Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulverstone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urbanna.
830
Urbanna, 1, Flk. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Ohio, Hvst. i Cty. Cham-paign, 8
M. V. f. Columbns. 3,000 I. Swedenborgsk Kollegium. 2)
Flk. i Illi-nois, Hvst. i Cty. Champaign, 17
M. Ø. t. N. s. Springfield.
Urbino, St. i Italien, Markerne, Hvst. i den tidligere
romerske Pr. af s. N., 27 M.
N. f. Rom. 10,000 I. Erkebispesæde, Uni-
versitet, fmukt Regeringspallads, Kathe-dralkirke.
Urcha ell. Oorcha, en af de saakaldte Bundelkund
Skytsstater i Engelsk Ostindien, Prs. Bengalen,
120 [_] M. med c. 200,000 I. og Hvst. af f. N.,
40 M. V. f. Allahabad.
Urda, St. i Spanien, Ny Castilien, Pr. og 7
M. S. Ø. f. Toledo. 2,538 I. (1852).
Urdschensk, St. i Asien, Khanatet Khiva, 4
M. N. f. Khiva, ved en Arm af Fl. Amu.
5,000 I. Urfa ell. Orfa, Oldtidens Ed es fa,
St. i det Asiatiske Tyrki, Mesopotamien,
17 M. S. V. f. Diarbekr. 40,000 I. Le-
vende Karavanhandel. Silkevæverier. Urfahr, Flk. i
Østerrig, Erkhtgd. Øster-
rig, Muhlkredfen, 1/2 M. N. N. V. f. Linz,
ved Donaus v. Br. 3,600 I.
Uri, Knt. i Schweiz, omgivet af Kanto-nerne Schwyz,
Glarus, Graubnnden, Tes-
sin, Wallis, Bern ogUnterwalden. 19,^[_]M.
med 14,761 katholske Indbyggere. Uri er
i Ordets egenligste Forstand Bjergland; de
fleste Bjergtoppe naae her op mellem 8,000
og 9,000 F., nogle endog over 10,000 F.
og ingen under 5,000 F. Det berømte
Sankt Gotthard ligger paa Sydgrændsen
og fra dette udspringer Fl. Reuss, der med
Retning mod N. gjennemløber hele Kanto-net og
falder i Urner Søen, den mod S. vendende Bugt af
Vierwaldstadtersøen. Saa-vel Reussdalen ^som dens
Sidedale ere me-get snevre og vilde. Kvægavlen
er den fattige Befolknings Hovederhverv; Kornavl
drives i meget ringe Udstrækning, men der-imod haves
forholdsvis mange Frugttræer. .^ Uris Forfatning er
demokratisk; Hvst.
Altdorf ell. Uri.
Urjupinskaja, Kofakflk. i Rnsland, de Donske
Kosakkers Land, 53 M. N. N. Ø. s. Nowo Tscherkask,
ved Fl. Choper. 3,196 I. (1850).
Urk, en lille Klippeø i Holland, i Zuy-
dersøen, ligner noget Helgoland. Fyrtaarn. Urmia,
St. i Persien, Pr. Aderbejd-
schan, 80 S. V. N. V. f. Teheran. St. ligger
V. f. den^ c. 20 M. lange og 6 M.
brede Saltsø af s. N., ogsaa kaldet Schahi.
Urshum, Flk. i Rusland, Gvt. og 20 M. S. f. Wjatka,
ved Fl. Wjatka. 1,000 I.
Urseren, se Andermatt.
Uruguay ell. Banda Oriental, en
Repbl. i S. Amerika, omgiven af Brasilien
mod N. og Ø., Atlanterhavet og Rio de la
Plata mod S., La Plata Staterne mod V^
3,400 [_]M. med 240,965 I. (1860). Lau-
dets Vestgrændse dannes af Fl. Uruguay, der kommer fra
den brasilianske Pr. Rio grande do Sul, hvor den fra
v. S optager Ybi-cui; paa Landets N. Grændfe optager
den Cuarein, der i sit hele Løb danner Grænd-fen mod
Brasilien, og i sit Løb mod S. endvidere Smaafloderne
Arapey, Daiman og Quegay famt den store Fl. Rio
Negro,, der skal være af Størrelse som Rhinen og
gjennemflyder Landet omtrent i dets Midte. Uruguay
danner ved sit Sammenløb med Parana den store Strøm
La Plata. Det Indre af Landet er gjennemskaaret af
Høj-dedrag mellem hvilke udbrede sig vidtstrakte
Pampas. Kvægavl er Besolkningens Ho-vederhverv,
og saavel Heste fom Hornkvæg og Faar holdes i stor
Mængde, hvorhos der paa Sletterne strejfe talrige
Hjorder as
vilde Heste. Agerdyrkning og Industri er
ubetydelig. Handelen drives fornemlig fra
Hvst. Montevideo. Totalindførselen 1861
angives til en Værdi af c. 18 Mill. Rdlr. og
Udførselen til c. 14 Mill. Rdlr. Statsfor-
fatningen er republikansk med en paa 4
Aar valgt Præsident, et Senat paa 13 og
et Deputeretkammer paa 39 Medlemmer. Staten deles i 13
Departementer. Stats^ indtægterne for de 18 Maaneder
fra 1ste
Inli 1860 til Udgangen af 1861 ansloges til 51/2
Mill. Rdlr. Statsgjælden angives r
1861 til c. 9 Mill. Rdlr. foruden en endnn
ikke regnleret Gjæld af c. 11 Mill. Rdlr. - U.s
Uafhængighed blev anerkjendt 1828.
Siden den Tid har den næsten uafbrudt
ligget i Strid med La Plata Staterne.
Urup, fe Kurilerue.
Urshendow ell. Urzedow, St. i Rus-land, Polen,
Gvt. og 6 M. S. V. f. Ljub-lin. 1,897 I. (1856).
Usbeker, se Khiva. Uschischi, se M ar a vi.
Uschitza, St. i det Europæiske Tyrki, Serbien,
13 M. V. t. S. s. Kragujevacz.. 5,300 I., hvoraf ^
Tyrker.
Uschnei, St. i Persien, Pr. Aderbejd-schan, 78
M. V. t. N. s. Teheran.
Uscz ell. Usehtz, St. i Preussen, Pr.^
Posen, Rgbz. og 111/2 M. V. t. S. f. Brom-^ berg,
ved Fl. Netze. 1,927 I. (1855).
Usedom, St. i Prensfen, paaØenaff.N.,^
Rgbz. og 81/2 M. N. N. V. f. Stettin. 1,658
I. (1855). Øen, der ligger mellem
Stettiner Haff og Østersøen, omsluttes mod V. og Ø.
af de ^ Odermundinger Peene^ og Swiene. Den er
71/2 [_]M. stor, slad^ og ret frugtbar. Usingen,
St. i Nassau, 41/2 M. N. Ø.^
s. Wiesbaden. 2,000 I.
Usk, Flk. i England, Sh. og 21/2 M.. S V. s. Monmouth,
ved Fl. af s. N.^ 1,479 I. (1851).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
