- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
832

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulverstone ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Utch ell. Ootch.

832

Snee salder i Dalene kun i ringe Mængde. For- og
Efteraar ere milde, men underka-

stede hyppige og pludselige Forandringer. Regn salder
sjelden mellem April og Okto-

ber. Som alt anført vil kun en ringe Deel af
Territoriet nogensinde blive skikket til at frembringe
Føde for Mennesker og Dyr. Mormonernes nuværeude
Etablisse-menter ligge i de fra N. t. S. strygende
Dale paa Vestsiden af Wahsatch Bjergene. Disse Dale
ere meget frugtbare, men be-

høve dog konstig Vanding for at dyrkes

med Fordeel, og flere af Dalene maa søge Vandet saa
fjernt, at Benyttelsen bliver

altfor kostbar. Hvede, Rug, Byg, Bog-

hvede og Majs ere de vigtigste Sædarter;

ligeledes dyrkes Vinstokken og forskjellige

Frngttræer. Kun i Bjergene findes Skove, men disse
ere ofte vanskelig tilgængelige og Tømmer er derfor
meget dyrt. Af vilde

Dyr forekomme i ringe Mængde Elsdyr,

Raavildt, Bjergfaaret, den graa Bjørn, Ræven og
Ulven. - Den hvide Befolkning bestaaer næsten
udelukkende af Mormoner, sor en ikke ringe Deel
hidrørende fra Ind-vandrere fra Nordeuropa, der af
saakaldte Missionærer lokkes til at forlade deres
F^e-dreland. De have en Art theokratisk For-fatning
under en Profet; Fleerkoneri er tilladt for dem,
fom have Raad dertil. Ligeoverfor Unionen bestyres
Territoriet af en af Centralregeringen indsat
Guvernør. Mormonerne begyudte at kolonifere Landet
i 1847, da de bleve fordrevne fra Missouri

og Illiuois. - U. hørte indtil 1848 til

Mexico, men blev da tilligemed California og New
Mexico afstaaet til de Forenede Stater.

Utch ell. Ootch, St. i Forindien,
Prs. Bengalen, i Skytsstateu Bahawulpur, 9
M. .V. S. V. f. Bahawulpur. Livlig Handel.

Utica, 1) St. i de Forenede Stater i

N. Amerika, New York, Cty. Oneida, ved Mohawk Fl.,
20 M. V. N. V. f. Albany. 17,565 I. (1850) mod 12,782
I. (1840). Smukt bygget By med prægtige offenlige

og Privathygninger og gode Opdragelses-og
Undervisningsanstalter. Bomulds- og Uldmanufakturer,
Jernstøberier. Særdeles

frugtbar Omegn. 2) Flk. i Pennsylvania, ^ty. Venango,
42 M. V. N. V. f. Har-

risburg. Uldmauufakturer, Jernstøberier.

3) Flk. i Ohio, Cty. Licking, 7
M. N. Ø. s. Columbus. 1,000 I. 4) Flk. i Michigan,
^ty. Macomb, 17 M. Ø. f. Lansing. 1,000 I.

Utiel, St. i Spanien, Ny Castilien, Pr.

og 13 M. S. Ø. f. Cnenca. 6,551 I. (1852).

Utrecht, 1) Pr. af Kgr. Holland, om-

given af Zuidersøen og Prr. Geldern,

Syd og Nord Holland. 25 [_] M. med 161,164
I. (1860). ^ den østlige Deel

as Pr. ligger Am^rsfoort Bakkerne, der er den Deel as
Holland, der er hævet højest over Havet. Provindsens
Syd-grændse dannes af Rhinen og dens Arm Leck,
medens Floden selv fortsætter sit Løb mod N. V. forbi
Staden Utrecht, hvor den afsætter Vecht , der falder
i Zuidersøen.

Jordbunden er i den sydlige og vestlige

Deel særdeles frugtbar, miudre derimod i det bakkede
Land mod Ø. Saavel Korn-

fom Kvægavlen er betydelig; ogsaa dyrkes

megen og fortrinlig Tobak. Industrien om-fatter
Bomulds-, ^Uld-, Silke- og Linned-manufakturer,
Garverier, Teglbrænderier, Bryggerier og
Bræuderier. Pr. deles i

2 Arr., Utrecht (Hvst.) og Amersfoort.

2) Hvst. i Pr. af s. N., 5 M. S. Ø. f.

Amsterdam, ved^ Gamle Rhin. 53,083 I. (1860). St. der
er omgiven med Volde og Grave, deles af Fl. i
to Dele. Dens Gader ere brede og lige og
gjennemskaarne af Kanaler. Blandt de offenlige
Bygninger fremhæves Kathedralkirken med et 388
F. højt Taarn, Raadhuset, det saakaldte gamle
Palais, hvor Freden 1713 nndertegnedes, Mønten,
Arsenalet. Universitet med Obser-vatorinm og botanisk
Have, Militærskole, Konstmnsenm. U. er Sæde sor en
katholsk Erkebiskop. Fabrikation af Klæde, Silketøjer,
Tobak, Spejle, Vaaben, Genever osv. Utrera, St. i
Spanien, Andalusien,

Pr. og 4 M. S. t. Ø. f. Sevilla. 12,854 I.

(1852). Garverier, Sæbefyderier. Heste-handel.

Uttoxeter, Flk. i England, Sh. og 3
M. Ø. N. Ø. f. Stafford. 3,468 .^ (1851).

Uto ^ en af Smaaøerne i Stokholms Skærgaard.

Uxbridge, Flk. i England, Middlesex Sh.,

3 M. V. t. N. s. London. 3,236 I. (1851).

Uzel, St. i Frankrig, Dpt. C^tes du Nord, Arr. og 2
M. N. N. V. f. Loud^ac.

2,000 I. Lærredshandel. Uzerche, St. i Frankrig,
Dpt. Corr^ze,

Arr. og 3 M. N. V. f. Tulle. 3,500 I.

Uzés, St. i Frankrig, Dpt. Gard, Hvst. i Arr.,
3 M. N. N. Ø. f. N^mes. 6,333 I. (1856). Silke-
og Uldmanufakturer, Gar-

verier.

Vaagen, to af de større Øer i Gruppen Lofoten, ved
Norges N. V. Kyst, almindelig benævnet Øster og Vester
Vaagen. Disse

Øer høre til de bjergfuldeste i den hele Gruppe
og navnlig er af Vestvaagen kun Kysterne beboede;
paa Vestvaageu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0834.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free