Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Besterbotlen.
852
^eurdre, La.
delen danner Grændsen. 125,^ [_]M. med
103,300 I. (1860) mod 98,941 I. (1855).
Landet er Bjergland i den nordlige og vest-lige Deel,
hvorimod den sydlige og østlige Deel er Slette. Dets
Nordgrændfe berø-res af Dalelven; Arboga Aaen er dets
vigtigste Vanddrag. Lånets Hovederhverv er Agerbrug og
Bjergværksdrift. ^ 1855 angives Høsten til c. 300,000
Tdr. Korn
og 144,000 Tdr. Kartofler. Kvægholdet udgjorde: 11,000
Heste, 11,000 Tyre og Stude, 32,000 Køer, 15,000
Stkr. Ung-kvæg, 31,000 Faar og 15,000 Svin. Og-
saa i dette Lån klages meget over ufor-svarlig
Skovhugst og deraf flydende deelvis
Skovmangel. Bjergværksdriften omfatter
Sølv (Sala Gruhen 3,579 Mark i 1858), Bly, Kobber
og Jern. ^ 1859 brødes 290,000 Skpd. Jernmalm,
hvoraf tilvirke-des 17,000 Skpd. Rujern, 74,000
Skpd. Stangjern og 11,000 Skpd. Støbegods og
Staal. - Lånet deles i administrativ Hen-seende i
6 Fogderier og i juridisk Henseende i 5 Domsagor. ^
gejstlig Henseende hører det under Upsala, Vesterås
og Strengnæs
Stifter og udgjør 47 hele og Dele af 3
Pastorater. 2)^ Hvst. i Lån af s. N., ved Svartaaens
Udløh i Målaren, 121/2 M.
V. N. V. s. Stokholm. 4,541 I. (1860).
Blandt Stadens Bygninger fortjene at om-tales
Domkirken med dens 310 F. høje Taarn, Slottet,
Bifpegaarden, Konsistoriet,
Latinskolen (17 Lærere og 224 Elever i 1860) med
Stiftsbibliotheket (11,000 Bd.).
Foruden Latinskolen er her et
Skolelærer-seminarium, Lånets Lafaret og Kurhus og et
Cellefængsel. Metalfabrik, Tobaksfabrik, Garverier^
Bryggeri, Brændevinsbrænder., Spejlfabrikation.
Vesterbyen, se Umeå.
Vesterhavet ell. Nordsøen, se Europa
1. S. 732.
Vestervik, Stapelstad i Sverrig , Lån
og 16 M. N. t. Ø. s. Kalmar, ved Ind-løbet til
Gamlehy Vigen. 5,227 I. (1860). V. er en ret betydelig
Handelstad. ^ 1856
udgjorde Toldindtægten her 63,757 Rdlr.
dansk Mønt, men^fank i 1858 til 38,144
Rdlr. Skibsbyggeri, stort Rebslageri,
Svovl-stikkefabrikation , Br ggeri, 2 Bogtrvkkerier.
Handelsfladen i 1860 udgjorde 66 Far-
tøjer af 3,434 svenske Læster. Her er en Latinskose
og ^ Sparebank. T.^etved St. paa en Holm Ruinerne af
det gamle præg-
tige Slot Stegeholm eller Ståkeholm, som ^ blev
ødelagt af de Danske 1677.
Vestsjorden er den Havarm, som skiller Øgruppen
Lofoten fra det nordlige Norges
Vestkost. Den udmærker sig ved sit rige
Fiskeri.
Vestindien, se Antillerne. Til det
der anførte skal her kun tilsøjes, at den
forhenværende Republik Ha.^ti, der indtager
Øen Haitis større østlige Deel, i 1861 er
gjenforenet med Spanien og at den vestlige Deel,
der en Tidlang var et Kejserdømme, nu er Rpbl.
Vestmanland, 1) et Landskab i Sverrig, der omfatter
Dele af Upsala, Vesterås og Ørebro Lån. 2) se
Vesterås.
Vesuv , den eneste virksomme Vulkan paa Europas^
Fastland, ligger Ø. S. Ø. f. Neapel. Dens Højde over
Havet er c. 3,600 F., meu forandres jevnlig som en
Følge af de vulkanske Udbrud. De ældste romerske
Forsattere omtale V. som en nd-slukt Vulkan; men i
Aaret 79 efter Chr. foregik det voldfomme Udbrud,
der ødelagde Stæderne Herculanum, Pompeji og
Stahiæ. Derefter haves Optegnelser om Udbrud i
Aarene 203, 472, 512, 685, 993 og 1036,
ved hvilket sidste Lavastrømme førstegang skulle have
vist sig. Nye Udhrud paafulgte med temmelig store
Mellemrum 1049, 1138,
1306, 1500, 1631, 1660, 1682, 1694 og 1698 og siden
den Tid er der sjelden for-
løbet 10 Aar uden at Udbrud har fundet Sted. .^
Begyndelsen af indeværende Aarh. var V.s Top en
ujevn Klippeflette be-dækket med Lavablokke og andre
vulkanske Masfer og indeholdende talrige Revner,
hvorfra Skyer af Damp udstrømmede. ..^
Oktober 1822 blev alt dette udkastet af
Vulkanen, i hvilken der aabnede sig en umaadelig
Kløft af over 1/2 M. Omkreds og maaskee 2,000
F. Dybde. Bjergets Højde formindskedes derved 800 F. ^
1855,
1858 og 1861 have meget betydelige Udhrud
fundet Sted.
Veszprim , Flk. i Østerrig , Ungarn, Gsp. af s. N.,
13 M. V. S. V. f. Pesth. 11,275 I. (1851). Bispesæde,
Kathedral-kirke. Vinavl.
Vetschau, St. i Preussen, Pr. Branden-
burg, Rghz. og 10 M. S. S. V. f. Frank-furt. 1,875
I. (1855).
Vettern, en af de store Indsøer i Mel-lem^Sverrig,
er 18 M. lang fra N. N. Ø.
til S. S. V. og indtil 33/4 M. bred, med
et Areal af 33^ [_]M. Dens Højde over
Havet angives tit 292 .^ 295 svenske Fod
og dens største Dybde til 420 F. Søens Kyster ere
kun lidet indskaarne og dens eneste naturlige Havn
er Askersund ved dens Nordende. . Foruden den lille
Visingø har
Søen ing^n Ø af nogen Betyd.^nhed. Den
har kun ^ faa og smaa Tilløb og har gjen-nem
Motala Elven Afløb til Østersøen. Dens Vand er
saa ktart, at man paa 60 til 70 F. Dybde kan see
Søbunden. Flere Fænomener lede til den Tro, at V. maa
have underjordiske Forbindelser med andre Søer.
Veurdre, La, St. i Frankrig, Dpt. Allier, Arr. og 4
M. N. V. f. Moulins, ved Allier.
1,500 I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
