Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulverstone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulverstone.
823
Ungarisch Altenburg.
Nordkanalen og den Irske Sø og mod S.
af Prr. Leinster og Connanght. 402 [_]M. med
1,910,408 I. (1861) mod 2,011,756 I. (1851), 2 386,373
I. (1841), 2,286,622 I. (1831). ^r. er bjergfuld og
gjeunemstryges
af 2 Bjergsystemer, et nordligt, der gaaer
igjennem Shirerne Antrim, Londonderry og Donegal og
gennembrydes af Banns og
Foyles Floddale, og et sydligt, der fra
Downshire strækker sig mod V. De nord-
lige Bjerge naae ikke over 2,000 F.; i de
sydlige er Slieve Donard i Do^n Sh.
over 2,500 F. Af de talrige Søer ere de største Lough
Neagh og L. Erne. Kysterne
ere stærkt indskaarne og navnlig Nordkysten meget
klippefuld. Befolkningen i denne Pr. er stærkere
blandet med engelske og skotske Elementer end i de
andre Provindser, en Omstændighed, der viser sin
Virkning i den livligere Industri.
Ulverstone, St. i England, Lancashire,
3 M. N. V. f. Lancaster. 6,433 I. (1851).
Store Kvægmarkeder Udførsel af Jern og
Skifer. Den lille Fl., hvorved St. ligger,
er ved Kanalisering ^gjort sejlbar for store Skibe.
Ulvsund er et Sund i Danmark, ^der skiller Møen fra
Sjælland.
Uman, St. i Ruslaud, Gvt. og 25 M.
S. s. Kijew. 14,911 I. (1855). Klæde-
fabriker.
Umballa, St. i Engelsk Ostindien, ^rs. ^Bengalen, Cis
Sntlebsch Gebetet, 15 M. S. Ø. s. Ludiana. 20,000 I.
Umbrien, en Pr. af det nye Kgr. Ira-lien, bestaaer
af de forhenværende pavelige Provindser Perugia,
Orvieto, Spoleto og
Rieti. 118,4 [_]M. med 492,829 I. (1858).
Ume^, 1) Lån i det svenske Norrland, ^gsaa kaldet
Vesterbotten, indbefatter den sydlige Deel af
Pr. Vesterbotten, Asele og Umeå Lapmarker og
Nordmalings Sogn af Ingermanland, og omgives mod
S. af Hernosands og Jamtlands Lån, mod V. af Norge,
mod N. as Piteå eller Norrbottens Lån
og mod Ø. af den Bottniske Bugt. 949 [_] M. med 81,478
I. (1860). Kystlandet er tem-
melig jevnt; det gjennemskæres af en stor Mængde fra
Lapmarkerne kommende Vand-
drag og Elve, af hvilke de betydeligste ere
Skellefteå Elv og Umeå Elv med dens v. Bfl. Vindel
Elv. Jordbunden er sandet med store Moser og talrige
Søer. Jo læn-ger man drager mod V., desto bjergfuldere
bliver Landet, hvis Vestgrændse dannes af ^den
skandinaviske Fjeldryg , der udsender talrige Grene
med S. Ø. Retning ned mod Kystlandet. Bjerglandet,
hvis dyrke-lige Strækninger bestaae af mager
Sand-jord, har en Mængde langstrakte Søer, der ere
Udvidelser af Elvene. De betyde-ligste af disse Søer
ere fra N. mod S.: ^jåkelvas, der dannes af PiteåElv;
Horn
Afvan og Stor Afvan, der dannes as Skel-lefteå; Stora
Vindelen, der dannes af Vin-del Elv ; Stora Uman, der
danne^ af Umeå Elv; Marsven, der dannes af Angerman
Elv. Med Søerne asvexle desuden Mo-sestrækninger as
et overordenligt Omfang. Af Befolkningen var i 1855
1,165 Perso-
ner Lapper, blandt hvilke 143 Husfædre,
der ejede Rensdyr. Kvægavlen er Land-
brugets vigtigste Deel; i 1855 var Antallet af
Husdyr 8,000 Heste, 40,000 Stkr. Horn-kvæg og Kalve,
47,000 Faar, 6,000 Geder og ^4,000 Svin. De vigtigste
Sædarter ere Byg, Blandsæd, Rug, Havre og Kar-tofler;
Hør dyrkes i de sydligste Egne tem-
melig udbredt. ..^ Kystlandet ere Skovene næsten
ganske forsvundne, hvorimod der i Landets Indre
endnu sindes betydelige Skov-strækninger. Antallet
af Saugværker i 1855
var 190. Haandværk og al Slags Hus-
flid er meget udbredt. Lånet deles foruden Lapmarkerne
i 2 Fogderier og 3 Domsagor
med 12 Thingslag. ..^ gejstlig Henseende
hører det til Hernosands Stist og udgjør
18 hele og Dele af 2 Pastorater. 2) Hvst.
i ^ån af s. N., ligger ved Umeå Elvens
Udløb i den Bottniske Bugt, 69
M. N. t. Ø. f. Stokhvlm. 1,855 I. (1860) mod 1,659
I. (1855). Stadens Bygninger ere af Træ.
Her er Lånsresidentsen, Lånets Lasaret og Fængsel
og en højere Elementarskole. Haand-værk, Handel og
Skibssart er Befolkunt-gens Hovederhverv. Større
Skibe kunne
kun komme Staden paa 2 Mil nær. ^ 1858
beskæftigedes i udenrigs Fart 23 Fartøjer
af 3,386 Læster og i indenrigs 23 af 520
Læster.
Umenak ell. Omenak, en af de danske Kolonier i
Nordgrønland.
Umerapura ell. Amerapura, St. i
Birma i Bagindien, ligger ved Iravaddi,
N. Ø. f. Ava. 70,000 I. Indtil 1824
Landets Hovedstad. Husene ere af Træ, men regelmæssig
anordnede i lige og brede Gader. Paa Grund af den lave
Beliggen-hed og de stærke Uddunstninger er Klimaet
meget usundt. Ummanz. en lille preussisk Ø i Øster-
søen ved Rugens Vestkyst. 3/4 M. lang og
1/2 M. bred med 400 I., der drive Ager-brug og
Fiskeri.
Umritsir, se Amritsir.
Umstadt, St. i Hessen Darmstadt, Pr. Starkenbnrg,
3 M. Ø. s. Darmstadt. 3,000 I.
Unalaschka, en russisk Ø ved N. Ame-
rikas Nordvestkyst, hører til Ræveøerne blandt
Aleuterue. Den er c. 15 M lang, bjerg-suld og vulkansk
med stærkt indskaarne Ky-
ster. Befolkningen, henimod 2,000, lever
af Jagt og Fiskeri. Øens Træmangel er-statles ved
Drivtømmer.
Ungarisch Altenburg, Flk. i Østerrig, Ungarn, Hvst. i
Gsp. Wieselburg, 19 M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
