Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschartorisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^schirmen.
804
blev i 1853 ødelagt af Jusurgenterne og
ligger nu i Ruiner. ^ Tschirmen, St. i det Europæiske
Tyrki,
Rumili, 4 M. V. N. V. f. Adrianopel, ved
Maritza.
Tschistopol, St. i Rusland, Gvt. og 15
M. S. Ø. f. Kasan, ved Kama. 10,405 I. (1855).
Tschita, St. i Russisk Asien, Hvst. i det
Transbajkalske Gebet, under 52° 2’ u. Br.,
131° ø. L., 65 M. Ø. N. Ø. f. Kiachta. 707 I. (1852).
Tschitteldrug, se Chitteldrog.
Tschorlu, St. i det Europæisle Tyrki, Rumili, 14
M. V. t. N. s. Koustautiuopel. 4,000 I.
Tschuchloma, St. i Rusland, Gvt. og
19 M. N. Ø. f. Kostroma 1,264 I. (1851).
Tschugujew, St. i Rusland, Gvt. og
5 M. Ø. S. Ø. f. Charkow. 6,152 I. (1850).
Tschukotien ell. Tschuktsernes Land
er den bjergfulde Halvø i det N. Ø. Asien mellem
Ishavet og Behringshavet. Tschukt-serne udgjøre
omtrent 10,000 Familier og synes at danne en
Overgangsrace til Nord-amerikas Eskimoer.
Tschurowitschi, Flk. i Rusland, Gvt. og 13
M. N. N. Ø. f. Tschernigow. 3,000 I.
Tschuru, St. i Engelsk Ostindien, Rad-scheputana,
30 M. V. t. S. f.Delhi. 20,000 I.
Tschusan, se Chufau.
Tschu^ascher, en finsk Folkestamme i
det østlige Rusland, i Gvtt. Nischnij Now-
gorod, Kasan og Orenburg, ved Bredderne af
Wolga. c. 400,000 i Tallet, leve fom .Jægere og
Agerdyrkere. Tsiuantscheu, en folkerig St. i China,
Pr. Fukian, 20 M. S. V. f. Futscheu. Tsung Ming,
en Ø i China, i Mun-
dingen af den store Fl. Jangtsekiang. Frugt-bar
og stærkt befolket. Steensalt. St. af s. N. paa
Sydkysten.
Tsusima, en japansk Ø i Korea Stræ-det, bjergsuld og
stærkt befolket.
Tuam, St i Irland, Pr. Counaught,
Sh. og 4 M. N. Ø. f. Galway. 4,938 I. (1851)
foruden 2,881 i Arbejdshuse og Stiftelser. Katholsk
Erkebispefæde med præg-
tig Kathedralkirke. Kornhandel, Bryggeri, Garveri.
Tuareg ell. Tuariker, et mægtigt No-madefolk i Sahara
og den nordlige Deel af Sudan. De ere hengivne til
Røveri og kræve Tribut af Karavanerne.
Tnat, en Oase i Sahara, mellem 26°
og 28° n. Br. og 18° og 20 ø. L., dan-
ner et overordenlig vigtigt Knudepunkt for
Karavanvejene.
Tubize, Flk. i Belgien, Pr. Syd Bra-bant, 3
M. S. S. V. f. Vritssel, ved Fl. Senne. 3,000 I.
Tuchel, St. i Preussen, Pr. Breussen,
Rgbz. og 10 M. V. S. V. f. Marieuwer-
der. 2,135 I. (1855). ^ Nærheden den
store Skovstrækning ,,Die Tuchelsche Heide^. Tuchow,
St. i Østerrig, Galizien, Kr.
Tarnow. 2,000 I.
Tucuman, en as La Plata Staterne i S. Amerika, omgiven
as Staterne Salta, Catamarca, Santiago og Distriktet
Gran
Chaco. 1,100 [_]M. med c. 90,000 I. Lan-dets vestlige
Deel er bjergsuld og opsyldes
af Andesbjergenes Udløbere.^ dets østlige Deel hører
til den store Parana Slette og gjennemstrømmes af
Fl. Salado. Prægtige Skove , der indeholde mange
fortrinlige Træsorter, bedække en stor Deel af Landet
og afgive en af dets vigtigste Udførselsar-
tikler. Jordbunden er meget frugtbar og
frembringer Ris, Hvede, Majs, Sydfrug-ter, Bomuld,
Tobak, Kakao og Judigo.
Paa de udstrakte Græsgange i Slettelandet underholdes
talrige Hjorder af Heste, Mul-
dyr og Hornkvæg. 2) Hvst. i Staten af s. N., 145
M. N. N. V. f. Buenos Ayres.
Befolkningen angives til 11,000. Bispesæde.
Tudela, St. i Spanien, Navarra, 12 M.
S. t. Ø. f. Pamplona, ved Ebro. 7,323
I. (1852). Bispesæde. Sæbesyderier, Olie-møller.
Tudschurra, se T ad s ch ur a.
Tuetz, St. i Preussen, Pr. Preussen,
Rgbz. og 261/2 M. V. S. V. f. Marien-werder. 1,458
I. (1855).
Tufara, Flk. i Italien, Neapel, Pr. Mo-
lise, Dst. Campobasso. 2,000 I.
Tusfé, Flk. i Frankrig, Dpt. Sarthe, Arr. og 4
M. S. S. Ø. f. Mamers. 2,000 I.
Tuiris, St. i Spanien, Pr. og 4 M.
V. S. V. f. Valencia. 2,697 I. (1852). Tukkum, St. i
Rusland, Gvt. Kurland, 7 M. N. V. f. Mitau. 2,710
I. (1852).
Tnla, 1) Gvt. i Rusland, mellem 52° 44’
og 54° 50’ n. Br. og mellem 53° 27’ og 56° 26’ ø. L.,
omgivet af Gvtt. Moskau,
Kaluga, Orel, Rjasan ogTambow.554[_]M.
med 1,125,51 7 I. (1856). Gvt. er et Slet-
teland, hvis S. Ø. Deel gjennemstryges af den
Landryg, som danner Vandskjellet mel-lem Don og
Wolga, og saaledes mellem det Asowske og Kaspiske
Hav. Dets vig-tigste Floder ere: Oka, der paa enkelte
Strækninger danner Vest-, Nordvest- og Nordgrændsen ;
Don imod S. Ø. Jord-bunden er frugtbar og vel dyrket,
og frem-bringer alle Slags Korn vg Hamp. Be-
tydelig Kvægavl. Af Mineralprodukter er det vigtigste
Jern, hvis Bearbejdelse be-
skæftiger en stor Deel af Befolkningen. Lærredsvæveri,
Papirfabrikation og Garveri ere ligeledes vigtige
Industrigrene. Gvt.
deles i 12 Kredse. 2) bef. Hvst. i Gvt. af
f. N., 24 M. S. f. Moskau, ved Fl. Upa. 4^,312
I. (1855). Erkebi^pesæde. Ar-
senal, Judustrimuseum, Theater, stor Basar. T. er et
af Hovedsæderne for Ruslauds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
