Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschartorisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810
^elbare Ledelse af disse overdrages en
Ci-vilkommissær, der vælges af den exekve-rende
Regering, eller, naar Exekutioneu er overdragen
til flere, af den Regering, som Forbundet
bestemmer. Forbundet har som Fællesmagt Ret til
at erklære Krig, flutte Fred, Forbund og andre
Overeenskomster, men dog kun til Selvforsvar, til
Opret-holdelse af Tydsklands Selvstændighed og ydre
Sikkerhed og af de enkelte Staters Uafhængighed og
Ukrænkelighed. - For-bundsakten paalægger de enkelte
Forbunds-medlemmer Indførelse af Forfatninger med
Landstænder, men overlader de suveræne Fyrster selv at
ordne dette indre Anlig-gende. Forbundsdagen kan efter
Opfordring af et Forbundsmedlem overtage Garantien
for den i hans Land indførte Stænderfor-fatning og er
da berettiget til efter Op-fordring af Parterne at
tage de hertil sig-tende Forholdsregler. Derimod er
Forbunds-dagen i alle andre Tilfælde ubererettiget
til at indblande sig i Stænderanliggender eller i
Stridigheder mellem Landsherre og Stæn-der, medmindre
Fyrsten paakalder dens Hjælp eller ved Oprør notorisk
er forhindret i at gjøre dette. Naar der mellem en
For-bundsregering og dens Stænder eller i de frie
Stæder mellem Senatet og de forfat-
uingsmæssige borgerlige Myndigheder op-
staaer Strid angaaende Forfatningens For-staaelse
eller angaaende Grændserne for
Stændernes Ret til Medvikning i Rege-
ringsanliggender, og navnlig naar Stæn.. derne skulde
negte at bevilge de nødvendige Midler til at føre
Regeringen paa en med Forbundspligten og Landets
Forfatning stem-mende Maade , saa er Afgjørelsen
heraf henvist til den ved Forbnndsbeslutning af 30te
Oktober 1834 indstiftede Forbunds-voldgiftsret, der
bestaaer af 34 paa 3 Aar valgte ,,Spruchmåuner^, af
hvilke hver af de 17 Stemmer i det engere Raad vælge
2. Blandt disfe ,.Spruchmånner^ vælge ved-kommende
Regering og Stænder Voldgifts-dommere - Forskjellighed
i christelig Troes-bekjendelse begrnnder ikke i noget
Forbunds-
land Forskjel^ Nydelsen af borgerlige eller
politiske Rettigheder. Forbundsakten opstil-ler som
et Formaal, der bør tilstræbes, en muligst eensartet
Forbedring i Jødernes
borgerlige Stilling i de enkelte Forbunds-
lande. Midlerne til Bestridelse af Forbunds-udgifter
udredes af de enkelte Stater efter en fastsat
Matrikel. - Forbundshæren be-staaer af 10 Armeekorps,
hvoraf Østerrig
stiller 1ste, 2det og 3die, Preussen 4de, 5te
og 6te , Bayern 7ende , W^rttemberg, Baden og Hessen
Darmstadt 8nde, Kgr. Sachsen, Kurhessen, Luxemburg
og Lim-burg, og Nassau 9ende, Hannover, Hol-steen
og Lauenburg, Braunschweig, Mecklen-burg Schwerin,
Mecklenburg Strelitz, Ql-
denburg , Lubeck , Bremen og Hamburg 10ende. Desuden
daune Kontingenterne for
de Sachsiske Sthtgdd. ogHtgdd.famtFstdd. Anhalt,
Schwarzburg, Liechtenstein, Wal-
deck, Renss, Lippe og Landgrevskabet Hessen Homburg
en Reservedivision. Forbundshæ-
rens Styrke i 1859 angaves til c. 600,000
Md., hvoraf c. ^ Kavalleri og c. ^^ Pionerer
og Pontonnerer. Feltartilleriet er bestemt til
21/2 Piecer pr. 1,000 Md., og paa hvert Stykke
Skyts regnes 30 Md. Befætning. Forbundsdagen
har Overledel-fen af Forbundskrigsvæsenet; den
specielle Ledelse er hos et Forbundsudvalg og en
Forbundsmilitærkommission. Ansørselen af Forbundshæren
paa Krigsfod overdrages en i det engere Raad valgt
Forbundsover-feltherre, der aslægger Eed til Forbundet
og kun skylder dettes Befalinger Hørighed.
torbundsfæstninger ere Mainz, Luxemburg, ^ndau,
Ulm og Rastadt. Besætningerne i disse Fæstninger
bestaae fordetmeste af Kontingenter fra 2 eller slere
Stater, der sjelden leve paa en fynderlig venlig
Fod med hinanden. - Medens Forbnndet faa-ledes,
ialtfald paa Papiret, har tilvejebragt en Eenhed
i Hærvæsenet, der dog ikke stræk-ker sig videre
end at der har vist sig de største Vanskeligheder
hvergang en Forbunds-feltherre har skullet udnævnes,
har en saa-dan Eenhed end ikke været at opnaae i
et Forhold, der skulde synes fremfor alle at maatte
egne sig dertil, nemlig Handelsvæ-senet. Oprindelig
udgjorde hver enkelt Stat et eget Toldgebet, men fra
1819 begyndte navnlig hos de Stater, der ligge som
En-klaver ^i det prenssiske Statsgeoet, at røre sig
Bestræbelser for at danne en Toldfor-ening. Som Følge
heraf opstod den tydske Toldforening, der vil findes
nærmere om-
talt under Artiklen Preussen .11. S. 562. Til de der
meddeelte Oplysninger skulle vi
her kun føje^ at den totale Bruttotoldind-
tægt i 1860 har udgjort 32,136,325 Rdlr., hvoraf
indkommet i Preussen 18,307,765 Rdlr., i Kgr. Sachsen
3,540,861 Rdlr., i
Hannover 2,917,505 Rdlr., i Bayern
1,738,159 Rdlr., i Baden 1,314,315 Rdlr. og i
Franksurt am Main 1,195,083 Rdlr. Bruttoindtægten
1861 ndgjorde 33,210,883
Rdl. Indenfor Toldforeningen bestaaer den thuringske
Told- og Handelsforening fom et snevrere Forbund,
hvortil høre nogle preus-fiske Kredse, en bayersk
Enklave, den kur-hesfiske Kreds Schmalkalden,
Størstedelen
af de storhertugelig og hertugelige Sachsiske Lande
og af Fstdd. Schwarzburg, samt de
Reussiske Fstdd. Denne Forening har sor-uden de
fælles Toldsatser ogsaa antaget den preussiske
Beskatningsnorm for Bræn-devin, Tobaks- og Vinavl og
tildeels for Øl. Lignende Overeenskomst er afsluttet
mellem Preussen og Kgr. Sachsen. Deu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
