Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyrkiet.
817
Tyrkiet.
^ensgejstlige og barmhjertige Søstre; disse Skoler
have havt en rask Fremgang og staae i stor Anseelse. -
Statsforfatningen er et uindskrænket Monarki; Sultanen
for-ener baade den øverste verdslige og den øverste
gejstlige Magt i sin Person. Thro-nen er arvelig
i Mandsstammen af Os-mans Hus og gaaer i Regelen
fra Faderen til den ældste Søn; dog kan Sultanen
og-saa bestemme en anden Prinds af Kejser-huset til
sin Efterfølger. Sultauen er myndig med det 15de
Aar. Sultanens
Sos benævnes Porten eller den høje Port. an udøver
sin lovgivende og styrende Magt ved Storvisiren og
Muftien. Stor-visiren er Storseglbevarer og fører
Forsæde i G^heimeraadet (Divan), hvis Medlemmer
ere Muftien, Ministrene og Præsidenten for
Statsraadet. Der haves Ministerier for:
Udenrigsanliggender; Krigsvæsen; Marine^;
Artilleri og Befæstningsvæsen ; Finantser;
Handel, Agerbrug og offenlige Arbejder;
.Uudervisningsvæsen; Justits; Politi; milde
Stiftelser; Sultanens Privatskat og Mønteu;
de kejserlige Fabriker. ^udenrigsministeriets
Forretninger bestyres af Storvisirens Raad.
Med de forskjellige Ministerier, Udenrigs-
ministeriet undtaget, er forbunden et Raad,
bestaaende as en Præsident og et større eller
mindre Antal Medlemmer, der udar-bejder Sagerne og
forbereder Forslag til forbedringer. Det vigtigste
af disse Raad er Statsraadet for Justitsvæsenet
eller det Nøjeste Raad, der forbereder og affatter
lovene og har Overtilsynet med Provind-fernes
Gonvernører, ligesom det tillige er Domstol for
Statsforbrydelser og for de ^øjere Embedsmænd samt
en Slags Over-appellationsret. Det Europæiske Tyrki
de-les i 15 General^Guveruen^enter (Ejalet), der atter
deles i 46 Provindser (Liva), hvis Underafdelinger
ere 370 Kredse (Kaza). Paa de umiddelbare Lande salde
11 Ejalets, nem-
lig 1^ Edirne (Adrianopel), der udgjør den
østlige Deel af Rumelien, med 5 Livas;
^) Silistre (Silistria), den østlige Deel af Bulgarien
med 4 Livas; 3) Viddin, den nordvestlige Deel af
Bulgarien med 2 Livas ;
4) Nisch, Bjerglandet i den sydvestlige Deel
af Bulgarien S. f. Serbien til Bosniens ^rændse,
med 4 Livas; 5) Selanik (Sa-
louiki), Thessalien og en Deel af Makedo-nien,
med 4 Livas; 6) Rumili, det vestlige ..Makedonien
og det nordlige Albanien, med ^ Livas; 7) Janina,
det sydlige Albanien,
med 4 Livas; 8) Uskiup (Skopia), det
nordvestlige Rumelien og Landet mellem
Schardagh og Bosnien, med 2 Livas;
9) Bosnien, med 6 Livas; 10) Dschesair, ^erne i
Arkipelagus, med 7 Livas; 11) Krid (Kandia) med 3
Livas. Hertil maa endnu regnes Fæstningen Belgrad,
der ud-et eget Ejalet. .^ Spidsen sor hvert
Ejalet staaer en Vali eller Generalguvernør
med en meget udstrakt Myndighed; ved
hans Side bestaaer et stort permanent Raad, sammensat
af en Præsident og 2 Sekretæ-rer, udnævnte af Porten,
Overskatteopkræ-veren, de katholske, græske og
armeniske Bi-skopper, Overrabbineren og Delegerede
fra
de kristelige og tyrkiske Kommuner. .^ Spid^
sen sor hvert Liva staaer en Kaimakan, der betragtes
som Generalguvernørens Stedfor-træder og ved sin
Side har et Raad af Provindsens Notabler. De enkelte
Kazaer bestyres af Mudirer, ligeledes med et Raad af
Distriktets første Indvaanere. Kommu-nerne forvaltes
af Forstandere, valgte af Beboerne. Retsplejen
besørges af en Høje-steret (Arzodassi), bestaaende af
en Præsi-dent og 10 Assessorer; Appellationsretter
(Mevleviet) med en Overdommer (Molla) i Spidsen;
Underretter (Kaza) med en Dom-mer (Molla ell. Kadi),
en Fiskal og en Hjælpedommer ; Fredsdommere. .^
Spidsen for Skatteopkrævningen staaer i hvert Eja-let
en Defterdar (Generalskatteopkræver), der tillige
besørger Udbetalingerne; under
hans Tilsyn staaer en Oppebørselsbetjeut i
hvert Liva, hvis Regnskaber indsendes til Defterdaren
og af denne forelægges Raadet i det paagjældende
Ejalet, hvorfra det til-stilles Finansministeren. Med
Hensyn til Statsiudtægter og Statsudgifter hersker den
samme Mangel paa paalidelidelige Oplys-ninger, som i
de fleste andre Retninger. Det engelske Gesandtskab
i Konstantinopel har
meddeelt følgende Opgjørelse for 1859^60.^
Statsindtægt:
Rdlr. Indkomstskat .......... 20,019,000
Fritagelse for Værnepligt . . . 4,292,000 Tiende og
Landgilde ...... 33,402,000
Told .............. 12,469,000
Tobaksfkat ........... 1,852,000
Stempel og Accise. ...... 562,000
Næringsskat .......... 7,319,000
t ^stvæsen ............ 451,000
altminer ........... 807,000
Tribut ............. 3,369,000
Adskillige Indtægter ..... . 2,866,000
Jalt. .... 87,408,000
Statsudgift:
Rdlr. Statsgjælden .......... 14,200,0^0
Understøttelse til Pilgrimsfarter
til Mekka .......... 3,458,000
Do. til Vegjørenhedsanstalter . 1,938,000
Møntoperationer ........ 2,352,000
Civilliste ............ 11,285,000
Krigsministerium ........ 30,611,000
Artilleri ............. 1,310,000
Marineminist. . ......... 7,117,000
Justitsmimst. .......... 767,000
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
