Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
847
Venezuela.
der en smal øde Sandkyst. Den herom-
talte Klippekjæde ender mod V. i Punta
Araya, der mod N. indeslutler den 10 M. lange Cariaco
Bugt og beskytter den mod alle Vinde. Fra Cumana ved
Indløbet til denne Bugt mod S. V. er Kysten temme-
lig høj og stejl med foranliggende Klippeøer
og flere gode Havne. Fra Ny Barcelona
til Kap Codeira er Kysten derimod lav og
sandet og danner paa mange Steder Salt-moradser og
Laguner. Fra Kap Codeira til Porto Cabello er en
meget høj og stejl
Kyst, hvor Klipperne ofte hæve sig lodret
af Havet; de herværende Smaahavne ere fordetmeste
aabne og usikkre. Kysten videre omkring Triste Bugten
til Halvøen Para-guana er fordetmeste lav, sandet og
øde, dog paa nogle Steder bevoxet med Man-grove Træer
og paa andre moradsig og bevoxet med Krat. Landtungen
, der for-binder Halvøen Paraguana med Fastlandet,
er 4 M. lang og noget over 1/2 M. bred, og bestaaer
af Sandhøje med Moradser og La-guner. Selve Halvøen
er opfyldt af en iso-leret Klippemasse ,,El Cerito
de Sta. Anna^; paa dens Vestkyst er der flere
Smaahavne. Resten af Vestkysten til Indløbet til
Mara-caybo Søen er i Regelen lav og sandet med talrtge
Moradser, hvorimod den V. f. Indløbet paa flere Steder
bliver høj og klippefuld. Foran Kysten ligge talrige
Øer, af hvilke de vigtigste ere fra Ø. mod V.:^
de engelske ØerTabago og Trinidad; Mar-
garita, Blanquilla og Tortuga, der høre under
Venezuela; de hollandske Øer los Roques, Aves,
Buen Ayre, Cura^ao og Oruba. Venezuela indeholder 3
forskjellige Bjergsystemer, der ere adskilte ved de
umaa-delige Græssletter, bekjendte under Navnet
Llanos (se Llanos). Disse Bjerggrupper
ere: Andes og Venezuelas Kystbjerge mod N. V., Sierra
del Bergantin mod N. Ø. og Parima Bjergene mod S. Ø.,
omslut-tede af Orinoko mod V. og N. Andes dele sig
S. f. Pamplona i Ny Granada i to Grene, der omslutte
Maracaybo Søen og dens Bækken, og af hvilke den
vestlige Green, der danner Grændsen mod Ny Gra-nada,
er den laveste og næsten ganske be-voxet med Skov samt
kun beboet af nogle uafhængige Indianerstammer. Den
østlige Green, der løber mod N. Ø. henimod Sta-den
Barquisimeto, er en mægtig Klippe-
masse af over 70 M. Længde og 14 M.
Middelbredde og foroven dannende Høj-sletter af ringe
Bredde, de saakaldte Para-
mos, beliggende 10,000 til 12,000 F. over
Havet og knn sparsemt bevoxede med en-kelte haardføre
Alpevæxter. Over disse Højsletter hæve sig enkelte
højere Toppe, men kun en, Sierra Nevada de Merida,
(c. 15,000 F.) er bedækket med evig Snee. Fra
Højsletterne sænker Bjergmassen sig
stejlt til begge Sider, dog hyppig gjennem
Terrasfer, der danne Smaasletter bevoxede med Krat. .^
Dalene og paa de ikke altsor stejle Bjergsider er
der en rig Skovvæxt.. Bjergene ere beboede til mellem
8,000 og
9,000 F. Højde. ^ Beltet herfra indtil
4,000 F. over Havet voxer Hvede og de^ øvrige
europæiske Vegetabilier fortræffelig, men afløses
nedenfor 4,000 F. efterhaanden af tropiske
Væxter. Maracaybo Søen, der omfluttes af de to
Andeskjæder, har en
aflang Form, c. 20 M. lang og 15 M..
bred paa det Bredeste, og er ved en Kanal paa henved
10 M. Længde og fra 1 til 3 M. Bredde forbunden med
det Karaibiske Hav. Den har serskt Vand, der dog i
Kanalens Nordende bliver brak. Mellem Bjergenes Fod
og Søen i en Bredde af 10 til 18 M. strækker sig en
skovbevoxet
Slette, hvis Skove indeholde fortrinligt
Tømmer og flere Slags Farvetræ; dens laveste
Egne i Nærheden af Søen ere en stor Deel af Aaret
oversvømmede. Selve Søen er dyb nok for store Skibe;
men dens Afløbskanal kan kun passeres af Skibe.
med c. 10 F. Dybgaaende. Da Ojeda og
Amerigo Vespucci i 1499 sejlede ind i Søen,
fandt de i Kanalen Huse byggede paa Pæle, hvilken
Bygningsmaade mindede dem om Venedig -^ deraf Navnet
Venezuela. - Ve-nezuelas Kystbjerge, der i to eller
flere Pa-rallelkjæder strække sig langs Nordkysten
til Kap Codeira; deres Højde er langtfra saa
betydelig som den sidstbeskrevne Andeskjædes.
(Højeste Pnnkt er c. 9,000 F.). .^ Sierra del
Bergantin er Navnet paa den Bjerg-masse, som opfylder
den N. Ø. Deel af Rpbl. Ø. f. Paria Bngten; dens
højeste Punkter naa ikke 7,000 F. Kjædens Bredde
er fra 2 til 10 M.; den indeholder flere græsklædte
Højsletter mellem 3,000 og 4,000
F. Højde; Dalene og Skraaningerne ere fordetmeste
bevoxede med Skove af fortrin-lige Træsorter^. Syd
for de her beskrevne
Bjergsvstemer indtil Orinokos v. Br. og
Landets Sydgrændse strækker sig de store Sletter,
der findes beskrevne i Artiklen ,,Llanos^. Parima
Bjergene, der bedække uæsten hele den Trediedeel af
Rpbl.s Terri-torium, der omsluttes af Orinoko, ere kun
lidet bekjendte, da det Indre af denne be-tydelige
Landstrækning kun har været gjen-nemstrejfet af
enkelte ^Eventyrere, der fulgte
de store Floders Løb, for at opsøge El Do-
rado, Guldlandet. De sandt næsten det hele Land
bedækket med en endeløs Skov as mægtige Træer,
blandt hvilke santastisk for-mede Klippemasser ofte
hævede sig. Landet .. var kun sparsomt beboet af
faa Indianer-stammer, der levede langs Floderne og
er-nærede sig ved Udbyttet af deres Fiskeri og nogle
faa vilde Frngter. Dog var Lan-det langs Orinokos
Bredder noget stærkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
