- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
815

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

815

berkar staaer paa et højt Trin , hvilket til-deels
ogsaa er Tilfælde med Fabrikationen af blanke Vaaben;
derimod er Tilvirknin-gen af alle andre Jern- og
Staalvarer langt tilbage, og Skydevaaben hentes
næ-sten udelukkende fra Udlandet. Handelen har at
kæmpe mod store Hindringer, navn-lig i de flette
Samfærdselsmidler, der paa de fleste Steder indskrænke
sig til Stier, der ikke ere farbare med Vogne, men
kun for Lastdyr. Af stor Vigtighed for Hande-len ere
de Messer, der holdes paa flere

Steder, den betydeligste i Usnndschora, 12 M.

N. V. f. Adrianopel. Udenrigshandelen befinder sig
for Størstedelen i Hænderne paa Udlændinge, Armeniere
og Grækere. Det er en Selvfølge, at man i Tyrkiet

ligesaa lidt har nogen paalidelig Oplysning

om Handelens Omfang som om nogen af de andre
Rørelser i det borgerlige Liv, der i de fleste
europæiske Stater ere Gjenstand sor statistisk
Behandling. Angivelserne hos de forskjellige
Forfattere, der have behand-let denne Sag, ere derfor
ogsaa meget for-skjellige, hvortil endnu kommer, at
det ikke altid er .let at udfinde, for hvilke Dele af

det hele Tyrkiske Rige de gjælde. Den

totale Omsætning udgjør vistnok omtrent

160 til 180 Mill. Rdlr., hvoraf omtrent

^ for Indførsel. De Lande, med hvilke der finder
størst Omsætning Sted, ere Øster-

rig og Tydskland, England, Frankrig, Rus-

land, Donausyrstendømmerne, Lilleasien og Persien,
Ægypten, Italien. Konstantinopel er Tyrkiets
betydeligste Handelsftad; dens

Indførsel angives i 1860, dog vistnok sor

højt, til følgende Værdi: fra England

48 Mill. Rdlr., Frankrig 17 Mill. Rdlr., Østerrig
og Tydskland 5 Mill. Rdlr., andre Lande i Europa 7
Mill. Rdlr. ^ 1859

besøgtes Konstantindpels Havn as 15,588

Fartøjer af c. 11/2 Mill. K. Lst. for Ind-

gaaende og 15,232 af en noget ringere Drægtighed for
Udgaaende. .^ den ind-gaaende Fart deeltoge under
tyrkisk Flag

5,692 Fartøjer af 320,000 K. Lst. og i den udgaaende
5,251 af 290,000 K. Lst.

Meer eller mindre betydelige Handelsstæder i Rumelien
ere Adrianopel, Bitolia, Seres, Burgas, Usundschova,
Filippopel og Gali-polt; i Makedonien og Thesfalien
Salo-niti og Volo; i Albanien Arta, Prevesa, .Janina,
Avlona og Skutari; i Bosnien Bosna Seraj, Mostar,
Banjakula og Trav-

nik; i Bulgarien Viddin, Sistovo, Rust-schuk,
Silistria, Baltschik, Varna og Tult-

scha. Handelsflaaden i det Europæiske Tyrki

anflaaes til henimod 1,200 Skibe af c. 90,000

K. Lst. Østerrigske og franske Selskaber ved-ligeholde
en temmelig levende Dampskibs-forbindelse saavel
mellem de større tyrkiske Havne indbyrdes, som mellem
disse og ved Middelhavet, Arkipelagus og

det Sorte Hav. - Befolkuingen er foran angivet
efter en faakaldet Tælling, der foretoges i 1844 for
Rekruteringens Skyld. Denne angav det hele Antal i
det Europæiske Tyrki med Douaufyrstendøm-

merne til 15,500,000, hvortil er føjet 180,000

for det i 1856 af Rusland afstaaede Bes-sarabieu.
Von Reden sordeler denne Be-solkning efter den
forskjellige Nationalitet saaledes: Slaver

Bnlgarer .... 4,500,000 Serber ..... 1,500,000
Bosniaker . . . 1,450,000 Andre ..... 250,000

Valacher og Zinzarer Albanesere ......

Osmanner ......

Grækere .......

Armeniere ......

Jøder ........

Zigeunere ......

Tartarer .......

7,700,000 4,300,000 1,600,000 1,055,000 1,050,000
150,000 125,000 80,000 25,000

Jolt ....... 16,085,000

Befolkuingen i det af Rusland afstaaede Besfarabien
hører for Størstedelen til den valachiske
Stamme. Efter Religionsbekjen-delsen antager den samme
Forfatter at Be-folkningen bestaaer af: Bekjendere
af den græske og

armeniske Kirke . . . 11,080,000 Islam .....
3,970,000

,, den romersk ka- ..

tholske Kirke . . 650,000 Jøder ..............
125.000

Zigeunere ............ 80,000

Andre Troessamfund ..... 180,000

Af de her nævnte Folkestammer boe Bul-garerne
i Bulgarien og store Strækninger af Rnmelien og
Makedonien, samt spredt

i Thessalien, Albanien og Serbien; Ser-

bere og Bosniaker i de efter dem benævnte Lande;
Valacher (Rumæner) i Valachiet og Moldau samt
spredt over Bulgarien, Thes-salien, Albanien og
andre Provindser; An-tallet af Zinzarer eller
Makedo-Valacher er henimod 350,000; Albaneserne,
der kalde sig selv Skipetarer .^ Bjergboere, men af
Tyrkerne benævnes Arnauter, i Albanien og adspredt
i Rnmelieus , Serbiens og Bos-niens Bjergegne. Af
Osmannerne skulle

270,000 boe^i Koustantinopel , 210,000 i Rumelien,
375,000 i Bulgarien, 150,000 i

Albanien og Thessalien og 50,000 i andre

Dele af Tyrkiet. Af Grækerne skulle 285,000 boe paa
de tyrkiske Øer, 265,000 i Thes-

salien, 320,000 i Konstantinopel ogRume-lien, 180,000
i andre Provindser fornem-lig i Albanien. Armenierne
boe især i Stæderne som Handlende, og as Jøderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0817.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free