Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vascongadas.
841
V. er et Bjergland. .^ Navarra danne Pyrenæerne
Grændsen mod Frankrig, og sende talrige Sidegrene mod
S. ned mod Ebro, der paa en Strækning danner Grænd-sen
mod Gammel Castilien. Navarras højeste Punkter naa
ikke meget over 5,000 F. Af Dalene mellem Pyrenæernes
Udløbere ere flere af temmelig betydelig Bredde og
stor Frugtbarhed. Pyrenæerne fortsættes mod V. som
de Kautabriske Bjerge, men under for-skjellige Navne
og danne Grændsen mellem Alava mod S. og Guspuzcoa og
Vizcaya mod N. Udløbere fra denne Bjergkjæde bedække
næsten hele Overfladen af de 3 Provindser ; dog hører
en Strækning i den
S. V. Deel af Alava til Ebrodalen. Kysten
mod den Biscayiske Bugt er i det Hele klippesuld
og stærkt indskaaren. Hovedfloden er Ebro, der paa
store Strækninger danner Sydgrændsen og optager alle
Vandløb fra Pyrenæernes Sydside. Af disse ere de
vigtigste Zadorra, Ega, Aragon med dens Bfll. Arga
og Salazar. Af de Smaafloder
der flyde til Biscaya Bugten, ere de vig-
tigste Bilbao, Plencia og Bidasfoa, hvilken sidste
i sit Udløb danner Grændsen mod Frankrig. Klimaet i
Kystprovindserne er mildt men fugtigt paa Grund
af Søvinde, der hyppig bringe Regn. ..^ Dalene
paa Pyrenæernes Sydside er Sommerheden ofte meget
betydelig, ligesom Vinteren i Bjer-gene kan være
meget streng; men Klimaet skildres dog i det Hele som
sundt og beha-geligt. Landet har paa de fleste Steder
et meget malerisk Udseende , idet de lavere Bjerge
fordetmeste ere skovbevoxede til Top-pen. Skovene
i de egenlige Pyrenæer be-staa meest af Fyr,
medens de i de andre Bjergegne indeholde Eg, baade
almindelig og itnmergrøn, Bøg, Kastanie og andre
Træsorter. Græsgangene ere i Modsætning
til det midterste og sydlige Spanien bedæk-
kede m^d et yppigt Grønsvær. Jordbunden i Dalene
er paa mange Steder udmærket frugtbar og selv hvor
Naturen har været
mindre gunstig, har Besolkningens Vindski-^elighed
bragt den i god Kultur. Ox^r be-
nyttes almindelig som Trækdyr, medens en
ikke ubetydelig Deel as Jorden udelukkende behandles
med Spaden. De^ vigtigste Sæd-
arter ere Hvede, Byg, Havre, Rug, Majs,
Bælgfrugter, Hør og Hamp. Olivenolie i
temmelig betydelig Mængde produceres i Alava og
Navarra, i hvilke to Prr., men navnlig i den sidste,
der ogsaa avles megen Vin. Most er i alle Provindser
en almin-
delig Drik. Af Mineralprodnkter er det
vigtigste Jern, der produceres i talrige Smaaværker,
ogfaa forskjellige Slags Mar-mor. Jaspis og Porfyr er
Gjenstand for Brydning. ..^ Kyststrækningerne drives
be-tydeligt Fiskeri. Industrien er ikke meget
udviklet ; as størst Betydning er Jernets For-
arbejdning og Tilvirningen as grove Linned-^
og Uldstoffer. - Baskerne, der kalde sig sel^
Eusealdunac, deres Land Euscaleria og deres
Sprog Euscara, ere en fra de øvrige Spaniere meget
forskjellig Folkestamme, so.^ Vilhelm Humboldt autager
for Descenden-ter af Joererne. Deres Sprog ligner
intet andet europæisk Sprog, men antages af Nogle
for at være af tatarisk Oprindelse
med en stærk Indblanding af Sanskrit.
De have altid udmærket sig ved deres haard.-nakkede
Modstand mod fremmed Undertryk-kelse og det
lykkedes derfor heller intet af de erobrende Folk,
der efterhaanden over-svømmede Spanien, at vinde
fast Herre-^ dømme over dem. Selv da Provindserne
senere sorenedes med Castilien og Arago-nien, maatte
Kongerne besværge deres Fri-heder. Endnu i vore Dage
indtage de en privilegeret Stilling, idet de ikke ere
under-kastede Konskriptioneu, Tobak- og Saltskat-ten;
de have desuden bevaret deres pro-vindsielle Retsvæsen
og ansætte sig selv til
Skat.
Vassalborough, Flk. i de Forenede Sta-ter i
N. Amerika, Maine, Ctv. Kennebec,
3 M. N. t. Ø. f. Augusta. 3,099 I. (1850)^ Livlig
Handel. Vassy, St. i Frankrig, Dpt. Øvre
Marne, Hvst. i Arr., 6 M. N. t. V. s.
Chaumout. 2,807 I. (1856).
Vast, Le, Flk. i Frankrig, Dpt. La Manche, Arr. og
21/2 M. Ø. f. Cherbourg.. 1,600 I.
Vasto, Il, St. i Italien, Neapel, Pr.
Abbruzzo Citra , 8 M^ S. Ø. f. Chieti,
ved det Adriatiske Hav. 10,000 I. Fabrika-tion af
Leervarer. Fiskeri. Vatan , St. i Frankrig ,
Dpt. Indre,
Arr. og 3 M. N. V. f. Issoudun. 3,200 I.
Vathy, St. paa deu joniske Ø. Theaki, ved Sydsiden
af Bugten af f. N. paa Øens Østkyst. 2,000 I.
Vaucluse, Dpt. i det S. Ø. Frankrig,
omgivet af Dptt. Dr^me, Nedre Alperne,
Rh^nemundingerne, Gard og Ard^che, mod hvilke to
sidste Rh^ne danner Grændsen, ligesom Durance mod
Rh^nemundingerne.
64,^ [_]M. med 268,255 I. (1861) mod 268,994
I. (1856). Departementet, der
har sit Navn ester den af Petrarca besungne
Kilde, er i sin større østlige Halvdeel et Bjergland,
der opsyldes af Alpernes Udlø-
bere, hvis højeste Punkter naa op til 5,500 F. og som
indeflutte talrige korte og snevre Dale. Den mindre
vestlige Deel hører til Rl^nedalen. Foruden de alt
nævnte Grændsefloder har Dpt. talrige min-
dre Vandløb , af hvilke Lez, Aigues og
Louvre flyde til Rhvne og Calavon ell. Caulon tit
Durance. Af Dpt.s hele Areal
646,000 Tdr. Ld. angives at være 288,000 Agerland,
11,000 Eng, 52,000 Vinland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
