Dette er i Forhold
til Folkemængden meget betydeligt og den samme Klage
lyder
derfor ogsaa fra dette Amt som fra andre Egne i Norge,
at Kreaturholdet er for stort, da Foder ofte mangler
om Vinteren. Egen-ligt Skovbrug finder ikke Sted, og
Skovene, der bestaae af Fyr og Birk, ere neppe til-
skrækkelige til Amtets egen
Forsyning. Bjerg-værksdriften indskrænker sig til
Brydning af
nogen Jernmalm, der afskibes til Thrond-hjem. 2)
Kjøbstad i Finmarkens Amt, un-der 69° 38’ n. Br.,
paa Østsiden af Øen af s. N. i Sundet mellem Hvaløen
og Fast-
landet. 2,958 I. (1855) mod 2,011 I. (1845).
^ Byen boe Stiftamtmanden og Biskoppen over Tromsø
Stift. Øvrigheden er en Byfoged, der tillige
er Byskriver og Post-mester. Af Toldembedsmænd
er her en Toldopsynsbetjent, en Kasserer og
4 Under-betjente. Endvidere en Sognepræst, en
Di-striktslæge og Fogeden for Senjen og Tromsø
Fogderi. Kirken er en gammel Træbygning.
.^ Byen er en Middel- og Realskole med
en Overlærer og 3 Adjunkter, et Skolelæ-rerseminarium
med 2 Lærere, et Bankkon-tor, en Sparebank med
indestaaende i
1855 et Beløb af 288,312 Rdlr., hvoraf 262,530
Rdlr. Indskydernes Eiendom. Told-indtægterne i 1855
udgjorde 51,596 Rdlr.
Af industrielle Etablissementer var her i
1855 et Skibsbyggeri, en Reberbane, 4 Tran-
kogerier, en Cigarfabrik, en Cichoriefabrik og et
Garveri. Handelen drives deels med de
omliggende norske Egne og deels med Rus-
ferne ved det Hvide Hav. ^ Aaret 1859
udsørtes til Udlandet 21/2 Mill. Pd. tør og røget
Fisk, 36,000 Pd. Klipfisk, 1,808 Tdr. salt Sild,
2,417 Tdr. anden salt Fisk, 1,529 Pd. uberedte Skind,
59,171 Pd.
Hvalros Huder, 1,377 Stkr. Odderskind,
2,852 Stkr. Rensdyrskind, 2,498 Stkr.
Ræveskind, 1,010 Stkr. Sælhundeskind. 730,980 Potter
Tran. Indsørselen bestod
as 4,250 Potter Brændevin, 128,341 Pd. Kaffe, 8,955
Pd. røget og saltet Flesk, 4,236 Pd. saltet og røget
Kjød, 1,806 Tdr. Korn og Gryn, 5,116 Lispd. Hvedemeel,
382,931 Lispd. Rugmel 18,262 Pd. Ris, 22,646
Pd. Smør, 1,992 Pd. Ost, 18,741 Pd. Sirup, 20,029
Pd. Sukker, 897 Pd. Thee, 12,000 Potter Vin,
90,019 Pd. To-baksblade, 871 Pd. Cigarer, 17,964
Pd. Linolie, 11,499 Tdr. Steenkul, 7,331 Tdr. Salt,
6,662 Pd. Fiskegarnstraad, 10,047 Pd. Sejldug, 51,990
Pd. Rebslagerarbejde, 51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
